Home » Hardware » Disse produkter fejlede katastrofalt: De 20 største flops i tech-historien
Disse produkter fejlede katastrofalt: De 20 største flops i tech-historien

Disse produkter fejlede katastrofalt: De 20 største flops i tech-historien

Share
04. OnLive

OnLive var en cloud-gamingplatform, som lovede at gøre alt det, Stadia har svært ved i dag. Lad os blot sige, at det ikke gik godt. En blandet modtagelse og ringe ydelse takket være en fundamental mangel på internet-infrastruktur stemplede produktet fra begyndelsen på trods af nogle udmærkede funktioner som download-fri spilvideoer og udstrakt enhedskompatibilitet. De fleste spil led under inputforsinkelser, idet den gennemsnitlige internethastighed var under 10 Mbps i det meste af OnLives levetid.

Der blev lanceret en OnLive-hjemmekonsol i 2010, men den formåede ikke at slå igennem.

Firmaet klarede sig efter sigende udmærket og ekspanderede til Storbritannien med en vis succes, men planer om en introduktion i resten af Europa (og Danmark) blev opgivet efter en omfattende fyringsrunde i 2012. Et forsøg på at genoplive firmaet med en ny tjeneste ved navn CloudLift slog fejl. Ved firmaets opløsning blev dets aktiver solgt til Sony for en brøkdel af deres oprindelige værdi, selvom dets værdi engang blev anslået til næsten 2 milliarder dollar.

03. Google Plus

Google Plus blev taget fra os, før tiden var inde. Google har ry for at opgive produkter og tjenester, så snart de bliver betragtet som uprofitable (husker du Google Wave?), men det sidste Google-eksempel på vores liste blev ved med at vakle videre i årevis og overlevede data-lækageskandaler og ringe brugeropbakning, indtil Google omsider lagde det i graven i 2019.

Det er næsten en skam, når man ser, hvordan andre Google-mærker som Drev og Gmail har blomstret i de seneste år – de har udviklet sig til et fremragende net af forbundne tjenester. G+, som det ofte blev skrevet, skulle være det Google-drevne sociale netværk, som tog kampen op mod både platforme som Facebook og mere professionelle tjenester som LinkedIn. Den indledende vækst var solid, men interessen svandt i takt med, at konkurrenterne voksede. Censur i Kina og Iran medførte blot diskussioner, men det mest ødelæggende var utvivlsomt Googles forsøg på at knytte YouTube-kommentarer til G+-konti. Folk blev meget utilfredse, og den påtvungne Google Plus-integration blev reduceret et par år senere.

Se også:  Test din pc’s hastighed ligesom profferne
02. AMD Bulldozer

Bulldozer-processorerne (for eksempel AMD FX-8150) var en splinterny chiptype fra AMD, der ikke byggede på tidligere versioner, men som i stedet lagde ud med en ny tilgang til processorens mikroarkitektur. Den nye familie af chips blev lanceret i 2011, og den fik en blandet modtagelse. Linux-ydelsen var ikke imponerende, og i Windows-systemer havde Bulldozer-cpu’erne et imponerende strømforbrug.

Ved at bruge “moduler”, der blev betragtet af systemerne som to processorkerner, var AMD teoretisk i stand til at slanke designet uden tab af ydelse. Det gik imidlertid ikke så godt, fordi de nye chips ikke formåede at nå de ydelsesniveauer, der var brug for. Selvom Microsoft i årenes løb lancerede en håndfuld opdateringer, der forbedrede Bulldozer-ydelsen i Windows, var skaden sket.

Problemer med levering og omfattende markedsføring fra Intel hæmmede Bulldozer-chipsene i årevis, og anmelderne flød ikke netop over med ros. Da AMD i 2015 blev indblandet i en retssag om falsk anprisning i forbindelse med en beskrivelse af processormodulerne som “dual-core”, var det slut med Bulldozer. Det var det sidste, vi hørte om AMD’s første arbejdskøretøj-processorfamilie.

Se også:  Sådan ser Windows' nye startmenu ud
01. Steam Machines

Vi ved, at vi her begiver os ind i konsolterritorium, men ærlig talt: Steam Machines har altid været letvægts-pc’er til gaming forklædt som hjemmekonsoller til sofagaming. De lovede meget – fra adgang til det enorme bibliotek af spil, der er tilgængeligt på Steam, til en prissætning, som svarede til mainstream-konsoller.

De blev også lanceret parallelt med Steam-controlleren, der var et noget polariserende stykke hardware, men teoretisk en god idé. Disse systemer blev også leveret med SteamOS, et nyt Linux-baseret operativsystem, der var blev opbygget fra grunden til gaming. I teorien burde de have virket.
Men virkeligheden ramte projektet. Et rodet udvalg af Steam Machines blev lanceret samtidig, hvilket forvirrede konsolspillere, der overvejede at tage springet. De var ikke billigere end hjemmekonsoller, og kompakte design medførte en gennemsnitlig ydelse.

Efterspørgslen var i bedste fald middelmådig, selvom Valve blev ved med at opdatere i årevis, slog SteamOS aldrig an.
Steam Machines blev hjemsøgt af det ene problem efter det andet. gratis opgraderinger til Windows 10 reducerede yderligere behovet for SteamOS. Mange Steam Machine-modeller blev kritiseret for deres manglende muligheder for nem opgradering – en hjørnesten i pc-gamingmiljøet.

Valve begyndte at distancere sig selv fra producenterne og lancerede til sidst Steam Link, der muliggjorde streaming af spil fra en pc til et fjernsyn.

Valve kan have fået nogen succes med det nye Index VR-headset, men vi føler os på sikker grund, når vi udnævner Steam Machines som det største flop inden for pc-hardware i de seneste 20 år.

1 2 3 4 5 6Forrige

TAGS
historie
Windows

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S