Home » Forskning » Digital teknologi finder dinosaurernes skjulte hemmeligheder
Digital teknologi finder dinosaurernes skjulte hemmeligheder

Digital teknologi finder dinosaurernes skjulte hemmeligheder

Share

Moderne datadrevne forskningsmetoder åbner nye vinduer til fortidens dyreliv, som forskerne for bare ti år siden troede ville være umulige at åbne 

Filmen Jurassic Park fra 1993 brugte for første gang computere til at visualisere fortidens dinosaurer og repræsenterede dengang dinosaurforskernes bedste bud på, hvordan disse dyr levede, lød og så ud.

I dag viser ny computerteknologi, hvor meget fejl de tog. Bare inden for de seneste fem år, har digitale undersøgelser af forsteninger og fossiler af fortidens dyreliv (også benævnt cyberpalæontologi) givet os ny viden om de uddøde dyrs udseende, adfærd og levevis helt ned i detaljer som farver, stemmer og bevægelsesmåde, som videnskaben aldrig forventede at kunne opnå.

Tag med på opdagelse med nutidens digitale palæontologer og hør om den nyeste dinosaurforsknings utrolige og overraskende resultater.

Gav verdens største kæmpe ny gang på jorden

Langt fra alle dinosaurer var særligt store, vilde eller voldsomme. Men det er naturligvis de største, der er mest spændende og derfor tiltrækker sig mest opmærksomhed. Her vralter Argentinosaurus huinculensis ind i billedet som den heftigste landskabning, der måske nogensinde har levet, hvilket denne kolossale planteædende kæmpeøgle gjorde for mellem 94 og 97 mio. år siden i Sydamerika.

Argentinosaurus blev 40 m lang, og med en anslået kropsvægt på måske 90 ton (eller 15 hanelefanter) har det hidtil været en videnskabelig gåde, hvordan dette kæmpedyr overhovedet har kunnet slæbe sig fremad. Problemet er, at der ikke findes nogen tilsvarende nulevende dyr, som computeren kan sammenligne med.

Men med sofistikerede computeranalyser baseret på knoglescanninger har et hold forskere fra University of Manchester nu rekonstrueret dyret i digital udgave og ladet det tage sine første skridt i næsten 100 mio. år.

Se også:  Salt er et enestående datalager

Og computeren afslørede, at denne gigantiske kæmpeøgle bestemt havde gang på jorden så at sige. Faktisk kunne Argentinosaurus forholdsvis let skridte gennem det sydamerikanske landskab i samme tempo som et menneske, der marcherer frem i rask gang dvs. 7-8 km/t

. Som tillægsgevinst opnåede forskerne værdifuld viden om store dyrs benmuskulatur og virkemåde, og med disse erfaringer er det nu også muligt at bygge større, bedre og mere effektive gående robotter.

Hver lille grå kvadrat på billedet repræsenterer en meter. Computeranimationen kan ses via: http://www.manchester.ac.uk/discover/news/scientists-digitally-reconstruct-giant-steps-taken-by-dinosaurs/

Robotter på sporet

Dinosaurspor har hidtil været palæontologernes eneste kilde til med fuld sikkerhed at kunne vise noget konkret om disse fortidsdyrs adfærd og bevægelsesmønster.

Men også her kan computeren hjælpe i form af en nyudviklet datamodel FEA (Finite Element Analysis), der kørt på kraftige supercomputere med samme datakraft som 30.000 kontorcomputere kan simulere, hvordan fodaftryk vil blive gengivet i forskelligt terræn.

Denne teknologi har bl.a. afsløret falsk svømmehud, der aftegner sig i visse underlag af bestemt beskaffenhed. Modellen viser også, at skridttype og fodslag undertiden betyder mere for et aftryks dybde og udseende end underlaget som sådan. Uden denne viden vil man let kunne fejlfortolke dinosaurspor, ligesom eksperimenter med modeller af fødder i forskellige former for underlag ikke vil give et realistisk resultat.

Tilsvarende har et forskerteam ledet af Martin Lockley fra University of Colorado opdaget kradsemærker i jorden sammen med fodspor, der tyder på, at nogle dinosaurer har sparket og revet i underlaget, som vrede heste kan gøre det i dag eller måske som indslag i deres kurmageri.

Ved hjælp af computerteknologi kan forskere simulere dinosaurernes fodaftryk.

Planteædere åd da planter eller gjorde de?

Kødædende dinosaurer åd naturligvis kød, og planteædere åd naturligvis planter. Men så enkelt har det vist sig ikke at være. Hidtil har man antaget, at dyr med enslignende kranier og tænder spiste samme typer vegetation. Men ved at computersimulere dyrenes kæbekraft, er forskerne blevet klar over, at hver slags planteæder havde sin egen menu og derfor ikke konkurrerede om føden.

Se også:  Engelske forskere har skabt en digital computerhjerne

Takket være digital scanningsteknologi har det endvidere kunnet lade sig gøre at undersøge dinosaurernes efterladenskaber i så detaljeret grad, at forskerne direkte har kunnet se, hvad måltidet bestod af. Og til videnskabsfolkenes store overraskelse spiste nogle arter rent faktisk træ, hvilket ellers har været betragtet som ufordøjeligt for andre end særlige bakterier.

Ved hjælp af scanningsteknologier, har man fundet ud af, at nogle dinosaurer spiste træ og bark

Robotluffer svirper lydløst gennem vand og hav

Fortidens dyr levede ikke kun på land. De langhalsede plesiosaurer er måske fortidshavets mest typiske repræsentanter, men forskerne har dog længe diskuteret, hvordan de egentlig brugte deres luffer.

Modsat havskildpader og søløver, der padler med store forluffer og styrer med deres mindre bagluffer, havde plesiosaurerne fire ret store ens luffer. Hvordan kunne de padle og styre på én gang? Problemet er blevet løst af forskere fra universitetet i Bristol, der satte nøjagtige 3D-modeller af plesiosaur-luffer udprintet på en 3D-printer til at piske rundt i en vandtank.

Forskerne opdagede, at dyrenes forluffebevægelser skabte 60 % større fremdrift og 40 % øget effektivitet for baglufferne. Samtidig afslørede forsøgene, at de store og kraftige meterlange havdyr kunne svømme nærmest lydløst. Lignende tandem-mekanismer vil givetvis kunne gøre undervandsrobotter langt mere effektive, manøvredygtige og tavse.

Forskere lavede 3D-modeller af lufferne fra en plesiosaur for at genskabe dens bevægelser.

TAGS
Dinosaurus
forskning
Videnskab

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S