Home » Drone » Droner livredder gamle satellitter
Droner livredder gamle satellitter

Droner livredder gamle satellitter

Share

Kommunikationssatellitter optager mere og mere plads i det geostationære kredsløb, og derfor er det blevet en god forretning at holde dem i live så længe som muligt. Nyudviklede rumdroner kan forlænge deres levetid

Først på året præsenterede det britisk baserede rumfartsfirma Effective Space en lille rumdrone med en særlig mission og evne. Det lille fartøj, som firmaet benævner Space Drone, kan nemlig forlænge livet på ældre kommunikationssatellitter, der har mistet deres ungdoms glans.

Effective Space har allerede skrevet kontrakt med en endnu for offentligheden større ukendt satellit-operatør og vil sende de første to af disse livredderdroner op i 2020. Her skal de hægte sig på to ældre og tæt på udtjente kommunikationssatelitter og overtage nogle af deres funktioner, så satellitterne kan bevarer deres status som formidlere af information og kommunikation nogle år endnu.

Kontrakten har ifølge Effective Space en værdi på over 100 mio. dollar, og direktøren for firmaet Daniel Campbell ser den nye dronehjælp som et virkelig effektivt værktøj til operationsforlængelse (læs: livredning) – og dermed fortsat profit af – ellers udtjente rumsatelliter.

To tusind satellitter i sværm

Indtil nu er der opsendt over 2000 satellitter, og alene i år er der kommet omkring 200 mere til. En hel del af dem er kommunikationssatelitter, der suser rundt omkring ækvator i 35.786 kilometers højde. Det gør de, fordi de i den højde flyver med samme hastighed, som Jorden drejer, så det ser ud som om de hænger stille på samme sted.

Derved kan de opretholde en stabil transmission, og derfor kaldes sådanne satellitter for ”geostationære”. Men selv den bedste kommunikationssatellit hænger aldrig helt stille i sin bane. Den vil altid svaje og dreje en smule. Af samme grund er disse satellitter også udstyret med små raketmotorer, der kan korrigere positionen og rette satellitten ind på plads igen. Problemet er bare, at disse små motorer bruger brændstof.

Space Drone hedder den lille livsforlængende drone, som er blevet udviklet af firmaet Effective Space.

Ikke særlig meget ganske vist, men da en satellit ofte er i brug i 15 år eller mere, er det en næsten umulig opgave at beregne, hvor meget brændstof den skal være fyldt op med ved opsendelsen. Efter 15 år eller mere er mange af disse dog for så vidt stadig fuldt elektronisk funktionsdygtige, men uden brændstof til kurskorrektioner vil de ende som rumaffald og skal derfor foreskriftsmæssigt fjernes fra kredsløbet, inden de bliver til fare for andre satellitter.

Se også:  Når robotterne tager det beskidte arbejde

Space Drone er et lille rumfartøj, der blot måler (1 x 1 x 1,25 m), og vejer 400 kg og er specielt udviklet til at give ældre satellitter, der er ved at løbe tør for raketbrændstof, forlænget levetid. Meningen er, at livredderdronen manøvrerer sig frem til satellitten ved hjælp af ion-motorer (en form for elektrisk fremdrift) og hægter sig fast til den fastgørelsesring, der holdt satellitten fast til løfteraketten under opsendelsen.

Denne såkaldte ”docking-manøvre” er en relativt enkel procedure og stort set alle satellitter er udstyret med en sådan fastgørelsesring, der findes i tre standardmål. Effective Space har endda udviklet en teknologi, der giver mulighed for samme dronefartøj at koble sig på alle tre. Når dockingen er tilendebragt, og rumdronen har sikret sig et godt og fast greb om satellitten, kan den holde kommunikationssatellitter funktionsdygtige i en ”rum” tid endnu.

Det er også tanken, at bringe servicerobotter i spil til eksempelvis at manøvrere luftslusen på den internationale rumstation på plads.

Dermed kan satellitten fortsat være i tjeneste, og satellit-operatørerne undgår at skulle skrotte den og opsende en ny i stedet, hvilket er ikke så lidt dyrere. De to droner, som skal opsendes i 2020, skal være koblet til hver sin satellit i fem år.

Se også:  Dansk droneteknologi har optimale vækstmuligheder

Efter den femårige periode vil dronen sørge for at fjerne den udtjente satellit fra banen, hvorpå den er ledig til at koble sig på en anden satellit, der har brug for en hjælpende drone. Hver livredderdrone selv forventes at have en levetid på 15 år.

Hvis satellitten dog er helt til hundene, kan Space Drone i stedet trække den direkte hen til det bælte, der huser udtjente satellitter og andre aldrende rumfartøjer, og derfor meget passende benævnes rumkirkegården og ligger omkring 300 kilometer længere ude. Ifølge strenge internationale regler har en satellit-operatør pligt til at fjerne en udtjent satellit, så den ikke optager unødvendig plads i den efterhånden temmelig overfyldte geostationære bane.

Og hvis det ikke er oplagt at hive den ud på rumkirkegården, skal den kyles i retning af Jorden, så den falder gennem atmosfæren og brænder op. Til den ende har (som Alt om DATA tidligere har omtalt) det amerikanske forsvars forskningsafdeling DARPA udviklet særlige RSV-robotter (Robotic Servicing Vehicle) altså bugseringsrobotter, der hægter sig til den døende satellit eller tager solidt fat i den med robotgribearme og manøvrerer den hen, hvor de skal tilbringe sine sidste dage eller timer.

Effective Space noterer, at markedet for at livsforlænge gamle kommunikationssatellitter er lovende, fordi satellit-operatører generelt tøver med at købe flere dyre satellitter og hellere følger udviklingen af teknologiske nyskabelser som high-throughput satellitter og low Earth orbit konstellationer som OneWeb.

TAGS
Drone
rum
satellit

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S