Af Palle Vibe, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Måske husker du en engelsk filmserie, der hed ” Walking with Dinosaurs”? Det var en form for naturdokumentar i seks afsnit produceret af BBC og udsendt i 1999. Meningen var at skildre fortidens dinosaurer, som enhver anden form for dyreliv. Serien spænder fra tidsepokerne sen trias over juratiden til sen kridttid, der sluttede for omkring 66 mio. år siden og dækker således omkring 165 mio. år.
De livagtige dinosaurer blev skabt som både computer-generated imagery og animatronic-robotter suppleret med liveoptagelser i passende lokaliteter, og serien var per minut den dyreste naturdokumentar, der nogensinde var produceret på det tidspunkt.
Dyre dinoer
For at skabe filmdinosaurerne henvendte BBC-folkene sig først til firmaet Industrial Light & Magic (ILM), der havde skabt de fantastiske dinosaur-effekter i de navnkundige Jurassic Park-film. ILM angav en pris på cirka 10.000 dollar per sekund for hver scene med computeranimerede dinoer i fuld figur. Det vurderede BBC var i overkanten for et tv-budget. I stedet kontaktede producerne det lokale britiske firma for visuelle effekter Framestore, der computerskabte fortidsdyrene med programmet Soft-image age 3D på grundlag af 3D-scanninger af naturtro modeller i mindre målestok.
De store dinosaurer kælede for deres unger og giver et næsten moderligt indtryk på scenen.”Walking with Dinosaurs” blev en enorm succes og affødte mange spin-off-projekter. Heriblandt et sceneshow med store robotdinosaurer i naturlig størrelse. Under navnet ”Walking with Dinosaurs: The Live Experience” har dette show turneret rundt i hele verden pakket sammen i 21 lastbiler på hver 15 meters længde. Showet blev vist første gang i USA i 2007 og er siden blevet set af over 9 mio. mennesker. Det har for nylig bl.a. også været gæst i Royal Arena i København.
Ligesom BBC stod The Arena Spectacular-showets skabere over for en seriøs opgave, da de projekterede opsætningen. Nemlig at genskabe dinosaurer så virkelighedstro og lade dem optræde på en scene så livagtigt, at publikum oplever, at det er rigtige dyr.
Med lodder og trisser
Selv den bedste computergrafik slår selvfølgelig ikke til her. Computerskabte filmdinosaurer har ikke gang på nogen scene. De for længst uddøde dyr er derfor genoplivet som robotter eller rettere animatronics-dukker. Mens ægte robotter er fuldt elektromekaniske programmerede bevægelige maskiner, der kan se ud på alle mulige måder, er animatronics mekaniske efterligninger af virkelige eller fiktive levende væsner. Og her tæller realistisk udseende og naturlige bevægelser først.
Derfor kan animatronis omfatte både snoretræk, dukkeførere, hydraulik og alt muligt andet, der kan sætte liv i kludene. Det kan gøre animatronics-skabninger både mere livagtige og overbevisende end rene robotter. Til gengæld er det også sværere at opretholde en illusion af kød og blod, da animatronics dukker altid er bundet til forskellige anordninger på forskellig måde og ikke kan bevæge sig frit omkring (lige her og nu bruger vi dog for nemheds skyld også ordet robotter ind imellem).
De store figurer som Tyrannosaurus rex og andre er monteret på en kørende fod, der styres elektrisk rundt på scenen af en særlig ”vognfører”.Det var den virkelighed, producerne af sho-wet stod overfor, og man henvendte sig til det australske firma Creature Technology Company, der har ry for at være absolut førende på området. Firmaet skabte derpå i alt 18 animatronic dinosaurer fordelt på 9 arter inkl. raptorer, Stegosaurus og den frygtelige Tyrannosaurus Rex.
Opbygningen har kostet i alt 20 mio. dollar (hen ved en mio. pr. dyr) og hver full-size dinosaur-robot vejer op til to tons. De bevæges af hydraulik og elektriske motorer med batterier og styres af to dukkeførere uden for scenen foruden en fører, der indtager en plads under selve robotten skjult i en stor fod, der både understøtter de tonstunge dukker, og styrer dem frem og tilbage på scenen, mens benene bevæger sig i takt.
Platformen har hjul og motorer og er malet i samme farve som gulvet. Det er i virkeligheden denne fod, der driver og bærer robotterne, mens figurernes ben blot er programmeret til at følge ”vognens” kurs og hastighed bestemt af ”vognføreren”, der radiokommunikerer med de såkaldte “voodoo puppeteers,” der er placeret ude af syne for publikum og fjernstyrer dinosaurernes bevægelser fra såkaldte ”woodoo rigs”, der er håndtag udformet som en lille udgave af de store livesize robotter med de samme muligheder for bevægelse af lemmer og krop.
En puppeteer eller dukkefører kan eksempelvis være iført en kunstig arm, hvormed han eller hun kan manøvrere kroppens led og bevægelser på 25 forskellige måde, mens en kollega har et joystick, der styrer dinosaurernes ben, øjne, mundbevægelser og lyde.
Dukkeførernes bevægelser bliver trådløst omsat af en computer til styreordrer til de hydrauliske stempler i robotterne og overført trådløst. Det hydrauliske system er smidigt på en måde, så hvis en dinosaur stikker snuden tæt til dig, og du skubber den væk, vil den langsomt nærme snuden til dig igen. Meget anderledes end de bevægelige dinosaurdukker, du kan opleve i forlystelsesparker, og som er stive, hakkende og rystende.
Creature Technology Company
Det australske firma brugte to år på at fremstille og klargøre de 18 animatronics-dinosaurer mv. til det omfattende show.
En anden feature, der er med til at levendegøre de mekaniske dyr, er ”muskler” af sække af elastisk kunststof fyldt med små skumkugler. Kunststofsækkene er spændt ud over dyrenes stålskelet og led og udvider sig og trækker sig sammen på en yderst naturlig måde synkront med robottens bevægelser. Det ligner grangiveligt store muskler, der arbejder under lagene af ”fedt og hud”, der i dette tilfælde er skabt af kunststoffet lycra og håndmalet for at gengive hud og blodårer med størst mulige autencitet.
Desuden har Creature Technology Company tilføjet sprøjt af vanddamp fra figurernes mund til at illudere ”ånde” og overbevisende muligheder for at æde og svælge et ”bytte”.
De mindre dinosaurer som til eksempel de navnkundige velociraptorer (som Jurassic Park-filmene har gjort berømte) er kostumer, der bliver båret af skuespillere. Disse særlige dukkeførere må finde sig i at være iført en 20-30 kilo tung udklædning og kun at kun kunne se ud til siden.
Oprindelig var show-dinosaurerne skabt som nøgne øgler ligesom i BBC-dokumentaren, men i takt med de nyeste opdagelser, der afslører, at mange dinosaurer i virkeligheden bar en spraglet fjerdragt, er robotdukkerne siden blevet forsynet med forskellige prydelser af både ægte og kunstige fjer. Det krævede visse omskrivninger af manuskriptet og koreografien, men til gengæld gav det dukkeførerne større udtryksmuligheder.
En bogstavelig talt stor oplevelse
Showet varer to timer inkl. 20 minutters pause, og guidet af en fortæller, der giver den som dinosaurekspert, overværer publikum 165 mio. års fortidshistorie og ser datidens dyreliv udfolde sig levende og naturtro på scenen, går, løber, brøler og kæmper med fjender og nedlægger bytte. Selv om ingen jo reelt nogensinde har set en levende dinosaur, siger mange tilskuere samstemmende, at showet og figurerne bidrager til at give en særlig oplevelse og fornemmelse for fortidens dyreverden på godt og ondt inkl. beundring og skinbarlig frygt.
Men flere rigtige dinosaureksperter har ikke desto mindre (som altid) travlt med at påpege fejl og mangler og stiller bl.a. spørgsmålstegn ved, hvorvidt de computersimulerede bevægelser tager højde for dinosaurernes nakkehvirvler og brusk. Palæontologer er heller ikke specielt fornøjede med de lyde, producerne har valgt til deres dukker. Men igen har ingen jo hverken nogensinde set eller hørt en levende dino.
En hel særlig del af showet udgør belysningen, der i høj grad er stemningsfremmende. Her har producerne anvendt den særlige Black Trax-teknologi, der ved hjælp af små usynlige lyskilder, kameraer og sensorer på både scene og figurer sætter automatiske projektører i stand til at følge og belyse både fortælleren og dinosaurerne i realtid undervejs og få både dyr, mennesker og omgivelser til at træde frem, agere og gå i ét med mørket igen efter hensigt. Det hele er programmeret og styres af computere, så forløbet er helt ens fra gang til gang uden behov for lysfolk.