Home » smart watch » Disse ure holder din løbe-motivation oppe
Disse ure holder din løbe-motivation oppe

Disse ure holder din løbe-motivation oppe

Share

Tænker du på at komme i gang med at løbe, eller er du lige startet? Et løbeur med de rette funktioner kan få dig i gang og holde motivationen oppe. AODs mini-guide giver løbetricks og tips til at undgå fejlkøb

I den lune forårsluft overvejer du måske at løbe vintersulet af dig. Du bør selvfølgelig anskaffe dig det rette udstyr såsom tøj og gode sko, men lige så vigtigt er et godt løbeur, som hjælper dig med at komme i gang og holde motivationen oppe.

Det kan spore dine aktiviteter, dit niveau, en eventuel øget indsats, og så kan det anspore dig til at holde fast. Især, når du kan se, at det går fremad.

Kom godt fra start

De smarte ure kan spore og registrere din aktivitet og vise den i form af forskellige statistikker. Data er aldrig 100 procent sikre. Uret kan sidde for løst eller for stramt om håndleddet, hvilket påvirker pulsmålingen. Der kan også være sved mellem sensoren og huden. Men som regel kan du regne med informationerne.

Urene findes i et utal af varianter med forskellige funktioner. Det grundlæggende er tid og puls, og mere avancerede funktioner kan være gps eller digitalt kompas. Mange ure har desværre en del bloatware (overflødige programmer, funktioner og apps) forudinstalleret, men også en masse apps, som er vigtige for effektivt at spore dine udendørsaktiviteter.

Se også:  Fitbit klar med luksus-armbånd, der måler aktivitet, søvn og stress

Funktionerne er med til at afgøre dit køb. Nogle ure har optiske sensorer, og de fleste store mærker bruger algoritmer og sensorer for at opnå så nøjagtige aflæsninger som muligt.

En anden vigtig funktion er en integreret gps-chip. Nogle ure kræver en smartphone med gps for at kunne spore din udendørs placering. Men hvis du anskaffer dig et ur med indbygget chip, kan du starte dit løb udendørs uden at skulle have en smartphone med dig. 

Batteri og byggekvalitet

Andre sensorer, som du muligvis har brug for, og som ofte er inkluderet i bedre ure, er barometrisk højdemåler (lufttryk og højde), digitalt kompas, gyroskop, accelerometer og termometer. Nogle ure kan tilmed måle blodets mætning af ilt.

Er vi oppe blandt de dyre mærker og modeller, får du også beskeder, Bluetooth, integration med tredjepartsapps og lager til musik. Garmin giver tilmed mulighed for at tilpasse widgets, hvilket gør det nemt at flytte alle uønskede funktioner ud af syne. 

Også batteriets levetid er vigtig. Ingen ure har en bestemt batteritid; det afhænger af brug. Er uret sat i ”Smartwatch”-tilstand, henviser det til, at uret ikke sporer din aktivitet, mens ”gps”-tilstand betyder, at gps’en er aktiv. Den sporer din placering under for eksempel udendørs løb.

Se også:  Samsung Galaxy Watch3 [TEST]: Gennemført i design og funktioner

Gps-funktionen har tendens til at dræne batteriet markant. Du kan opleve, at et smartur er angivet med en batterilevetid på en uge, mens levetiden i praksis falder til 24 timer eller mindre i gps-tilstand.

Løbeure i den dyre ende har dog batterisparemuligheder, så du kan presse lidt ekstra kraft ud af det, når batteriet er ved at dø.

Endelig skal du også være opmærksom på urets form og kvalitet og ikke nøjes med et ur, der har gode sensorer, men er indkapslet i billige materialer. Linsen skal være ridsefast, og urkassen i forstærket polymer – eller i rustfrit stål eller titanium, som er et let, men holdbart materiale. 

Find det bedste ur til dit løb

Smarte løbeure i 2021 er langt mere nøjagtige end tidligere, selv for bare et par år siden. De mest avancerede måler puls, kadence, åndedræt, energiniveauer m.m. ved hjælp af urets indbyggede sensorer. Derudover kan løbere takket være de medfølgende apps holde styr på præstation og træningsperioder. Her er fire gode løbeure lige nu

1 2 3 4 5Næste

TAGS
fitbit
garmin
løbeur
smartur
suunto
Ur

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S