Home » Bilen » Din bil er allerede intelligent
Din bil er allerede intelligent

Din bil er allerede intelligent

Share
Adgang til mobiltelefonen

Der er mange grunde til at kigge på sin telefon, mens man kører – og de er alle sammen dårlige. Til gengæld er der mulighed for at koble både iPhones og Android-telefoner til bilens eksisterende display og dermed få glæde af din smartphones rejsevenlige features uden at sætte dit eget og dine medtrafikanters liv i fare.

To af løsningerne er Apple CarPlay og Android Auto. Opkoblingen kræver, at bilen har et indbygget display, der er kompatibelt. Har den ikke det, fungerer Android Auto også som en app, der leverer en forsimplet og stemmestyret brugerflade til mobiltelefonen. Så mangler du bare en strimmel dobbeltklæbende tape, og der er internet i veteranbilen.

Spar på forsikringen

Er det begyndelsen til, at forsikringsselskaberne ved for meget om os, eller er det bare virkelig smart? Forsikringsselskabet Alka tilbyder rabat på din bilforsikring, hvis du vil installere selskabets Alka Boks, der belønner dig for at køre pænt. I tilfælde af uheld sender boksen informationer til Alka om bilens hastighed, acceleration og deceleration og G-påvirkning.

Se også:  Kia e-Niro Advance [TEST]: Det behøver ikke at være en Tesla

Er du skyld i et uheld, og har du kørt for stærkt, stiger din selvrisiko. Boksen har indbygget GPS og kan også fortælle selskabet, hvor bilen er, hvis den bliver stjålet. Og det er jo ikke så skidt.

Pilot-teknologi

Det ligner noget fra et jagerfly, og det er det også. Men for et par hundrede kroner kan du nu få grønne digitale tal direkte på forruden af din bil. Teknologien blev oprindeligt udviklet til jagerpiloter. Bilversionerne i dag viser typisk, hvilken vej du skal dreje, hvad hastighed du kører – og hvad hastighedsbegrænsningen er, hvor du kører.

Der er flere typer. Garmin Head-up Display fungerer ved at projicere vejinformationer fra en tilhørende app fra din smartphone op på en transparent film direkte på forruden. Andre – som enheder fra Navdy og Exploride – viser projektionen på en lille gennemsigtig skærm, der placeres midt i førerens synsfelt.

Mange af disse enheder bruger informationer fra en smartphone, men der er også enheder, der trækker informationer fra bilens OBD-port. Det giver direkte adgang til bilens eget informationssystem, så du kan få alle de oplysninger, som du ellers ville kigge på instrumentbrættet efter, op på forruden.

Se også:  Ford vil sælge flere elektrificerede biler end diesel og benzin i 2022
Mobilt Hotspot

Der er ingen, som gider at høre dine gamle cd’er med Johnny Madsen. Dine moderne passagerer vil hellere have adgang til internettet. Heldigvis har 4G det transportable hotspot til en både praktisk og hurtig internet-mulighed for familien på farten. Man kan bruge sin smartphone eller en anden batteridreven mobilenhed som hotspot. Men der er også enheder, der er bygget specielt til biler – som CarFi fra Huawei, der ganske enkelt placeres i bilens cigartænder og derefter tilbyder Wi-Fi til alle i bilen.

CarFi understøtter både 3G og 4G og kan derfor love ganske fornuftige hastigheder for op til 10 personer samtidigt. Og så kan der komme Netflix på bagsædet, Spotify i højttalerne, Google Maps til co-driveren og Wikipedia til at afgøre diskussionerne om seværdigheder langs vejen. Det er egentlig utroligt, at man nogensinde har kunnet klare sig uden trådløst netværk i bilen.

TAGS
Bil
Fremtidens biler
intelligent bil

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S