Home » Erhverv » Digital ”legestue” hjælper kunderne til teknologiforståelse
Digital ”legestue” hjælper kunderne til teknologiforståelse

Digital ”legestue” hjælper kunderne til teknologiforståelse

Share

SAP har digitaliseret sig selv og sat strøm til en proces, der har forvandlet virksomheden fra en traditionel leverandør af ERP-løsninger til verdens største leve-randør af Enterprise Application software. Hvordan, kan man opleve i Nordens første SAP Experience Center i København. Her er der mulighed for at få hands-on på løsningerne i en digital ”legestue”

Når man nu markedsfører sig selv på, at man sælger modulbaserede cloud-tjenester, der enkelt kan strikkes sammen efter Lego-princippet, gælder det om at illustrere konceptet på den mest overskuelige og lettest forståelige måde.

I SAP’s danske hovedkontor i det københavnske nordhavnskvarter, mener man ikke at lange foredrag og talrige PowerPoint-slides er den rigtige måde til det formål. I stedet har man etableret en digital ”legestue”, hvor blandt andet en arbejdende fabrik i modelstørrelse og et lille futtog spiller en central rolle.

I legestuen, som retteligen hedder SAP Experience Center, finder vi daglig leder Thomas Madsen samt Jesper Schleimann, der er SAP’s nordiske Chief Technology Officer. Det er helt tydeligt, at de befinder sig særdeles godt sammen med legetøjet og en række andre installationer, der viser, hvad SAP i dag formår, når det handler om at hjælpe kunderne med at gøre data levende og synlige.

Men der er i høj grad alvor bag legen, for i en tid, hvor vi i en uendelighed taler om disruption samt digital transformation, er et af det vigtigste konkurrenceparametre for alle virksomheder – store som små – adgang til data i realtid.

Fra Big Data til Smart Data

SAP var tidligere kendt som storleverandør af ERP-løsninger – Enterprise Resource Planning. I dag kalder man sig i stedet verdens største leverandør af Enterprise Application software, men hvori består egentlig forskellen?

Jo den består blandt andet i at kunne levere end-to-end løsninger, som ikke blot kan optimere virksomhedens kerneprocesser ud fra et budgetteret produktionsflow, men løsninger, som kan trække data ud fra en mængde forskellige kilder i og omkring virksomheden, samle dem, analysere dem og binde dem sammen, så de skaber værdi i hele forsyningskæden.

Se også:  Portræt af en succes: Danske Adform har nu også erobret Japan

”Grundlæggende handler effektiv digitalisering om at gøre live data tilgængelige i hele virksomheden. Det er forudsætningen for en hurtigere omløbstid, som igen er for-udsætningen for at kunne håndtere den eksponentielle vækst, vi både taler så meget om, og som bliver en stadig større del af den virkelighed, virksomhederne skal agere i”, siger Jesper Schleimann.

Helt enkelt forklaret handler det altså om at gøre løse data til Big Data og gøre Big Data til Smart Data, der kan være med til at styrke forretningsprocesserne samt skabe nye forretningsmodeller.

Mand og maskine i samarbejde

Jesper Schleimann understreger, at alle sektorer påvirkes af den digitalisering, der i første omgang har ramt blandt andre mediebranchen og detailhandelsbranchen, men som nu også rammer produktionssektoren og de ordreproducerende virksomheder hårdt og nådesløst. Det kaldes for Industri 4.0 og vil få stor betydning for fremtidens arbejdsmarked.

Ifølge Jesper Schleimann er det nemlig kun i omegnen af 5 % af alle verdens job, der kan fuldautomatiseres, hvilket betyder, at der vil være mange situationer, hvor mand og maskine så at sige skal arbejde sammen.
”Der er ikke nogen tvivl om, at nogle jobs vil forsvinde, mens nye typer af job til gengæld vil komme til. For hvis vi skal fastholde ambitionen om vækst, forudsætter det jo at folk overhovedet har et job.

Det er den virkelighed, vi prøver at illustrere her i SAP Experience Center, og siden det åbnede i oktober sidste år som det første af sin slags i Norden, har vi haft mere end 2500 besøgende. Det mest interessante er imidlertid, at kun godt halvdelen har været det, jeg vil kalde for klassiske SAP-kunder”, siger Jesper Schleimann.

Data skal bringes til live

Centrets daglige leder Thomas Madsen føjer til, at resten har været ganske almindelige besøgende, der har været nysgerrige efter at opleve, hvorledes teknologi kommer til at påvirke vores hverdag, og i den sammenhæng viser SAP sig gerne frem som den platformsvirksomhed, man ønsker at være.

Se også:  Fremtiden gemmer sig i skyen

Eksempelvis har man haft besøg af Magistrenes A-kasse, der gerne ville vide mere om fremtidens arbejdsmarked og ikke mindst de ændrede kompetencer, der vil blive efterspurgt i hen over de kommende år.
”Det kan vi bedst illustrere her i vores oplevelsescenter, hvor der er mulighed for så at sige at røre, se og føle teknologien.

Derfor er vores døre åbne for alle, også studerende, netværksgrupper, ledelsesgrupper samt ikke mindst bestyrelser, der f.eks. kan låne et lokale til afholdelse af bestyrelsesmøder, så de kan komme ind og få en fornemmelse af, hvorledes moderne teknologi påvirker en virksomhed. Jeg synes selv, det er fascinerende med de muligheder, vi har i dag, når det gælder om at bringe data til live hurtigt og effektivt”, siger Thomas Madsen.

Digital inspiration

Formålet med SAP Experience Center er at inspirere danske og nordiske virksomheder, beslutningstagere og organisationer, ved at give dem et helt nyt perspektiv på deres digitale potentiale. Målet er at give dem de værktøjer, metoder og prototyper, der er nødvendige for at kunne realisere deres digitale transformation, gøre det digitale til virkelighed og sikre målbare forretningsresultater.

SAP Experience Center kombinerer design og konkrete modeller for at virksomheder på tværs af brancher kan mødes for at innovere deres forretning. Centret tilbyder et interaktivt bestyrelses-lokale, design thinking-rum, et maker space med 3D-printer, demoer af den nye-ste teknologi samt eksempler på digitale transformationer fra hele verden. Alt er samlet i et interaktivt rum, der tilpasser sig til brugernes behov og interesse.

TAGS
erhvervsliv
SAP
Smart Data

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S