Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Det trådløse net bliver 20 gange hurtigere

Nu kommer der for alvor skub i de trådløse netværk med introduktionen af IEEE 802.11ad - tidligere også kendt som WiGig.

Af Mads Ølholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du kender helt sikkert betegnelsen WiFi. Snart skal du vænne dig til WiGig, der gør dit trådløse netværk mere end 20 gange hurtigere, end det er i dag.

WiGig er dog en betegnelse, som branchen helst vil have, at du glemmer, da den såkaldte WiGig-alliance nu har slået sig sammen med WiFi-alliancen for at sikre, at der er kompatibilitet mellem produkter med de to specifikationer. Hvor WiFi typisk arbejder med hastigheder på op til 300 Mbit/s, er hastigheden på WiGig helt oppe på 7 Gbit/s, hvilket betyder, at standarden er i stand til at konkurrere med kablede lokalnet.

At det er nødvendigt med højere hastighed skyldes i høj grad den stigende anvendelse af streaming. Streaming er i Danmark blevet ekstra populært, efter at Netflix har holdt sit indtog. Samtidig med den øgede anvendelse af streaming kan vi også imødese en øget opløsning på fladskærme. Den vil i den nærmeste fremtid blive fire gange højere, end vi kender det i dag. Og hvis 3D også bliver en succes, ja, så kræver det i visse tilfælde en ottedobling af båndbredden.

Endelig er der så det lille problem, at WiFi-spektret omkring 2,45 GHz er overbebyrdet. Fra en lejlighed i København er det ikke ual-mindeligt at kunne registrere hele 25 access-points, hvilket giver en gevaldig mængde interferens med mindsket hastighed til følge.

I spektret omkring 60 GHz, hvor WiGig-nettet befinder sig, vil der i hvert fald i den første lange periode, være masser af plads og der-med minimal interferens.

Fremtiden er lynhurtig

WiFi startede med den oprindelige 802.11, som arbejder i frekvensområdet omkring 2,45 GHz og med en hastighed på 2 Mbit/s. Denne standard blev efterfulgt af 802.11a, der benytter frekvenser mellem 5 og 5,5 GHz. Men standarden blev aldrig den store succes, da den var meget dyr at implementere, fordi de chips, der skulle anvendes, var kostbare at fremstille. Derfor blev det 802.11b med en hastighed på 11 Mbit/s, der rigtig slog igennem, og denne standard blev så efterfulgt af den nuværende 802.11n.

Alle WiFi-standarder skal godkendes af den amerikanske ingeniørforening IEEE, hvorfor de officielle navne for standarderne alle starter med netop disse bogstaver.

Nu er det imidlertid tid til at skifte teknologi igen, da der er brug for endnu mere båndbredde. Og større båndbredde kræver et andet frekvensområde. Frekvenserne omkring 60 GHz kan anvendes uden licens over hele verden, hvilket betyder, at det er muligt at fremstille fælles udstyr til alle verdens lande.

Men en langsom proces

Arbejdet på WiGig, som har fået den tekniske betegnelse 802.11ad, startede i 2009, men er først nu ved at føre til produkter. Det skyldes blandt andet, at det først for nylig er blevet muligt at fremstille de avancerede chip i CMOS. Denne teknologi sikrer tilpas lav fremstil-lingspris.

Samtidig er strømforbruget lavt, hvilket er vigtigt for mobile enheder. Der er jo ikke den store idé i en router, der kan arbejde med 7 Gbit/s, hvis den smartphone, som den kommunikerer med, løber tør for strøm efter blot en time på grund af det store strømforbrug.

Når vi taler om en ny chip, taler vi i virkeligheden om et chipsæt, som består af to dele. I den ene chip ligger alle de digitale funktioner, mens den anden chip indeholder de analoge funktioner.

Panasonic har vist chips

Analog CMOS er vanskeligere at arbejde med end digital CMOS, hvorfor der typisk anvendes en anden og ældre fremstillingsteknologi, som er mere strømkrævende. Det kunne godt lade sig gøre at fremstille både den digitale og analoge del med samme procesteknologi, men det ville blot gøre produktet mere strømkrævende.

Blandt producenter og udviklere af chipsæt finder vi primært japanske Panasonic, der også for nylig præsenterede sit seneste chipsæt på halvlederkonferencen ISSCC i San Francisco. Chipsættet består af en digital chip, der er produceret i 45 nm procesteknologi samt en analog chip, der er fremstillet i 90 nm.

Interessant er det også at notere sig, at Intel endnu ikke har udviklet et chipsæt, men det kan skyldes, at firmaet pusler med en ren di-gital chip. Det er nemlig lykkedes Intel at fremstille en eksperimentel IEEE 802.11n chip, der kun anvender digital teknologi. Det er sket ved hjælp af en specialdesignet signalprocessor, der kan emulere alle de analoge funktioner med digital teknologi.

Digital teknologi har den store fordel, at den nemt kan skaleres og dermed gøres mindre, mens det er meget vanskeligt med analog teknologi, der blandt andet anvender spoler, som er svære at skrumpe.

Intel har fremstillet sin første chip i 32 nm-procesteknologi og har bekræftet, at man ikke ser problemer med at formindske designet, først til 22 nm og siden til 14 nm, hvilket vil halvere effektforbruget for hvert skridt.

Du kan lige så godt indstille dig på, at dækningen af en 802.11ad-router er væsentlig mindre end med 302.11n. 802.11ad vil fungere bedst inden for 10 meter, hvor WiFi-standarden 802.11n i bedste fald har en rækkevidde på over 100 meter. Den korte rækkevidde er dog også en fordel for mange, der ikke har brug for længere rækkevidde, for til gengæld undgår de interferens. Andre access- points vil være for langt væk til at kunne forstyrre.

Når det er så vigtigt at få de mobile enheder med fra starten, skyldes det blandt andet, at de i høj grad vil komme til at fungere route-re, således at film, musik med videre opbevares på smartphonen eller tabletcomputeren, hvorefter den streames trådløst til skærmen, som kan være et fjernsyn med hurtigt trådløst netværk.

Denne streaming vil også kunne anvendes sammen med 4G/LTE-teknologi, som så småt er på vej ud i de mobile enheder. I den sam-menhæng bliver det også interessant at se, hvordan teleselskaberne vil klare den øgede efterspørgsel efter båndbredde. Ikke kun rent teknisk, men også hvordan de vil afregne det øgede forbrug, som mobil streaming utvivlsomt vil medføre.

Kun lidt nyt arbejde

For dem af vores læsere, der arbejder med programmering af firmware til trådløst udstyr, er den dårlige nyhed, at der ikke bliver ret meget nyt arbejde, mens den gode nyhed er, at den eksisterende firmware i stort omfang kan genanvendes, dog med de ændringer, der skal til, for at kunne understøtte både 802.11n og 802.11ad.

Det er positivt at se, at en ny netværksstandard er på vej, men især er det godt at se, at der bliver taget store hensyn til mobile enhe-der, således at de kommer med på den nye, meget høje hastighed fra begyndelsen. Så nu venter vi bare på at få certificeret de første produkter samt at få dem interoperabilitetstester af WiFi-alliancen. Begge dele kræver som et minimum, at der er udviklet to forskellige chipsæt, som er sat i produktion.

Du kan forvente, at når de første routere kommer på markedet til efteråret, vil de understøtte både 2,45 GHz og 60 GHz. Det har den fordel, at alt dit eksisterende trådløse udstyr vil fortsætte med at fungere med den sædvanlige hastighed, mens nyt udstyr vil arbejde med den ekstremt høje hastighed på 7 Gbit/s.

Når det drejer sig om hastigheder, så gælder der den samme regel for 60 GHz som for øvrige frekvensområder. Den opgivne hastighed er den såkaldte ”rå symbolrate”, hvilket er cirka dobbelt så hurtigt, som den hastighed du kan forvente at se, hvis du måler dataoverførsler.