Home » Drone » DJI Mini 3 Pro [TEST]: Kompakt kvalitetsdrone der må flyve overalt
DJI Mini 3 Pro [TEST]: Kompakt kvalitetsdrone der må flyve overalt

DJI Mini 3 Pro [TEST]: Kompakt kvalitetsdrone der må flyve overalt

Share

DJI Mini 3 Pro er udstyret med stærke flyveegenskaber og kamerateknologi af høj klasse, men vejer så lidt, at den må flyve i befolkede områder

Dronemarkedet tog et gevaldigt dyk, da strammere regler og krav om certifikat trådte i kraft for nogle år siden. I praksis blev det forbudt for amatører at flyve med ordentligt dronegrej i nærheden af enhver form for civilisation.

Reglen for, hvornår en drone er for tung til at flyve over befolkede områder, vil med de nyeste bestemmelser blive 250 gram. Hidtil har det ikke været muligt at få droner i denne vægtklasse med seriøs teknologi, men med Mini 3 Pro lander DJI lige under grænsen med en imponerende stærk drone.

Se også:  Ny undervandsdrone har otte drejelige motorer og kan udstyres efter behov
Kompakt bydrone

Vægten er 249 gram, og Mini 3 Pro kan derfor uden videre bruges i bymiljøer og indendørs. Du må dog maks flyve i 120 meters højde og skal gennemføre A1/A3-prøven, der består i 30 spørgsmål online.

Den kompakte sag har sammenfoldelige vinger, så den er nem at pakke, når man skal på farten og skyde kreative videoer.

Vi har testet dronen i et sæt med Smart Controller, som har kvalitets-touchskærm indbygget. Dronen kan dog også styres med din mobil.

Opsætningen er nogenlunde nem. Du skal oprette en konto, godkende diverse erklæringer og måske opdatere firmware. Så gør det for en sikkerheds skyld i god tid, inden du skal på en kritisk opgave.

Se også:  Droner [STORTEST]: Droner der dur til noget

Vi må blankt erkende, at vi er ret uerfarne, men netop derfor kan vi med stor overbevisning sige, at det er nemt at flyve DJI Mini 3 Pro.

Et langt tryk på fjernstyringen, og Mini 3 Pro letter et lille stykke over jorden. Den bliver hængende stabilt i luften, indtil du rører controllerens joysticks.

Tre flyvemåder

Tre flyvetilstande gør det muligt at vælge, hvor rapt den skal reagere. ”Sport” er den hurtigste med en tophastighed på 16 m/s.

Indbyggede sensorer forhindrer dronen i at flyve ind i ting. Det er fornuftigt at aktivere disse, især hvis du er nybegynder.

TAGS
DJI
Drone

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S