Home » Router » Devolo Magic 2 Wi-Fi Multirum-kit [TEST]: Mesh-baseret Wi-Fi via strømnettet
Devolo Magic 2 Wi-Fi Multirum-kit [TEST]: Mesh-baseret Wi-Fi via strømnettet

Devolo Magic 2 Wi-Fi Multirum-kit [TEST]: Mesh-baseret Wi-Fi via strømnettet

Share

Tilbage til appen, som hedder Home Network. Den bruges til navngivning af netværket og de opkoblede enheder samt til valg af adgangskode. Vil man noget mere, er det efter vores mening nemmere at downloade og installere et pc/Mac-program, der hedder Devolo Cockpit og kan klare de egentlige router-indstillinger, bl.a. oprettelse af et gæstenetværk – en af vores kæpheste på Alt om DATA.

Vi sidder med en fornemmelse af, at Devolo har overladt udformningen af brugerfladen til de medarbejdere, der har udviklet produktet, og de har igen copy/pastet flittigt fra tidligere modeller. Uanset hvad, er der masser af plads til forbedring.

For at gøre en lang historie ultrakort, valgte vi efter en forvirrende ørkenvandring at nulstille enhederne, parkere de trykte og elektroniske vejledninger i en virtuel papirkurv, og starte forfra, som om Devolo Magic 2 var et af de mesh-systemer, vi efterhånden har testet nogle stykker af. Det vil sige, at vi startede med LAN-enheden og parrede Wi-Fi-enhederne. Derefter kunne vi lade Home Network-appen finde enhederne og oprette netværket.

Så kunne vi omsider komme i gang med den tekniske del af vores test.

Under ideelle og praktiske forhold

Det sværeste ved at teste PLA-produkter er, at deres præstationer er stærkt afhængige af det aktuelle strømnets kvalitet – som er ret dårlig her i vores testmiljø.

Se også:  Netgear RAX200 [TEST]: Vildere trådløse netværk med Wi-Fi 6

Derfor har vi lagt ud med at sætte de tre Magic-enheder i den samme stikdåse med 6 udtag. Det vil sige, at signalvejen bliver mindre end 20 cm fra enhed til enhed. Under disse betingelser rappor-terer Cockpit-programmet, at hastigheden fra LAN-enheden ud til hver af de to Wi-Fi-enheder kan komme op over 2 Gbps. Nærmere kan man næppe komme den teoretiske hastighed på 2,4 Gbps.

Med denne testopstilling har vi også prøvet at kabelforbinde en HP Z230 Workstation til en af Wi-Fi-enhederne og måle internethastigheden med appen Speedtest. Her kan vi komme op på 474 Mbps ved download eller knapt halvdelen af den 1 Gbps-båndbredde, vi betaler YouSee for. Hvis pc’en sættes direkte til modemet, runder vi nemt de 900 Mbps.

Skærmskud fra Devolos Home Network mobil-app. Udviklerne lader ikke til at have brugt mange ressourcer på at overføre layoutet fra en computerskærm til selv en pænt stor Xperia XZ3-smartphone.

Skærmskud fra Devolos Home Network mobil-app. Udviklerne lader ikke til at have brugt mange ressourcer på at overføre layoutet fra en computerskærm til selv en pænt stor Xperia XZ3-smartphone.

Herefter har vi sat de to Wi-Fi-enheder i stikkontakter i henholdsvis tv-stuen og på første sal – vores standardpositioner til router-test. Så falder hastigheden selvklart, men Cockpit siger stadig 515 Mbps til tv-stuen og 323 Mbps til første sal. Vores test med tre trådløse klienter kommer ikke så højt op, men download på disse positioner med mere end 100 Mbps er stadig imponerende resultater med PLA-teknologi.

Se også:  D-Link AC1200 COVR-1102 [TEST]: Sæt mesh sammen på kryds og tværs
Potentiale til yderligere forbedring

Et PLA-systems præstationer afhænger ikke kun af strømnettets kvalitet. Det går også bedst, hvis alle enheder kører på den samme strømgruppe eller i det mindste den samme fase – hvis der er to eller tre faser i installationen.

I Devolos hjemland, hvor PLA-løsninger er meget mere udbredte end i Danmark, har vi fundet såkaldte fasekoblere, der gør det muligt for datastrømme at ”springe” fra fase til fase. Dette kan gøre valget af en stikkontakt til en PLA-enhed mindre kritisk.

En fasekobler består ganske enkelt af et antal små kondensatorer, der forbinder faserne, men blokerer for en lav frekvens som 50 Hz og tillader frekvenser i MHz-området at passere.

Vi har fundet fasekoblere til omkring 600 kroner, men da de skal monteres på målertavlen – efter HPFI-relæet og selve måleren, men før sikringerne – skal man have fat i en autoriseret elinstallatør. Han skal nok have det samme for sit arbejde, som når han skifter et HPFI-relæ. Det vil sige omkring tusind kroner. Vær også forberedt på at komme med en forklaring. Ifølge vores research er fasekoblere temmelig ukendte her i landet.

Devolo Magic 2 Wi-Fi Multirum-kit
  • Ydelse
  • Rækkevidde
  • Brugervenlighed
  • Features
  • Pris
3.5

Devolo Magic 2 Wi-Fi Multirum-kit

»Devolo Magic 2 Wi-Fi er den mest kraftfulde Power Line Adapter-løsning, som Alt om DATA til dato har testet. Selv under mindre ideelle forhold kan firmaets Wi-Fi Multirum-kit forsyne et hjem i flere etager med internet og streaming via strømnettet, så armeret beton og metal bliver en mindre udfordring end normalt med et trådløst eller LAN-kablet system. I mange danske hjem vil en kraftig router eller et mesh-system imidlertid kunne løse den samme opgave – med mindre bøvl end Devolos forvirrende, fremmedsprogede menustruktur og brugerflade.«

Pris: 2399 kr.; Ekstra enheder:
– LAN: 599 kr.; Wi-Fi: 999 kr. –
Produkttype: Dual-Band Wi-Fi-system med PLA-teknologi
Processor: Ikke oplyst
Hukommelse: Ikke oplyst
Båndbredde: PLA: Op til 2,4 Gbps; Wi-Fi: Op til 867 Mbps/5 GHz
Frekvensbånd og protokoller: 2,4 GHz, 5 GHz, 802.11ac + gæstenetværk
Antenner: 4 interne/enhed
Porte: Wi-Fi: 2 x 1 Gbps LAN; LAN 1 x 1 Gbps WAN
Mål (B x H x D): Wi-Fi: 76 x 152 x 40 mm; LAN: 66 x 131 x 40 mm
Energiforbrug (uden trafik/speedtest): System: 20/25 W

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Mesh
router
Wi-Fi

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S