For at gøre dette benytter professionelle cybersvindlere ofte en kombination af røverhistorier, falske e-mails og links til at narre folk til frivilligt at udlevere f.eks. deres kontooplysninger. Dette lyder bekymrende, og det er det såmænd også. Men der er dog gudskelov noget du selv kan gøre for at holde de ondsindede cybersvindlere på god afstand af dine personlige oplysninger.
Flertallet af cybersvindlere vil tage kontakt til dig ved at udgive sig for at være nogen, som du kunne have tillid til. dette kunne f.eks. være et familiemedlem, et pengeinstitut, en nødhjælpsorganisation eller oven i købet måske endda Google eller Microsoft.
Du bør som tommelfingerregel derfor ikke udlevere nogen som helst personlige oplysninger til en uopfordret e-mail eller endda telefonopkald. Hvis en e-mail ser mistænkelig ud, så skal du for guds skyld heller ikke besvare eller klikke på eventuelle links.
Hvis du f.eks. sidder og læser dine yndlings sportsnyheder eller shopper sexlegetøj på din yndlingsside, så vil du til tider støde på ofte besynderlige links. Et godt råd i denne forbindelse vil selvfølgelig være ikke at falde for fristelsen og klikke dig videre.
Selvom langt de fleste links er fuldstændigt harmløse, så vil det dog alligevel være en god idé at udvise lidt omhu – og især hvis der er tale om en halvsuspekt hjemmeside, som du ikke kender.
Hvis du skulle være i tvivl om en e-mail nu skulle være ægte, så vil det nu være en god idé at lave en hurtig Google søgning. Hvis det f.eks. drejer sig om en mistænkelig e-mail fra en nødhjælpsorganisation, så skal du blot indtaste organisationens navn i kombination med e-mailens overskrift.
På denne måde vil du nu hurtigt få at vide om der findes andre, der har oplevet svindel med den samme e-mail. For at undgå at blive snydt online er det absolut nødvendigt at du foretager en sådan søgning.
Sidst, men ikke mindst ,skal du aldrig lade dig presse af nogen som helst til at udlevere dine oplysninger. Husk nemlig altid, at svindlere gerne vil have dig til at reagere rigtig hurtigt uden at tænke dig om. Slå i stedet koldt vand i blodet, gør dit fodarbejde og udvis lidt snusfornuft, når du modtager en uopfordret e-mail. På denne måde vil du nemlig forholdsvist nemt kunne undgå en stor del af den online svindel.