Home » Drone » Dronen på tronen
Dronen på tronen

Dronen på tronen

Share

Droner på direkte ondt …

I både ild og luft

Droner er generelt kun tilgængelige for industrilandene, der i det store og hele også selv fremstiller dem. Det betyder, at de fordele, droner kan tilbyde, stort set er forbeholdt de velstående nationer og nægtet den tredje verden, hvilket kan forøge gabet mellem rige og fattige på Jorden.

Det falder naturligvis en del politisk rettænkende mennesker for brystet, men derudover eller måske ligefrem derfor er verdenspressen fuld af fake news sensationshistorier, der ikke altid er til dronehavernes fordel og er med til, at droner ofte mødes med skepsis og mistro i både industrielle og underudviklede lande, og de flyvende apparater forbindes løbende med uhensigtsmæssig adfærd og direkte ulovligheder.
Indtil videre fremstilles civile droner dog hverken særligt store eller hårdføre, og de kan hverken hjembringe savnede eller eftersøgte personer. Det er sandt, at militære droner er kraftigere og kan udføre mange forskellige aktioner i felten, men indtil videre er de heller ikke i stand til at tage hverken forbrydere eller fjender til fange uden menneskelig deltagelse.

Til gengæld er droner udmærkede til at dræbe og slå ihjel, og de er forholdsvis lette at sætte ind som armeret våben mod krigsfjender. Men det er desværre også sket adskillige gange, at droner har fyret dræbende skyts af mod civile tilsigtet eller utilsigtet. Dermed er det også indlysende, at droner kan fungere som ganske effektive terrorvåben mod alt og alle, som efter terroristers mening udgør et mål.

Dertil kommer, at droner (som det gælder for alle andre trafikmidler), hverken færdes bedre eller sikrere, end piloten med fjernbetjeningen eller den, der har programmeret dronens eventuelle styreprogram. På det vis udgør droner på ingen måde det kliniske og rene våben, som nogen ellers har villet gøre dem til.

Ikke alle droner er små. Militærdroner er nærmest fjernbetjente overvågningsfly med missillast.

Ikke alle droner er små. Militærdroner er nærmest fjernbetjente overvågningsfly med missillast.

Droner kan ydermere indgå som det næsten perfekte overvågningsværktøj for nu ikke at sige spionageredskab. Ud over kamera kan en drone nemlig også forsynes med varmesensorer og night vision og følge dig eller andre enkeltpersoner eller grupper, uden at andre end droneføreren er klar over det. Droneoperatøren kan dermed i ro og mag danne sig et perfekt overblik fra luften og afvente det rigtige øjeblik. Det betyder, at droner kan slå snævert ned på et bestemt mål uden at beskadige andet, hvor kommandosoldater sjældent har tid til at sikre sig, om de slår til mod en reel terrorcelle eller en civil sammenkomst. Desuden må det jo ikke overses, at droneangreb alligevel alt for ofte ødelægger efterretninger om fjenden som data eller lommebøger, noter, computere og mobiltelefoner, der kunne have været til strategisk nytte fremover.

Naturligvis betragtes angreb og våbenaffyringer fra droner helt utvetydigt som angreb på andre nationers suverænitet på samme måde som angreb med personel og andre våben. Men det standser ikke deres brug. Og desværre har de ”fjender” som sådanne droneangreb er rettet mod, også selv lært sig et og andet. Det er eksempelvis ikke usædvanligt for mellemøstlig modstand at inddrage kvinder og børn som medbragte skjold overalt, hvor der kan være en risiko.

Men mens magthavere betragter målrettede droner, der kun anretter minimal nødvendig skade, som en god ting, ser andre med stigende frygt, at de efterhånden vil blive sat ind over for mindre farlige personer. Eller udtrykt på anden måde – med droner kan magthavere dræbe mennesker, uden at offentligheden får mulighed for at interessere sig. Andre argumenterer dog for, at denne form for foretagsomhed er selvregulerende. Et enkelt droneangreb er måske ok, men hundrede er ikke.

Det droner må, og det droner ikke må

Endnu er droner en så ny teknologi, at der ikke eksisterer ensartede regler og love for deres anvendelse. Hvert land og stat har sine egne direktiver, og fordi en lov gælder et sted, gælder den ikke nødvendigvis et andet sted. På den måde er der i dag opstået et lovmorads med en masse gråzoner, der kan gøre enhver dronebruger usikker i sin sag, da du måske ofte ikke aner, om det, du gør med din drone, reelt er lovligt eller ej.

Mangel på standarder

Mangelfuld standardisering er ikke noget nyt i teknologiens verden, men hvis droner skal sværme rundt sammen i fredelig sameksistens, kan det godt blive et seriøst problem. Et lille skridt er, at over 50 lande til nu har sluttet sig sammen i gruppen Joint Authorities for Rulemaking of Unmanned Systems (JARUS), men det har desværre endnu ikke affødt et sæt fællesstandarder for de svirrende robotter.

I Danmark og sammenlignelige lande gælder dog en række klare regler. Hvis du vil flyve med droner, som er tungere end 250 gram, skal du være 18 år og have et dronebevis fra en droneskole, som er godkendt af trafikstyrelsen. Uanset dronestørrelse skal du dog nøje følge de regler for, hvor tæt du må flyve på bebyggelse, og hvor du slet ikke må flyve. Find reglerne på trafikstyrelsens hjemmeside (Trafikstyrelsen.dk). Gå ind under Luftfart og derpå Regler for droneflyvning. Bl.a. kan du her via en ny netside droneluftrum.dk hente en app af samme navn, der viser, hvor du må og ikke må bruge drone. Begge dele er udviklet af Naviair og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i samarbejde med det belgiske firma Unifly.

TAGS
Drone

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S