Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kør gratis i København med ny samkørsels-tjeneste

Mandag til fredag i næste uge kan du køre gratis med Drivr, som tester sit nye samkørsels-system i København .

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I 2017 lancerer Drivr et revolutionerende samkørsels-system, der giver dør-til-dør transport til en meget lav pris.

Konceptet er simpelt: Match passagerer der skal samme vej.

Færre biler i byerne

Ved at være flere i samme bil bliver prisen for transport meget lav. For byerne betyder dette et signifikant mindre behov for antallet af biler, parkeringspladser og dermed også mindre forurening.

“I en nær fremtid har vi selvkørende elektriske biler med mere end én passager i. Det bliver fantastisk for vores byer. Et OECD studie fra 2015 viser, at en gennemsnitlig europæisk by kan fjerne 90% af alle sine biler og parkeringspladser svarende til 210 fodboldbaner, ved at indsætte selvkørende samkørsel-biler. Selvom selvkørende teknologi ikke er klar endnu, kan vi allerede i dag få folk til at køre sammen.” udtaler Nikolaj Køster, medstifter af Drivr og kommerciel ansvarlig.

Klar til test

Drivr har de seneste seks år udviklet systemer til taxi-industrien og har de sidste to år arbejdet på den næste store version, der har avanceret samkørsel-funktionalitet. Systemet er nu klar til test med særligt fokus på de at optimere de algoritmer der afgør om det er bil A eller B der samler en passager op.

“Hver dag er der folk der skal samme vej i byerne. Teknologien kan i dag matche disse folk i samme bil i realtid. Det er ret genialt og bliver en helt ny form for offentlig transport hvor mikrobusser kommer til os på det tidspunkt, hvor vi har brug for dem. Der er ingen faste ruter og køreplaner. Vi vælger selv hvor og hvornår vi vil afsted.” siger Nikolaj Køster

Kører helt gratis

Det er specialister fra Drivr, der kører bilerne under testen. På den måde kommer udviklerne helt tæt på passagererne, får direkte feedback og ser hvordan systemet opfører sig i den virkelige verden.

“Der er meget debat om hvilke typer af transport-services der er lovlige, så det er vigtigt at understrege at dette er ikke er erhvervsmæssig personbefordring og dermed ikke falder under taxilovgivningen. Vi kører helt gratis, ingen ture er betalte. Dette er en test af vores software og system” udtaler Nikolaj Køster. 

Sådan booker man en gratis tur

1. Download den gratis Drivr app på dl.drivr.com eller søg efter Drivr i App Store
2. Opret en Drivr konto
3. Vælg antal passagerer, afhentningsadresse og destinationsadresse
4. Tryk bestil og vent til din bil er fundet
5. Nyd turen med de andre passagerer

Info om gratis ture til Drivr’s samkørsel test

● Turene vil så vidt mulige være samkørsel, dvs. man vil sidde i bilen med én eller flere andre passagerer
● En tur tager lidt længere end normalt, da bilen skal samle flere passagerer. Omvejen vil dog være minimal. Ruten for den igangværende tur kan følges i Drivr app’en, inkl. ventetid for afhentning og tidspunkt til destination ● Man kan køre så mange ture man vil og man kan booke en tur til op til tre personer fra app’en ● Drivr app’en vil forsøge at finde en bil indenfor 30 sekunder og bliver ved op til 3 min.
● Alle ture er helt gratis og man behøver ikke at registrere et kreditkort i app’en for at oprette en Drivr konto
● Der samles op og sættes af i følgende områder: København K, Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg, Vesterbro, Valby, Islands brygge, Christianshavn, Indre Amager
● Tidspunkt for gratis samkørsel: Mandag den 20 marts til fredag den 24 marts fra 0800 morgen til 2000 aften.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere