Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Det store lærreds helte

Hvis det er imponerende størrelse, rækkevidde og
biografstemning, du er efter, så kig nærmere på de HD-projektorer Alt om DATA
har testet.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Store skærme koster mange penge. Det er i al fald sandt i plasma- og lcd-skærmenes verden, hvor alt over 50” kommer til at koste dig et femcifret beløb. Hvis du skal over 60”, så skal du være en oliebaron eller en opportunist, som skummede fløden under finanskrisen. Du skal regne med at skulle slippe mindst 25.000 kroner.

Men hvorfor bruge tusindvis af kroner på en sølle 60” skærm, når der er et alternativ der giver den fulde biografoplevelse fra kun 6.000 kroner? Det er en teknologi, hvor kun bredden på din stue, og ikke størrelsen af din tegnebog, sætter grænserne for skærmstørrelsen. Vi taler selvfølgelig om den ydmyge projektor, den mest oversete og misforståede fremvisningsteknologi.

Der er en bekymrende fetich for fladskærme i dag, og den er baseret mere på, hvor sejt et stort HDTV ser ud når det slænger sig i en eller anden livsstils-lounge, end på billedkvaliteten. Det forklarer også, hvorfor så mange mennesker griber efter de store lcd-fjernsyn med dårlig billedkvalitet. Lcd-teknologien er blevet forbedret betydeligt, men fakta er, at den ikke er velegnet til store multimediefremvisninger.

Plasmaskærme er godt nok lidt bedre, men der er stadig ingen sammenligning mellem den mest fashionable og hundedyre plasmaskærm og så en anstændig projektor, når det kommer til storskærmsgysene. Faktisk er projektorerne så meget bedre til seriøs filmkigning og storskærmsspil, og så imponerende i størrelse, rækkevidde og biografstemning, at de fleste på få øjeblikke kan blive kureret for deres det-skal-være-større-end-naboens forbrugertendens. Vis dem en HD-projektor der brager ud med en Blu-ray film eller et 3D brag som Crysis, og de er omvendt på et øjeblik.

Selvfølgelig argumenterer kritikere for, at der er nogle ting ved projektorer, som aldrig vil ændre sig. De er ufleksible og relativt komplicerede at bruge. Du kan ikke bare smide projektoren på et bord eller hænge den på den nærmeste væg og så bare kigge på den døgnet rundt. Det skal lidt installation til for at få det bedste resultat.

Selv efter alt det, er projektorer ikke optimale at bruge om dagen eller når det er for lyst i rummet. At det er nødvendigt at have fri udsigt mellem projektoren og overfladen, man bruger som skærm (hvad enten det bare er en væg eller et til lejligheden indkøbt lærred), kan også være lidt irriterende. Endelig har projektorer en tendens til at holde knapt så lang tid som fladskærme. Projektorlamper har typisk en levetid på et par tusind timer og er dyre at skifte - de løber op i flere tusinde kroner.

Så ja, der er også ulemper her, og derfor er en projektor, realistisk set, ikke ideel som eneste fremvisningssystem. I stedet vil vi argumentere for, at det giver mening at købe et lille HDTV eller en lille pc-skærm og så bruge de penge,, du sparer i forhold til en større skærm, på en projektor. På den måde får du det bedste fra begge verdener – storslået storskærmssjov samt daglig visuel ergonomi og lang holdbarhed.

Selvfølgelig er du, som Alt om DATA-læser, en af dem, der har helt styr på den slags, og du ved jo nok allerede alt dette. Så lad os gå til kernen og se, hvad der sker på projektormarkedet lige nu.

Den bedste nyhed er, at sand HD-teknologi nu har indtaget selv det laveste trin på projektormarkedet. En overflod af 720p-modeller er nu tilgængelige for omkring 5.000 kroner, så der er ikke længere nogen grund til at overveje værdien af HD.

Du skal dog stadig veje fordele og ulemper mellem en 720p og en 1080p oplevelse. Sidstnævnte giver en merudgift på omkring 5.000 kroner. Til en vis grad er valget personligt. Kløften mellem den høje bit-rate og velkodede videostrøm på en 720p-projektor og den tilsvarende 1080p er ikke så tydelig som forskellen på indholdet mellem en standardopløsnings-video og 720p.

Få den rigtige opløsning

Ikke desto mindre har 1080p meget at tilbyde den kræsne forbruger, særligt skrift i op til tre meters bredde hen over stuevæggen. For det første er pixelnettet, som billedet består af, mindre tydeligt. På normal se-afstand er det praktisk talt usynligt, og det giver billedet lidt mere substans og dybde. 720p lider til sammenligning lidt af den såkaldte trådnet-effekt, som kan virke distraherende. Den ekstra opløsning og skarphed ved 1080p øger også dybden, både i spil og i film. Med så mange detaljer, som der tilbydes, er det meget nemmere at fortabe sig selv i handlingen.

Den sidste fordel ved 1080p er en praktisk kombination af fremtidssikring og sindsro. Der vil gå mange år før videoindhold, der bliver kodet i opløsninger højere end 1080p, bliver almindeligt tilgængeligt. Du kan derfor købe nu og være sikker på, at din 1080p stadig vil være blandt de bedste (i hvert fald én henseende) i den nærmeste fremtid. Hvis du har råd til det, så er 1080p det helt sikkert værd.

Teknologivalg

Bortset fra opløsning, så er den anden store knude selve projektionsteknologien. I skrivende stund findes der tre typer inden for forbrugerprojektorer. lcd, dlp og lcos. Til dels takket være Intels beslutning om at trække sig ud af lcos-markedet, forbliver dette en niche-teknologi reserveret hovedsageligt til højopløsningsprojektorer. Den evige kamp om vores opmærksomhed raser derfor fortsat mellem lcd og dlp.

Traditionelt har lcd været bedre til ensformige data som for eksempel forretningspræsentationer. Evnen til at brænde igennem det omkringværende lys er hovedkravet her - finesser såsom nuancer af sort er knapt så kritiske. Det er fordi lcd-projektorer i høj grad fungerer som en lcd-kærm gør. Når lys passer gennem et lille lcd-panel (forbrugerprojektorer har typisk tre paneler, en for hver primærfarve), så manipuleres den flydende krystal i hver pixel til enten at blokere lys eller lade det passere gennem linsen, og derefter hen på lærredet. Problemet er, at der findes ikke noget lcd-panel, der er i stand til fuldstændig at blokere for lys. Resultatet er udsivning og manglende evne til at vise de helt sorte nuancer.

Dlp-teknologien griber det an på en helt anden måde. En række af bittesmå spejle, en for hver pixel, kan vinkles, så de fanger lyset og enten reflekterer det gennem linsen eller til en varmebrønd, som suger det hele op. Denne metode tillader meget lidt uønsket lyslækning og giver derfor en meget dybere sort. Det har typisk betydet, at dlp-projektorer er et bedre bud til hjemmebiograften, hvor der netop ses film i mørke rum.

Dlp har selvfølgelig også sine svagheder. Det største problem er den regnbueeffekt, som forårsages af farvehjulene, som de fleste dlp-projektorer bruger til at generere en komplet palet af nuancer.

For nyligt er antagelsen, at lcd er til data, og dlp er til film, dog begyndt at miste sin rettighed. Forbedret lcd-panelteknologi, koblet med teknikker såsom dynamisk iris-kontrol, har tilladt lcd at lukke kløften til dlp, når det kommer til sorte nuancer og kontrast. Imidlertid har nogle firmaer udviklet klarere dlp-projektorer, som er bedre egnede til datafremvisning.

Denne nylige mangel på faste retningslinier ved køb af projektor reflekteres i den sekstet af smukke lyskastere, som vi har stillet op for dig i dette nummer. Vi tester begge slags ligeligt – tre lcd- og tre dlp-projektorer. Interessant nok, er to af vores tre rimeligt dyre 1080p-projektorer lcd-modeller, der sigter overbevisende mod hjemmebiografen. Med andre ord, døm ikke en projektor før du har taget den ud af kassen. Den kan faktisk godt overraske.

Alsidige budgetmodeller

Optoma HD65. Producent: Optoma. www.optoma.eu

Det er forfriskende at opdage, at Optoma har anstrengt sig og fundet frem til et lækkert lille produkt, der inkluderer alt, du har brug for, til at lave en hjemmebiograf i en bærbar udgave. Selve HD65-projektoren er en kompakt 720p DLP-enhed. Det er en yderst kompetent lille projektor med anstændige sorte nuancer og skønne farver, selvom der dog er tegn på noget fortætning i vores test-skalaer. Den virkelig smarte del af den kommer i form af et transportabelt højttalersæt og rygsæk i et, som hører med i pakken. Højttalerne er næppe for audiofile, men de giver en acceptabel lyd og glider let ned i tasken sammen med projektoren. Tilføj blot en bærbar og du er godt kørende.

Billedkvaliteten på en gennemsnitlig lcd-projektor plejede at være omtrent så tiltalende som at finde en død mus i bunden af madskabet. Men nu skriver vi år 2009, og tingene er blevet bedre. Sony promoverer dog ikke EW5 som en hjemmebiografmodel, men snarere som en alsidig model, der kan bruges til lidt af hvert. Det betyder dog ikke, at den ikke kan klare at vise film. Farverne er forbløffende dybe og levende, sikkert endda mere end de to dyre lcd-modeller på den næste side. De sorte nuancer er heller ikke så dårlige endda, selvom de slet ikke kommer på højde med dlp-styrken hos Optoma HD65. Til gengæld får du en stærk lampe, som gør denne projektor til det mest effektive værktøj her i testen til at se film og spille spil på om dagen.

Sony VPL-EW5. Producent: Sony. www.sony.dk

Billedkvaliteten på en gennemsnitlig lcd-projektor plejede at være omtrent så tiltalende som at finde en død mus i bunden af madskabet. Men nu skriver vi år 2009, og tingene er blevet bedre. Sony promoverer dog ikke EW5 som en hjemmebiografmodel, men snarere som en alsidig model, der kan bruges til lidt af hvert. Det betyder dog ikke, at den ikke kan klare at vise film. Farverne er forbløffende dybe og levende, sikkert endda mere end de to dyre lcd-modeller på den næste side. De sorte nuancer er heller ikke så dårlige endda, selvom de slet ikke kommer på højde med dlp-styrken hos Optoma HD65. Til gengæld får du en stærk lampe, som gør denne projektor til det mest effektive værktøj her i testen til at se film og spille spil på om dagen.

David mod Goliat

Acer H5350. Producent Acer. www.acer.dk.

Ved første øjekast ligner dette den værst tænkelige kombination. For hvordan kan denne lille 4.900 kroners sag overhovedet konkurrere med det storslåede BenQ monster? For hver målbar parameter bortset fra bærbarhed – som er et stort plus hos H5350 takket være dens små proportioner og den fikse transportkasse – klarer BenQ W5000 sig bedre.
Og alligevel deler denne Acer mange af de samme naturlige levende dlp-udledte farver med den større BenQ. Okay, dens sorte nuancer er ikke helt så blækagtig, og den har kun en 720p standardopløsning. Men den er stadig en tilfredsstillende og biografagtig lille maskine. Det eneste vi savner er manglen på kontrolknapper på selve kabinettet. Det er et stort problem, hvis nu fjernbetjeningen ikke virker, hvilket viste sig at være tilfældet med den, vi testede.

BenQ W5000. Producent: BenQ. www.benq.dk

W5000 har været på markedet det sidste års tid. Det gør den til en dinosaur blandt forbrugerprojektorer. Men snarere end at være uddøende, er den lidt af en gammel favorit. Netop det, at den ikke er en årsunge gør, at den er et par tusinde kroner billigere end før.
Når det kommer til biografgyset, er dette nemt den bedste model her. TI DarkChip 2 dlp-processoren og den dynamiske iris, laver tilsammen de bedste sorte nuancer og de mest flydende, naturlige og fulde farver. Medregn den fulde 1080p opløsning og 10.000:1 kontrastforholdet, og du har et øjenåbnende billede. Men er den virkelig tre gange så god som den Acer, du ser her ved siden af? Den er ikke engang tæt på, men hvis vi havde råd til det, så ville vi stadig finde den meget svær at modstå.

1080p fra lcd-projektorer

Epson EH-TW3800. Producent: Epson. www.epson.dk

Med en pris, der ligger omkring 20.000 kroner-mærket, beder Epson dig om at lægge ekstra 2.000 kroner for EH-TW3800 i forhold til Mitsubishis meget lignende 1080 projektor, deres HC5500. Desværre er de første indtryk ikke så gode. Optikkerne er så sølle, at de kæmper for at holde deres position, når først de er indstillet.
Tænd den og tingene forbedres desværre ikke mærkbart. Den samlede farvebalance er lidt mudret og mangler vitalitet. Når det er sagt, så er den statiske sorte marginalt bedre i forhold til dens konkurrerende Mitsubishi, mens dens dynamiske iris er blød i betjeningen, selvom den ikke tilbyder andet end at slå fra og til. Hvad mere er, EH-TW3800 har en legendarisk zoomvidde, og det gør den til en alsidig maskine, når det kommer til installation.

Mitsubishi HC5500. Producent: Mitsubishi. www.mitsubishielectric.eu

Sidste gang vi dansede med en Mitsubishi-projektor, slap vi imponerede fra det. Men det var en 720p dlp-budgetmodel. Har Mitsubishi hvad der kræves for at lege med de store 1080p drenge?
Den første brug af lcd-projektoren er, givet den succes som deres budget dlp-projektor var, lidt af en overraskelse. Men dette er ikke nogen almindelig lcd-projektor. De stillestående sorte nuancer er langt fra dlp-standardkvaliteten, men den dynamiske iris har fem niveauer, som tillader dig at præcisionsstille HC5500, og farverne er både kvikke og underfundige. Når det er sagt, så kan du aldrig rigtigt nå detaljegraden og dybden i mørkere spil- og filmsekvenser, som BenQs W5000 og dens lige kan opnå med en god dlp-opsætning.