Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Disse pladespillere er steget i værdi

Lytter du opmærksomt, når mærker som Luxman, Thorens og Rega bliver nævnt? De populære pladespillere kan have høj værdi, og prisen stiger især, hvis de er lavet i et særligt materiale. Læs med her for at se, hvilke modeller, som sprænger prisskalaerne netop nu.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I en lille butik på Vestergade i Aarhus ligger Analog Vintage Audio, og mellem skruer, dimser, dutter, værktøj, pickups og andet udstyr kigger butikkens ejer Ejner Miranda-Dam frem. Her i værkstedet samler, reparerer og upcycler han både pladespillere fra en fjern fortid og de nyeste modeller på markedet. Han er med andre ord den helt rette at spørge, hvilke mærker du skal kigge efter, når du er på udkig efter en pladespiller. Det skriver DBA Guide.

"Der findes et hav af forskellige pladespillere, både dyre og billige, men det er altid en god idé at købe en pladespiller i et mærke, der er kendt for at levere kvalitet, for som regel taber de ikke værdi. Det kan være Luxman, Thorens eller Rega," forklarer Ejner Miranda-Dam til DBA Guide.

Fordelen ved at købe en pladespiller i et kendt mærke er, at den stort set altid kan repareres, hvis den går i stykker. Satser du på en af de billige modeller på markedet, kan det være svært at finde reservedele, så her får du ikke nødvendigvis en pladespiller, der kan køre de næste 50 år. Det gør du derimod, hvis du kaster din kærlighed på en kvalitetsmodel:

"Den man får mest ud af at købe, er en Rega, for den er bygget i et meget simpelt og holdbart system. Det er en pladespiller, som giver dig meget lyd for pengene," fortæller Ejner Miranda-Dam til DBA Guide.

Så meget kan en pladespiller koste

Skal du have en ny pladespiller, kan du erhverve dig en for mellem 1.000 og 2.000 kroner, men kigger du efter nogle af de mere specielle modeller, skal du have den store tegnebog op af lommen, fortæller Ejner Miranda-Dam:

"Prisen på en pladespiller afhænger af udbud og efterspørgsel: hvor mange er der af dem på markedet? Derfor er de sjældne pladespillere, der ikke er mange af, dem, som har den højeste værdi," forklarer han og fortsætter:

"Mærker som Luxman og visse Lenco-modeller findes der ikke mange af i Danmark, og derfor kan de hurtigt koste 5.000 kroner. Det samme gælder Technics 1210, som for fem år siden kunne fås for 2.500 kroner, men i dag er steget til 6.000 kroner. Rigtig mange DJ’s vil gerne have den model, men de er sjældne at finde."

Har du en pladespiller fra B&O stående i stuen? For tiden stiger B&O-modellerne i værdi, og de sjældne jubilæumsafspillere rammer priser på op til 75.000 kroner, fortæller eksperten og supplerer med vigtig viden om de populære designs:

"Det kan være en udfordring at finde en B&O med original pickup, for mærket producerer ikke nye. Derfor bliver der færre og færre af de originale pickups, simpelthen fordi de slides op, og netop det kan være med til at hæve prisen på pladespillerne," fortæller Ejner Miranda-Dam til DBA Guide.

Har du fundet en B&O pladespiller, hvor pickup’en skal skiftes, kan du trygt købe den alligevel. En ny pickup kan fås fra 500 kroner, og selvom det ikke er en original, der sættes i afspilleren, kan du sagtens få god lyd ud af maskinen alligevel.

Det er ikke på det danske marked, pladespillerne med de imponerende priser findes, og derfor må vi vende os mod det store udland. Her er det de håndbyggede pladespillere, som virkelig har høj værdi:

"I den danske pladespillerbranche findes en meget dygtig mand, som håndbygger pladespillere, han sælger til kræsne kendere i USA for mellem 150.000 og 250.000 kroner. Her er der tale om specialbyggede afspiller, og netop derfor er prisen så høj," fortæller Ejner Miranda-Dam til DBA Guide.

Overraskende materiale får prisen til at stige

Plastic, glas, træ eller et helt fjerde materiale? Det er ikke helt ligegyldigt for prisen, hvilket materiale pladespilleren er fremstillet i, og særligt ét materiale kan give prisen på afspilleren et nøk opad," teaser Ejner Miranda-Dam:

"Pladespillere i træ er meget populære, for et trækabinet passer godt ind i tidens indretning. Træet giver pladespilleren et vintagelook, som er meget moderne, og netop den her kombination af materialet og tanken om reuse hitter virkelig. Mange bruger en pladespiller som møbel, og derfor betyder udseendet jo en del.

"En Beogram 1000 ser du mange steder. Den er ikke så stor, men den er bygget i træ og har et autentisk, hyggeligt udseende. Den er nok 40 eller 50 år gammel, men den spiller fint, og kan fås fra 1.500 kroner og opefter," forklarer kenderen til DBA Guide.

Træet har imidlertid ikke kun en æstetisk funktion, når pladespillerne skal passe ind i den moderne indretning. Ifølge Ejner Miranda-Dam tilfører materialet nemlig også noget til din lytteoplevelse:

"Når du køber noget gammelt, er det afgørende, at du både kan se, høre og mærke, at det er godt lavet, for så er det en fornøjelse at sætte en plade på. Vores øjne snyder os, kan man sige, for når vi ser et lækkert møbel, som for eksempel en pladespiller i træ, bliver vi automatisk forført af dens udseende, så vi tror, at den lyder bedre, end den måske egentlig gør," fortæller Ejner Miranda-Dam til DBA Guide.

En gammel klassiker er hermed bekræftet: udseendet betyder ikke alt. Du må derfor også huske at slå lyttelapperne ud, når du kigger efter en ny pladespiller, og længere nede i artiklen afslører Ejner Miranda-Dam, hvad du skal være særligt opmærksom på, før du kaster din kærlighed på en brugt model.

Hold øje med dette, når du køber en brugt pladespiller

Det er ren nostalgi at smække en plade på anlægget for den fysiske kontakt med musikkens medie står i skarp kontrast til tidens luftbårne lydbølger. For mange er det mere autentisk at lytte til musik på gammeldags maner, og netop den følelse er Ejner Miranda-Dam slet ikke i tvivl om er med til at højne interessen for pladespillere.

Vil du være med på moden og lytte til musik på den old school måde? Der er særligt én ting, du skal holde øje med, når du køber en brugt pladespiller:

"Tjek pickup’en! Det er den, der skaber lyden, og derfor er det helt afgørende, at den fungerer. Køber du en brugt pladespiller, skal du altid sætte en ny pickup på, fordi du med garanti ikke kan vide, hvor gammel den eksisterende er. Så med mindre, at sælger lige har sat en ny på, skal du skifte den som det første," lyder rådet fra Ejner Miranda-Dam til DBA Guide.

Hvis du er vant til at lytte til musik fra et moderne anlæg, kommer det nok bag på dig, at du har brug for mere end blot en pladespiller, før musikken kan flyde i din stue. En pladespiller kan nemlig ikke afspille gennem bluetooth, men har brug for flere ting, før det heller spiller, og her er særligt én ting afgørende, fortæller vores erfarne ekspert:

"Er du vant til at afspille musik via bluetooth, får du brug for en forforstærker, en forstærker og et par højttalere, før du kan bruge pladespilleren. Det er forforstærkeren – eller 'RIAA’en' som den også kaldes – der laver lyden fra pickup’en om, så her skal du virkelig ikke vælge at spare, hvis du vil have en god lydoplevelse derhjemme," slutter Ejner Miranda-Dam til DBA Guide.

/////

Går du efter bedst mulig lydgengivelse – eller vil du have overblik over de mange produkter til streaming af musik?
I magasinet AOD får du masser af inspiration til de bedste lydprodukter, og hvordan du vælger dem, der passer til dit behov.
Få et nyt magasin hver tredje uge med tests og indsigtsartikler




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere