Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Dissektion: Hvad er der indeni Huawei Mate 20 Pro?

Sidste år trumfede Huawei sig selv ved at lancere topmobilen Mate 20 Pro. På papiret ser den stærkere ud end nogensinde, men kun ved at pille den fra hinanden kan vi se, om den i sandheden er en vinder eller en taber.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De vigtigste specifikationer

• 6,39” 3120 x 1440 (538 ppi) Amoled-skærm
• Huawei Kirin 980 chipset: Mali-G76 MP10 gpu og en octa core cpu
(2x 2,6 GHz Cortex-A76 kerner, 2x 1,92 GHz Cortex-A76 kerner, og 4x 1,8 GHz Cortex-A55 kerner)
• Tredobbelt bag-kamera: 40 MP f/1.8, 20 MP f/2.2 og 8 MP f/2.4 linse med 5x optisk zoom
• 24 MP f/2.0 selfie-kamera (frontkamera)
• IP68 støv/vandindtrængelses-bedømmelse
• Android 9.0 (PIE)
• Ansigtsgenkendelse samt fingeraftrykslæser under skærmen

Centrale iagttagelser

• Mate 20 Pro har en kurvet skærm med den lille notch øverst på skærmen, som iPhone også har – den er dog vokset sammenlignet med P20 Pro, og gør plads til nye sensorer, der bruges til 3D ansigtsgen-kendelses-funktionen, og fingeraftrykslæseren på bagsiden er blevet erstattet med et tredje kamera. Den er klædt i industristandardens glas-sandwich, men Huawei har tilføjet en non-slip, fingeraftryks-
resistent belægning på glasset på bagsiden for at hjælpe med at forhindre uheld. Mate 10 Pro’s højttalerhuller giver plads til Mate 20 Pro’s SIM- og NM-kortbakke.

[irp]

• Varme hjælper Mate 20 Pro med at slappe lidt af, før vores standardværktøj kan fjerne det skrøbelige glaspanel på bagsiden. Takket være den genhusede fingeraftrykslæser, er der ingen fare for at rive delikate kabler over under processen.

• Vi kan med det samme se den nye tovejs trådløse opladningsspole – både en sender og en modtager. Huawei vil have dig til at bruge den til at oplade dens AirPod-konkurrent, Freepods. Otte skruer senere kan vi fjerne midterrammen, der huser den trådløse opladnings-spole, NFC-antennen og dual-LED dual-tone flash.

• Ni flex-kabler holder bundkortet på plads samt et antennekabel. Ligesom P20 Pro, holder Mate 20 Pro sig til et lille bundkort, der gør plads til et bredere batteri. På grund af hardwaren til 3D-ansigtsgenkendelse og de tre kameraer, der fylder mere end normalt, har Huawei måtte skære nogle kamerahuller og ændre layoutet en smule.

• Til vores overraskelse finder vi nogle orange trækflapper på venstre side af batteriet, der indeholder en lille guide til, hvordan man skal fjerne det. Vi er altid glade, når vi kan udtage et batteri uden at skulle fjerne lim. Batteriet leverer hele 16.04 Wh (4200 mAh ved 3,82 V).

[irp]

• Reparationsvenlighed: 4 ud af 10 (10 betyder nemmest at reparere). Mange komponenter er modulære og kan erstattes uafhængigt. Batteriudskiftning kræver kun, at man fjerner bagpanelet og midterrammen. Der er kun brugt standard Phillips-skruer med en gennem-snitlig brug af klæbestof. Der er flere flex-kabler end gennemsnittet, og reparationer vil tage mere tid. Klæbende for- og bagglas betyder større risiko for brud, og gør reparationer vanskelige. Skærmreparationer kræver meget demontering, mens du kæmper med klæbe-middel. En ødelagt skærm kræver sandsynligvis, at du også er nødt til at erstatte fingeraftrykslæseren eller omvendt.

Huawei Mate 20 Pro. Vi var nødt til at bruge en pincet for at kunne grave de sidste bidder ud bagved bundkortet. Klik på billedet for at forstørre.

Om iFixit

iFixit er et globalt miljø af folk, der er opsatte på at hjælpe andre med at ordne deres problemer ved hjælp af onlinemanualer og guider. Folkene bag iFixit mener, at alle har ret til at vedligeholde og reparere deres eget udstyr. Du kan læse mere på www.ifixit.com.