Home » Gaming & Konsoller » Det legende, lærerige børnespil
Det legende, lærerige børnespil

Det legende, lærerige børnespil

Share

Tav Klitgaard er en mand, der gerne vil fortælle de danske børn en anderledes historie. Det er ikke en godnathistorie, men en ’aha-historie’.

I udkanten af Islands Brygge på Amager holder Tav Klitgaard til. I et gamle industrikvarter ligger det kontor, han deler med en håndfuld kreative mænd og kvinder.

Kontoret er et nedlagt autoværksted. Der er højt til loftet, masser af plads mellem de enkelte folk, lyse farver på væggene, rod på skrivebordene og behagelig loungemusik i højtalerne.

Det er her, at manden bag ABCiTY sidder og tænker over, hvordan han kan få danske forældre til at købe ABCiTY til deres børn.

Der findes mange børnespil på det danske marked, men Tav Klitgaard vil gerne have forældrene til at få øjnene op for, hvad ABCiTY kan gøre for deres børn.

Man kan høre på ham, at han kender talen – salgstalen. Tav ved godt, hvad børnene vil have – hvad forældrene vil have, at deres børn skal have. De skal have en anderledes oplevelse, mens de bliver klogere.

Klogere på alfabetet, og hvordan ord kan hænge sammen. Klogere på internettet, men i trygge rammer foran computerskærmen.

Børnene skal have en spiloplevelse, hvor de ikke skal tvinges til at lære, men de lærer, fordi det er sjovt – alt sammen mens mor og far kan følge med fra en afstand.

[pt id=’2008782′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”I Isspillet gælder det om at styre din vandkande fra side til side for at fange de dråber der falder fra den store smeltende ispind i loftet. Men det er kun bestemte dråber der giver point. Iris fortæller dig hvilke.”‘]

I Isspillet gælder det om at styre din vandkande fra side til side for at fange de dråber, der falder fra den store smeltende ispind i loftet. Men det er kun bestemte dråber, der giver point. Iris fortæller dig hvilke.

Hvorfor lige et børnespil?

Tav Klitgaard trækker på smilebåndet, da han bliver spurgt om, hvorfor han har valgt at udvikle et børnespil, når han kunne have udviklet et first person shooter, som vennerne gad spille.

Men det ligger egentlig ikke til Tav at udvikle skydespil. Det er for krævende og omkostningstungt at udvikle store skydespil, og Tav erkender, at det ikke ligger til ham.

Samtidig har han heller ikke lysten til at stille sig op i køen blandt danske spiludviklere, som knækker halsen, fordi de kaster sig over en større udfordring, end de kan håndtere – dem har vi haft nok af.

Se også:  Nyt tastatur til gamere med professionelle ambitioner

Tav er 31 år gammel. Han har en baggrund inden for pædagogik og læring, som han har suppleret med en uddannelse på IT Universitetet. Han er rolig, men alligevel ivrig efter at fortælle om sit børnespil.

Han har ladet sig inspirere af Fraklerne, Muppet Show og andre skæve børneuniverser. Fraklerne er Tav især begejstret for. Som han siger, man kravler ind i et musehul, og her åbner sig en hel verden for én.

Stort set det samme sker i ABCiTY. Spilleren flyver ind i en lampe, hvor der findes en hel anden verden. En dejlig og anderledes verden, som trues af en ond edderkop.

[pt id=’2008781′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Professor X har opfundet en maskine til at opsamle møgfugleungernes fugleklatter så de kan bruges til at reparere broen med. Men for at lave så mange fugleklatter som muligt skal fuglene fodres rigtigt.”‘]

Professor X har opfundet en maskine til at opsamle møgfugleungernes fugleklatter, så de kan bruges til at reparere broen med. Men for at lave så mange fugleklatter som muligt, skal fuglene fodres rigtigt.

De skæve og kreative hjerner har været på spil her. Tav og hans team af spiludviklere har brugt mere end 2½ år på at udvikle konceptet og spillet. De har været rundt på daginstitutioner og skoler for at høre, hvad børn tænker.

Hvad de synes om dinosauren Dino, der hjælper barnet igennem spillets historie, opgaver og gåder. Ideerne til spillet er kommet i takt med, at teamet har hørt, hvad børnene har at sige.

Historien er egentlig lidt af et eventyr. Den foregår i en anden verden, hvor det gode trues af det onde. Helten, i form af barnet der spiller, ankommer til denne verden i krise og skal bekæmpe det onde, mens de lokale hjælper til.

Børnene skal deltage aktivt

Tav trækker en linje tilbage til Grundtvig, H.C. Andersen, Bamse og Kylling. Vi har i Danmark en tradition inden for historiefortælling – anderledes historiefortælling der skiller sig ud fra Disney, fremhæver Tav.

Han ser gerne, at børnene bliver involveret i historien, i stedet for at være passive tilskuere. Børnene skal lave noget.
Der findes ikke nogle klokkeklare mål med ABCiTY. Det er ikke sådan, at børn lærer at læse eller skrive på femte klasses niveau.

Se også:  Rovdyr med det hele – op til 64 GB ny ram-hukommelse

Det er ikke dét, der er formålet med spillet. Tav ønsker, at børnene skal have det sjovt med bogstaver. De skal have en forståelse for, hvordan ord kan hænge sammen, og hvad det vil sige, at ord rimer på hinanden.

Samtidig skal børn og forældre kunne tale sammen om det, der sker i ABCiTY, men uden at forældrene behøver at være involveret i spillet, mens børnene sidder foran computeren. Det er oplevelsen i spillet, forældre og børn skal kunne snakke sammen om.

[pt id=’2008780′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”I byens cykelbutik sælger Fede Frede seje ABCykler. Og når du først har fået en cykel kan du få seje motorer fartstriber og tilbehør til den. Det er sevfølgelig også Fede Frede der sælger nye vokalskydere så du kan se hvad KRaPyLia siger til et raket-Y eller et bome-O”‘]

I byens cykelbutik sælger Fede Frede seje ABCykler. Og når du først har fået en cykel, kan du få seje motorer, fartstriber og tilbehør til den. Det er sevfølgelig også Fede Frede, der sælger nye vokalskydere, så du kan se, hvad KRaPyLia siger til et raket-Y eller et bome-O

Onlinespil

Man køber ABCiTY nede i butikken eller på webbutikken til 200 kroner, men spillet ligger på nettet, det foregår i et onlineforum, hvor børnene skal logge sig ind for at spille.

Dermed ’køber’ man ikke spillet som sådan, men man køber Politikens rejseguide, Turen går til ABCiTY, der er en indføring i, hvordan spillet fungerer. Sammen med denne rejseguide følger der et tre måneders abonnement.

Skal abonnementet forlænges skal Dankortet bruges på nettet.
For Tav er det naturligt, at man ikke får en disk med spillet på, når man køber Turen går til ABCiTY.

En disk bliver ridset og ubrugelig, når børnene først har haft fingrene i den. Ved at spillet ligger på nettet, slipper man for dette problem. Dog erkender Tav, at der ligger en vis udfordring i at overbevise forældrene om at bruge deres Dankort på nettet, eftersom danskerne er meget skeptiske over for onlinebetaling.

Som forælder kan man være bekymret for, at ens barn skal færdes på et online forum for at spille ABCiTY – for hvem kan barnet møde her? Selvom spillet foregår online, har barnet ikke adgang til kontakt med andre end figurerne i spillet.

Man kommer ikke i kontakt med andre spillere, og man kan ikke modtage henvendelser fra andre spillere.

Tilbage i det nedlagte autoværksted sidder Tav og fortæller om livet som iværksætter. Han er blevet spurgt til de personlige udfordringer og problemer, det har bragt med sig.

Han er ikke meget for at komme ind på de svære tider, og han er ikke typen, der klager – man skulle næsten tro, han var jyde.

Han vil hellere tale om ABCiTY, men udfordringer har der været nok af, da finanskrisen ikke har gjort det nemmere for ABCiTY. Der har været mange mennesker, som skulle overbevises om, at ABCiTYs koncept er en vinder.

Det lader dog ikke til, at det har taget kræfterne fra Tav. Det virker nærmere som om, han udlever sin drøm.

Læs vores anmeldelse af ABCiTY her på siden imorgen.


TAGS
abcity
børn
børnespil
onlinespil
Spil
Tav Klitgaard

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S