Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Drop GPS’en og brug mobilen

Vi lod os føre rundt i udlandet af vores mobil ...

Af Mette Eklund Andersen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

GPS er guds gave til de fleste af os, og GPS og kort på smartphonen er en bonus for alle os stedforvirrede. Og måske har du helt overvejet at droppe din dedikerede GPS i bilen til fordel for en GPS-app på mobilen. Udover de kendte fra Garmin og Navigon er der flere gode bud på en mobil-GPS-app.

Vi har prøvet CoPilot Live Europe HD, der fås i flere forskellige versioner − kan du nøjes med de nordiske lande, kan du f.eks. slippe med blot 149 kroner. Brugergrænsefladen var enkel og nem at gå til − det var nemt at finde rundt og plotte ruter ind.

Naturligvis er problemet ved GPS-apps på mobilen, at de tager plads fra dine dyrbare GB, du ellers vil bruge på musik og apps, men du kan heldigvis nøjes med bare at downloade de lande, du nu har brug for og udskifte dem, hvis du mangler plads. CoPilot Live Europe HD var med på en efterårsferie til Andalusien, hvor den fungerede som “copilot” til en Garmin GPS.

CoPilot havde ikke problemer med at få signal, og ruterne var i det store hele ens med min dedikerede GPS. Den største ulempe var, at jeg ikke havde en holder til mobilen, så vil du bruge mobilen i bilen, så er det et must. Den kan dog ikke helt konkurrere med f.eks. TomToms Live-tjenester men alt i alt et prisvenligt bud på en mobil GPS-app.