Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

TDC vil redde små virksomheder mod angreb – advarer automatisk mod farlige domæner

Langt fra alle små og mellemstore virksomheder er dygtige til at gardere sig imod trusler på nettet. Nu vil TDC gøre dagliglivet lidt mere sikkert for dem ved at tilbyde et automatisk DNS-filter.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er en kendt sag, at især små og mellemstore virksomheder er udsatte på nettet. De har ikke i huset den sikkerhedskompetence, som i dag kræves, og mange af dem køber sig heller ikke til den. Nu vil TDC Erhverv som den angiveligt første B2B-teleudbyder i Danmark tilbyde et integreret DNS-sikkerhedsfilter som standard i alle internetløsninger.

Dermed bliver små- og mellemstore virksomheder bedre beskyttet mod de tiltagende phishing- og ransomwareangreb, angiver udbyderen. Nyheden kalder TDC for InternetFilter. Filteret holder øje med dårlige websteder og advarer imod dem.

En fjerdedel har ikke styr på sikkerheden

En fjerdedel af danske SMV’er har ikke styr på deres basale it-sikkerhed viser tal fra Erhvervsstyrelsen ifølge TDC, og det er en stor trussel for cybersikkerheden og det digitale Danmark. Borgere, virksomheder og offentlige institutioner er alle forbundne i det digitale rum, og i en tid med stigende cybertrusler mener TDC Erhverv, at vi har et fælles ansvar for at højne it-sikkerheden.

"Mange SMV’er ser it-sikkerhed som uoverskueligt og kompliceret, og derfor ender det ofte med, at de undlader at få styr på selv den mest basale sikkerhed. Som de første på det danske marked lancerer vi derfor nu et indbygget DNS-filter på vores internetløsninger. Det betyder, at man som kunde automatisk og helt uden beregning kan få en internetforbindelse med indbygget sikkerhed, der advarer om usikre websteder og dermed beskytter mod blandt andet de tiltagende hyppige phishing- og ransomwareangreb," fortæller John Henriksen, CEO i TDC Erhverv, og fortsætter:

"Vi gør det, fordi vi tror på, at det at styrke danske virksomheders it-sikkerhed er et fælles ansvar. Bliver blot en enkelt virksomhed kompromitteret, kan det potentielt sætte en kædereaktion i gang, og særligt smv’erne er udsatte og har brug for hjælp til at få styr på it-sikkerheden. Her mener vi, at et indbygget sikkerhedsfilter på deres internet er et effektivt sted at starte."

Del af satsning på smv

For to uger siden præsenterede TDC Erhverv et styrket strategisk fokus på smv-markedet, der over de næste 18-24 måneder skal gøre TDC Erhverv til den foretrukne leverandør af integrerede tele-, kommunikations- og it-sikkerhedsløsninger, der tager udgangspunkt i smv’ernes behov. Lanceringen af det indbyggede sikkerhedsfilter er første konkrete løsning i rækken af initiativer i den nye strategi, forklarer selskabet.

"Vi ønsker at skabe et mere tydeligt og attraktivt tilbud til smv’erne, der viser, at vi også er den rette samarbejdspartner for virksomheder af deres størrelse. Vi mener, at indbygget sikkerhed bør være ny standard i de løsninger, man leverer som B2B-udbyder, og lanceringen af det nye sikkerhedsfilter er et konkret bevis på, at vi nu bliver endnu mere attraktiv som partner for SMV’erne," slutter John Henriksen.

Mindre SMV’er får DNS-filteret automatisk. Ønsker man det ikke, kan man med nogle klik slå det fra online eller kontakte kundeservice. Større SMV’er kan få DNS-filteret ved at tilmelde sig online eller kontakte kundeservice, oplyses det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere