Home » Erhverv » Digital ”legestue” hjælper kunderne til teknologiforståelse
Digital ”legestue” hjælper kunderne til teknologiforståelse

Digital ”legestue” hjælper kunderne til teknologiforståelse

Share
SAP sætter globalt fodaftryk

I dag udgør egentlige ERP-løsninger kun 14 % af SAP’s omsætning, men til gengæld rammer imponerende 76 % af alle verdens transaktioner på et eller andet tidspunkt et SAP-system.

Det skyldes blandt andet, at SAP har et tæt samarbejde med andre førende teknologileverandører såsom Micro-soft, Amazon og Google, hvor platforme i form af Azure, Amazon Webservices samt ikke mindst Google med sine algoritmer til kunstig intelligens spiller en stor rolle. På den konto ser Jesper Schleimann den traditionelle app, som vi kender den i dag, som en kende forældet.

Med det mener han, at verden rent kommunikationsmæssigt er noget fragmenteret og undrer sig over, at man ikke i højere grad kan bruge mere intelligente værktøjer til at få svar på nogle af de daglige spørgsmål, vi har til eksempelvis bank eller pensionsselskab.

Når det gælder om at binde kommunikationsvejene sammen på en mere smart måde, er der altså god plads til forbedring, mener Jesper Schleimann og fremhæver i den sammenhæng SAP’s stemmestyrede CoPilot-teknologi som eksempel.

Live data giver god tilskueroplevelse

Thomas Madsen forklarer om den app-løsning, man blandt andet har udviklet i samarbejde med FC Bayern München og Allianz Stadion i München.

I samarbejde med FC Bayern München og Allianz Stadion i München har SAP udviklet en app, der er til stor nytte for såvel klub som stadion og ikke mindst de mange tilskuere, hvoraf der er plads til 75.000 på stadion. Det er næppe alle, der benytter appen, men den er med til at skabe en god oplevelse og er bestemt en omtale værd.

Se også:  Ny taskforce skal redde Danmarks digitale førerposition

Appen gør det blandt andet muligt at monitorere intensiteten, når tilskuerne begynder at køre mod stadion, og hvis der opstår trafikale problemer, kan et udvalg af disse modtage en sms, der f.eks. foreslår en alternativ rute. Det samme gør sig gældende, hvis man kan forudse pladsproblemer på de mange parkeringspladser. Så kan udvalgte tilhængere modtage forslag til alternativ parkering, hvor der venter shuttlebusser.

På stadion monitoreres alle indgange, og man følger tilskuerne på vej til deres pladser, og under kampen overvåges de forskellige salgssteder, så man er sikker på, der hele tiden er friske forsyninger af vådt og tørt. Stadion rummer også butikker, hvor man kan købe merchandise, og hvis man kan se, der er stor interesse for at følge en bestemt spiller i appen, kan man give besked om, at der skal trykkes ekstra fantrøjer med hans navn på.

Efter kampen monitorerer man ligeledes, om der er problemer med at komme fra stadion, og hvis det er tilfældet, kan man f.eks. sende en besked til tilskuerne i en bestemt sektion og tilbyde dem en forfriskning ved en af boderne, mens de venter på, trykket letter. Dette er blot nogle enkelte eksempler på funktionaliteten i appen, der altså både før, under og efter kampen benytter live data til at give tilskuerne den bedst mulige oplevelse.

Se også:  Den moderne arbejdsplads stiller krav til virksomhederne
Viser kun løsninger i drift

Det fælles omdrejningspunkt for SAP’s teknologier er skyen og en API-strategi, der som nævnt gør det muligt at integrere løsningerne med andre teknologileverandører. Et par af grundstenene i denne strategi er SAP Asset Intelligence Network, der er et globalt, digitalt økosystem til udvikling, drift og vedligehold og som binder en virksomheds forskellige funktioner sammen i et online realtidsscenarie, så alle data kan deles umiddelbart.

En af SAP’s teknologier hedder Leonardo og er en digital innovationsplatform, der blandt andet understøtter microservices såsom Blockchain, der i fremtiden givet kommer til at spille en endnu større rolle end i dag. Hvorledes blockchain fungerer som koncept, kan man også se i SAP Experience Center. Leonardo anvendes endvidere til at håndtere Internet of Things Machine Learning og Big Data.

Det henvender sig både til virksomheder med flere, spredte lokationer og virksomheder i deres kommunikation med såvel leverandører som kunder.

Et andet omdrejningspunkt er SAP Leonardo, som er en digital innovationsplatform, der er opbygget som et system af modulklodser til håndtering af blandt andet Machine Learning, Blockchain, Data Intelligence, Big Data samt ikke mindst Internet of Things.

Disse og flere andre teknologier kan man altså se ved selvsyn i SAP Experience Center, som er opdelt i områderne Inspire, Ideate, Innovate og Illustrate. Vigtigt er det imidlertid at understrege, at der kun vises teknologier, der er i drift hos kunder. Det dokumenterer, at fremtiden er her nu…!

I SAP’s verden opererer man blandt andet med begrebet digital tvilling. Her illustreret ved en digitaliseret model af denne stålstang. Den er monteret med en sensor, som i realtid på skærmen viser, hvor belastningen er størst, når den bøjes. Det er en teknologi, der blandt andet har stort potentiale i eksempelvis vindmølleindustrien, og netop Vestas er da også på kundelisten hos SAP.

TAGS
erhvervsliv
SAP
Smart Data

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S