Den har mere end syv år på bagen, men der findes stadig en del af dem derude. Og for dem, der stadig render rundt med en iPhone 5 er det med at opdatere den nu, hvis den skal fortsætte med at fungere.
En begrænsning i GPS’en gør nemlig at en opdatering er nødvendig for at den kan køre videre. Det er ikke bare GPS’en, der vil stoppe med at fungere, internet-forbindelsen ryger også, og så er der ikke så meget sjov ved mobilen længere.
Du har en uge til at foretage opdateringen, hvis du vil undgå dette scenerier, dog er der ikke fuldstændig lukket og slukket, hvis du misser denne deadline.
Med et kabel vil du fortsat kunne foretage opdateringen efter denne tidsfrist.
Opdateringen foretages ved at gå ind i Indstillinger, klikke på Softwareopdatering, også “Hent og Installer”.