Et benchmark er et begreb, der i dag hovedsageligt anvendes inden for finansverdenen og databehandling. Vi holder os til det sidste, og her betyder ordet benchmark en slags fælles sammenligningsgrundlag for at kunne se computeres ydelse på sammenlignelig vis. Men hvorfor i alverden kaldes sådan en manøvre et benchmark (altså helt bogstaveligt ”bænkemærke”)?
Det gamle engelske udtryk er oprindelig hentet over fra snedkerbranchen. Når en snedker ofte havde brug for et bestemt mål, lavede han nemlig et hak i sin høvlebænk (bench) for let at kunne finde det samme mål igen.
På tilsvarende måde er begrebet også anvendt inden for landmåling, hvor en landmåler kunne mejsle et vandret mærke ind i en sten eller en mur som reference (bench) for sine målinger for på den måde at sikre, at en eventuelt fremtidig opmåling ville blive udført med samme holdepunkt. På den måde er ordet blevet et udtryk for at kunne vurdere et arbejde eller en præstation i henhold til en bestemt målestok, der også muliggjorde sammenligning på tværs af arbejdsopgaver.
I computersammenhæng foretages sammenlignelige målinger med et benchmarkprogram. Det er et specielt stykke software, der får computeren til at udføre en række typiske operationer og funktioner ofte gentagne gange efter hinanden.
På den måde får man et godt gennemsnitligt resultat – et benchmark – og dette resultat kan så bruges til at sammenligne, hvordan en given computer præsterer i forhold til andre computersystemer på tværs af opbygning og fabrikater.
Benchmarking bruges mest typisk i datasammenhæng til at måle ydelsen af hardwarekomponenter som cpu’ere og gpu’ere, men kan også anvendes til vurdering af softwareprogrammer som compilere og data-
basesystemer. Men benchmarksammenligninger er dog aldrig helt entydige, da forskellige benchmarktest i høj grad vægter de forskellige funktioner forskelligt.
