Home » Robot » Din nye kollega hedder hr. compubot
Din nye kollega hedder hr. compubot

Din nye kollega hedder hr. compubot

Share

Computere kan i dag løse flere opgaver end nogensinde. Derfor er også flere bange for, at digitale medarbejdere skal møve sig ind på vores arbejdspladser. Undersøgelser og rapporter er dog uenige om, hvorvidt og hvornår det sker

Vi er alle sammen født lidt bekvemme. Og så snart vi har set vort snit, har vi sat andre til at lave det hårde arbejde. Slaver, heste og motorer. Eller robotter og computere.

I dag står der fabriksrobotter ved samlebåndene, og intelligente programmer holder styr på lagerlogistik og tidsbestillinger. Computerintelligens hjælper såvel bilister med at køre, piloter med at flyve og styre undergrundstog og få køreplaner, sikkerhed og tider til at gå op. Samtidig er flere store aviser som Los Angeles Times begyndt at bruge robotskrevne nyhedsmeddelelser.

Det er derfor ubestrideligt, at robotter kan overtage en masse knoklearbejde, så vi får frigjort tid og ressourcer til mere spændende sager som udvikling og konstruktion, forskning og sundhed og meget andet godt. Problemet er kun, at vi ikke alle kan være forskere og konstruktører.

Der vil altid være brug for folk, der kan få noget fra hånden. På den anden side er robotter nu efterhånden blevet alsidige nok til ikke bare at kunne overtage størstedelen af alt manuelt arbejde, men næsten et hvilket som helst job, det skal være. Sandt at sige er det næsten svært at slå ned på et job, som en computer/robot ikke teoretisk i hvert fald kunne bestride.

En om end lidt ældre amerikansk undersøgelse fra MIT påviser, at der for hver installeret robot i USA mellem 1990 og 2007 forsvandt mellem tre og seks amerikanske job. Undersøgelsen konkluderer også, at én robot i gennemsnit stjæler to arbejdspladser i industrien. Men hvad er den tørre sandhed om dagens og fremtidens jobsituation med hensyn til automatisering af vore arbejdspladser?

Se også:  Blæs billedet op i kæmpeformat
Her går det godt

Selv om Danmarks statistik for nylig har opgjort, at 2.728.800 mennesker er i fuldtidsjob herhjemme, kan det alligevel meget vel være et noget lavere tal, der gælder om nogle år. Flere økonomer og arbejdsmarkedsforskere bærer nemlig brænde til en mørkeprofeti om, at 360.000 fuldtidsstillinger i små og mellemstore virksomheder navnlig i udkantsområderne kan erstattes af robotter og ny teknologi, hvilket ikke mindst vil berøre jobs inden for industri og anlægsarbejde, mange service- og transportfag samt handel.

Reelt kan software, der er programmeret til at løse opgaver ved at observere, hvordan vi gør, efterhånden magte så mange ting, at ikke mange mennesker kan vide sig sikre på sit job. Intelligente maskiner kan sluttes sammen, så de kan lære af hinanden, og hvis den ene maskine lærer noget, kan den give sin indsigt videre til sine medmaskiner, så de også er med på holdet. Samtidig vil de kunne vedligeholde sig selv og derved holde længere. I fremtiden behøver du faktisk ikke tilegne dig noget som helst, for computeren kan lynhurtigt finde alle de informationer, du kan have brug for.

En omfattende McKinsey-rapport, der kortlægger digitaliseringens mulige konsekvenser for det danske arbejdsmarked, viser, at robotter formentlig vil erstatte 470.000 danske jobs frem mod 2030, men de vil samtidig skabe 495.000 jobs altså en stigning på 25.000 jobs på 12 år. Desuden vil der ud over de 495.000 jobs, der kommer, opstå 165.000 helt nye jobtyper.

Se også:  BenQ LH720 [TEST]: Smæk på farverne

Rapporten konkluderer også, at en branche, der ikke er klar til at favne den nye teknologi, vil miste konkurrenceevne. Robotter koster derfor ikke jobs, men er tværtimod en forudsætning for at skabe flere både mere spændende (robotterne laver jo alt det kedelige) og kortere arbejdsdage (robotterne er jo langt hurtigere).

Veluddannede kinesere har brug for kunstig intelligens

Ikke alle ser skeptisk på robotternes jobindtog. Det kinesiske styre, som om nogen hører computerne banke på, er klar med ”Made in China 2025”. Det er en strategi, der skal gøre op med billedet af Kina som en verden af små arbejdere ved samlebånd. Kinas regering har indset, at fremtiden ikke kan baseres på manuel arbejdskraft, som bliver både dyrere og færre som følge af étbarnspolitikken.

Regeringen vil derfor investere i massive mængder af automation, kunstig intelligens og andre digitale vestlige teknologier. Siden 2013 har Kina da også været verdens største marked for robotter, og dette marked er ifølge International Federation Robotics (IFR) ikke ligetil at mætte. Hvad det kommer til at betyde for Kinas p.t. 900 millioner store arbejdsstyrke, er der lige nu ingen, der ved.

1 2 3 4Næste

TAGS
erhverv
nytterobotter
robot

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Audio Media A/S