Home » Hardware » Disse gamle computerspil kan du få mange penge for i dag
Disse gamle computerspil kan du få mange penge for i dag

Disse gamle computerspil kan du få mange penge for i dag

Share

Sælger du ud af de gamle computerspil, er der chance for at tjene rigtig gode penge. Nogle er steget voldsomt i værdi. Her er syv eksempler …

Særlige vinyler, antikke Barbiedukker og iPods. Det er blot eksempler på nogle af de gamle ting, som er steget i værdi med årerne. Og bladrer du i de gamle computerspil, er chancerne for at finde spil, der er steget voldsomt i værdi, også store.

Det fortæller Bobby Ågren i et interview med DBA Guide. Han ejer den 9 år gamle butik; Ruben og Bobby, hvorfra han opkøber og sælger gamle computerspil.

Bobby Ågren oplever tit, at folk kommer ind i butikken for at få vurderet deres gamle spil for derefter at forlade butikken med et svar, der giver dem et kæmpe smil på læben.

“Det sker nok hver 14. dag, at folk tropper op med et spil, de vil have vurderet, og som viser sig at være meget mere værd, end de troede. Senest for et par dage siden, hvor der kom en fyr med en håndfuld spil og deriblandt nogle PlayStation 2-titler. Et af spillene var 1.000 kroner værd i dag, og sammenlagt kunne han få 5.000 kroner for sin håndfuld. Det blev han meget glad og overrasket over”, fortæller Bobby Ågren til DBA Guide.

Herunder giver spil-eksperten dig 6 eksempler på computerspil + en Game Boy, som i dag er steget i værdi:

1. Mister Gimmick, Nintendo NES, 6.000 kroner

En lille, grøn stjerne med kondisko, der løber rundt i et væld af farver og udfordringer. Hvis dette siger dig noget, har du højest sandsynligt spillet Mister Gimmick. Lad os håbe, det er et spil, du har gemt. Det kan nemlig indkassere 4.000 kroner i dag. Har du det med æske til, kan du få 6.000 kroner for det, vurderer Bobby Ågren.

“Mister Gimmick er et 8-bit spil til Nintendo, som kunne købes i 1993. Spillet er så populært blandtsamlere, at jeg vil mene, du alene for spillets æske kan få 2.000 kroner”, vurderer spil-eksperten til DBA Guide. “Spillet er guf for samlere, fordi det er sjældent. Og årsagen til dette er, at det udkom i slutningen af den første Nintendo-periode. Altså dér, hvor folk så småt stoppede med at købe spil til Nintendo for i stedet at købe spil til SuperNintendo.”

2. The Flintstones: Surprise, Nintendo NES, 4.000 kroner

Et andet spil, der udkom i slutningen af den første del af Nintendos storhedstid, var ’The Flintstones: Surprise at Dinosaur Peak’. Et spil, der også er gået hen og blevet en god sum penge værd:

“I dag kan du nok få 4.000 kroner for ’The Flintstones: Surprise at Dinosaur Peak’. Det er nemlig et sjældent spil, men jeg synes dog ikke, det er et særlig godt spil”, indrømmer Bobby Ågren til DBA Guide.

3. Ultima 1, Commodore 64, 2.000 kroner

Hvis du gemmer på et af de første rollespils-spil, bør du kunne sælge det på DBA for 2.000 kroner.

“Et af de første rollespil var lavet til Commodore 64, og det hedder ’Ultima 1’. Sådan et spil i æske starter på 2.000 kroner, siger han til DBA Guide

4. Treasure, Sega, 2.000 kroner

Et af de spil fra Sega, som mange ejede dengang, var Alien Soldier, som er lavet til Sega Megadrive. Det vurderer Bobby Ågren, at du i dag kan få omkring 2.000 kroner for.

“Treasure udviklede spillet, og det er et af de bedste platformsspil, der er lavet til Sega”, siger Bobby Ågren til DBA Guide.

5. Castlevania, Playstation 1, 3.500 kroner

3.500 kroner kan du putte ned i lommen, hvis du ejer platformsspillet Castlevania, som er lavet i en limited edition til Playstation 1.

“Spillet bliver stadig lavet i dag, men man siger, at det gamle spil er det bedste Castelvania-spil, der nogensinde er lavet. Det er nemlig tilpas udfordrende, og så har det en fed musik”, fortæller Bobby Ågren til DBA Guide.

TAGS
computerspil
nes
Sega

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S