Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Doro giver gratis mobiltelefoner til isolerede danske ældre

I takt med spredning af Corona-virus er social isolation og ufrivillig ensomhed blevet et faktum for mange ældre. For at modvirke dette og lette kontakten med familie og venner, donerer den seniorfokuserede teknologi-virksomhed, Doro, i nyt samarbejde med teleselskabet OiSTER og hjælpeorganisationen Dansk Folkehjælp, mobiltelefoner til udsatte ældre i risikogruppen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den svenske virksomhed, Doro, som udvikler mobiltelefoner og tryghedstjenester til ældre, er initiativtager til projektet. I et nyt samarbejde med OiSTER og Dansk Folkehjælp, uddeles mobiltelefoner med taletidskort til ældre, som er i isolation.

Formålet er at lette kontakten til omverden, mindske bekymringerne hos de ældre og deres pårørende, og gøre de ældre i stand til forsat at føle sig som en del af samfundet - på trods af de gældende forholdsregler om social afstand.

"Social udstødelse og ufrivillig ensomhed har gennem Coronakrisen været en kendsgerning for rigtigt mange ældre mennesker. Ved at donere Doro-telefoner til sårbare ældre håber vi at reducere bekymringerne og samtidig muliggøre nærværet til de pårørende", siger Carl-Johan Zetterberg Boudrie, Adm. Direktør, Doro.

Forbruget er betalt

Samtlige, af de donerede telefoner, er udstyret med præinstalleret og forudbetalte taletidskort fra OiSTER for at gøre det så enkelt som muligt for seniorerne. For at sikre, at telefonerne går til de mest trængende, bliver de primært uddelt igennem den landsdækkende hjælpeorganisation, Dansk Folkehjælp, som har en stor viden og indsigt om behovet for hjælp i de lokale samfund.

Doro-mobilerne gøres klar til brug inden de leveres til de ældre. Doro-mobilerne gøres klar til brug inden de leveres til de ældre.

"Vi oplever, at mange ældre føler sig ekstra isolerede i denne tid, hvor de ikke kan se deres kære eller have en daglig kontakt med deres pårørende. Derfor er vi glade for, at vi med denne donation får mulighed for at uddele mobiltelefoner kvit og frit til de allermest isolerede ældre i vores samfund, siger Dansk Folkehjælps generalsekretær", Klaus Nørlem.

De ældre er ekstra udsat

Doro-telefonerne sendes til Dansk Folkehjælps Senior Netværk, hvor hver enkelt telefon omdeles af frivillige, som yderligere instruerer de ældre i at bruge dem.

OiSTER bidrager helt konkret med en startpakke, som indeholder et SIM-kort med eget telefonnummer, og giver mulighed for op til 100 minutters taletid.

"Coronakrisen påvirker os alle, men der er vist ingen tvivl om, at især de ældre lider under de mange restriktioner, som gør, at de ikke eller kun i meget begrænset omfang kan få besøg af familie og venner. Derfor er vi hos Oister glade for at kunne være med til at gøre en forskel og hjælpe dem med at holde kontakten til deres nærmeste, siger Jesper Bennike", der er direktør for OiSTER.

Doro donerer i alt 2000 seniormobiler til de trængende i Norden, Tyskland, Frankrig og England. 250 af disse blive distribueret i Danmark. Disse er model Doro 5516.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere