Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Oplevelsen når du streamer film og serier fra Netflix afhænger i høj grad af din internet-forbindelse. Er forbindelsen langsom nedjusteres billedkvaliteten, og er det helt galt vil man opleve udfald.
Det er derfor ikke kun i din egen, men også i Netflixs interesse at bredbåndsselskaberne leverer en så stærk forbindelse som muligt. Jo bedre forbindelse, jo bedre præsenteres indholdet.
Streaming-giganten er derfor begyndt at måle på kvaliteten af de bredbåndsforbindelser, der sender indholdet ind i hjemmene, og rangere udbyderne på lister for hvert enkelt land.
Listen for Danmark er netop offentliggjort. Her lander YouSee på førstepladsen, skarpt forfulgt af Waoo. Du kan se resten af listen nedenfor, eller klikke ind på The Netflix ISP Speed Index for at læse nærmere:
1 YouSee
2 Waoo! (Bredbaand Nord)
3 Waoo! (Fibia)
4 TREFOR
5 Stofa Bredband
6 Waoo! (EnergiMidt)
7 Dansk Kabel TV
8 Stofa - SE FiberBredband
9 Fullrate
10 Telenor
11 TeliaNet
12 TDC