Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu skal du røre ved internettet

Først hed det bare internettet. Så opstod ”tingenes internet”. Men nu kommer det ”taktile internet”, som du kan mærke på kroppen.

Af Palle Vibe, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Internettet revolutionerede kommunikationen mellem mennesker i sidste halvdel af det 20. århundrede. Så dukkede det mobile internet op med mulighed for at gå online hvor som helst. Og med det mobile net udbredte sig også Internet of Things (IoT), eller som nogen kalder det Internet of Everything (IoE), fordi det gør det muligt for alle netforbundne, digitale enheder at kommunikere trådløst sammen.

Definition af det taktile internet

Men den næste naturlige udvikling ”rører” allerede på sig i skikkelse af et endnu mere rummeligt og effektivt internet, der er blevet døbt “det taktile internet”, forkortet Ti. Taktil betyder berøring, og et taktilt internet er med andre ord et internet, der også kan formidle berøring og føleindtryk frem og tilbage, men vel at mærke så hurtigt og overbevisende, at både personer og maskiner bogstavelig talt vil ”føle” det som at stå ved siden af hinanden.

[irp]

Telekonferencer og virtuelle brainstorming-sessions bliver meget mere nærværende og realistiske, når alle kan mærke på fremlagte modeller og emner trods stor indbyrdes afstand. Og gennem et taktilt internet vil du også kunne blive fjernundervist i næsten alt fra klaverspil til tandlægearbejde, for du vil kunne føle tangenternes vandring og dit tandlægebors tryk mod emaljen.

Navngivet af tysk professor

[su_row]

[su_column size="1/2"]

Betegnelsen det ”taktile internet” blev skabt af professor Gerhard Fettweis fra det tekniske universitet i Dresden i Tyskland.

Han undersøgte mulighederne for at fjernstyre robotter med touchknapper via mobilnettet så tidligt som i 2012.

Betegnelsen blev officiel, da den internationale teleunion, ITU, definerede det taktile internet som den næste naturlige udvikling efter tingenes internet.[/su_column]

[su_column size="1/2"]

Gerhard Fettweis opfandt begrebet det ”taktile internet”. Gerhard Fettweis opfandt begrebet det ”taktile internet”.

[/su_column]

[/su_row]

Mange muligheder

Du vil endog kunne spille med i et symfoniorkester, der er geografisk spredt, ligesom du vil kunne inddrage følesansen, når du gamer online på nettet. Dermed vil ikke blot underholdningsspil blive tilført en spændende, ny dimension, men også såkaldt ”serious gaming”, der omfatter træningssimulatorer til uddannelse af forskellige operatører fra hjertespecialister til jagerpiloter såvel som trænere af sportsfolk og behandlere af patienter, der skal genoptrænes.

Et taktilt net giver også mulighed for teleterapi, hvor terapeuter, der fysisk befinder sig helt andre steder, kan fjernbehandle kiropraktiske problemer og alligevel tydeligt mærke patientens respons. Principielt vil det taktile net også kunne formidle lugte og påvirke din lugtesans.

Den phytigale tidsalder

Flere store producenter som Samsung snakker ligefrem om en ny ”phygital” tidsalder, hvor fysiske sanseindtryk og telekommunikation smelter sammen, og sundhedspersonale vil kunne foretage fjernundersøgelser, fjerndiagnoser, fjernoperationer og fjernpleje, der forudsætter fysisk kontakt og berøring.

[irp]

I tilfælde af Ebola-udbrud vil robotter eksempelvis kunne bringe hospitalsudstyr ind i de ramte områder, og sundhedspersonale vil så kunne hjælpe og pleje de smittede på afstand uden frygt for at sprede smitten eller selv blive smittet.

Mens Internet of Things handler om kommunikation mellem apparater, handler det taktile internet om apparater, der gør ting på vegne af mennesker og forudsætter respons. En foreløbig uvildig undersøgelse peger på, at verdensmarkedet for taktil online-teknologi kan generere 20 billioner dollar eller omkring det samme som 20 procent af verdens nuværende bruttonationalprodukt.

Nu skal vi i fysisk kontakt med internettet. Det vil skabe store forandringer i vores liv. Nu skal vi i fysisk kontakt med internettet. Det vil skabe store forandringer i vores liv.

Kræver et ultrahurtigt netværk

Teknisk kan berøringer formidles gennem følesensorer, som du kender det fra touchskærme, og såkaldt haptiske aktuatorer, der kan puffe, støde og vibrere eller på anden måde afgive fysiske påvirkninger. Det betyder, at du vil kunne fatte om både virkelige og virtuelle redskaber og udføre ganske finmotoriske greb, der så i den anden ende føres ud i livet af en robot med samme finmotoriske sanser og egenskaber. Og du vil modtage samme følefornemmelser tilbage, som sad du med redskaberne eller instrumenterne selv.

[irp]

Men først er der en hel del tekniske vanskeligheder, der skal overvindes. For et internet, der skal kunne sende taktile informationer både frem og tilbage, skal ikke bare have stor kapacitet, pålidelighed og sikkerhed, men det skal på det nærmeste kunne reagere med lyshastighed.
Forsøg viser, at der går omkring ét sekund, fra du modtager et sanseindtryk, til dine krop reagerer med en bevidst reaktion.

Denne tidsforsinkelse kaldes latenstid, der er størst, hvis du er uforberedt på hændelsen. Er der tale om en refleks, er kroppens responstid noget kortere.

Vi reagerer dog ikke med samme hurtighed på alle slags sanseindtryk.

Høresansen fungerer en anelse hurtigere, og forsøg viser, at det er svært at føre en naturlig samtale, hvis responstiden er meget længere end 100 ms, som det kan forekomme ved langdistancesamtaler. Synssansen er endnu mindre tolerant og reagerer typisk på 10 ms, hvilket er grunden til, at tv-producenter stræber efter en latenstid på under 10 ms og en skærmopdatering på 100 Hz. Længere responstid vil forringe oplevelsen betydeligt.

Haptiske ID-enheder kan identificere afsender og modtager med så stor sikkerhed, at de vil være tæt på umulige at snyde. Haptiske ID-enheder kan identificere afsender og modtager med så stor sikkerhed, at de vil være tæt på umulige at snyde.

Allerhurtigst er imidlertid vores taktile sans.

Følesansen er ultrahurtig og præcis med en reaktionstid, som man har fundet, ligger helt nede omkring 1 ms. Det giver god mening, for så kan du nå at trække hånden til dig, inden du brænder dig på den varme ovn. Arbejder du med en berøringsfølsom skærm (f.eks. på din mobil eller tablet), forventer du også en lynhurtig og kontant reaktion på dine handlinger og kommandoer.

Her i Vesteuropa er den gennemsnitlige transmissionstid for de hurtigste bredbåndsforbindelser via kabel og fibernet i dag 10-60 ms. Det vil kun vanskeligt kunne forbedres med nuværende teknologi. Så det nuværende internet skal udvides og forbedres, og måske endda være trådløst og mobilt.

[irp]

Det bedste nuværende 4G LTE Advanced-mobilnet er med svartider på typisk over 25 ms langt fra hurtigt nok, hvis du blot vil kunne styre noget så relativt enkelt som en fabriksrobot via nettet; for slet ikke at tale om en hel samlehal fuld af dem. Det samme gælder i endnu højere grad ved fjernbehandling og fjernoperationer, hvor kirurger via en særlig, opkoblet operationsrobot kan foretage operationer på afstand. Robotten skal jo reagere øjeblikkeligt.

Men det er ikke kun den taktile del af et fremtidigt nyt netværk, der vil fordre lynhastighed og højkapacitet.

Også it-teknologier som virtual reality og augmented reality, der er ved at vokse fra ren underholdning til at blive en seriøs platform for information og reklame, kræver minimal lantenstid for at fungere og udvikle sig.

Rejseselskaber som Thomas Cook og bilproducenter som Audi tilbyder allerede VR-reklamer, der giver ”virtuelle” oplevelser af deres produkter. I november 2015 lancerede New York Times sin første store VR-dokumentarfilm, og siden har med eller uden berøringseffekter avisen regelmæssigt tilbudt VR-nyhedsfeatures.

[irp]

Også augmented reality, der lægger lag af virtuel virkelighed ind over dine virkelige omgivelser, som du eksempelvis kan opleve det i Pokémon Go, forudsætter i mere seriøse sammenhæng en opkobling med ultrakorte reaktionstider for at de virtuelle objekter skal opføre sig troværdigt, eller for at du blot skal undgå søsyge og svimmelhed, når du flytter hovedet.

Dertil kommer de fremtidens selvkørende biler, som naturligvis også vil lægge beslag på deres del af nettet, da deres teknologi forudsætter, at de er forbundne og kan ”snakke” sammen.

Det nye mobile fremtidsnet

I praksis vil disse teknologiske nyskabelser kræve en helt ny netværksarkitektur, ny chip-teknologi og nye internationale standarder. Samtidig skal datasikkerheden og person-identificeringen være i top, og strømforbruget skal være i bund.

Der arbejdes fra flere sider intenst på at udvikle et helt nyt og fremtidssikret mobilt netværk til total afløsning af 4G. Specifikationerne for dette kommende 5G-netværk (5. generation mobilt bredbånd) er endnu ikke fastlagt, men en svartid på omkring 1 ms samt kapacitet til at håndtere langt flere tilkoblede enheder end i dag, vil selvsagt være blandt nøglekravene, hvis det skal være den kanal, der kan løfte det taktile internet.

Da brugerne stadig skal deles om båndbredden, vil hastigheden nok realistisk komme til at ligge på 100-1000 Mbit/s, hvilket dog stadig er 10-100 gange hurtigere end det nuværende 4G-net.

[irp]

En af de mulige udformninger af et tilstrækkeligt hurtigt mobilt 5G-net er en struktur, der arbejder med mini-clouds og edge-clouds, der kan etableres lokalt og tæt på brugerne. Sådanne små lokale datacentre og servere ville eksempelvis sagtens kunne styre en hel fabrikshal af samlerobotter foruden lokale aktiviteter som koncerthaller, sportshaller og inkøbscentre.

De mere krævende taktile opgaver kunne så blive afviklet af en dedikeret Edge-Cloud rundt i randen af miniskyens dækning og dermed tættest muligt på brugerne. Denne struktur vil kunne sikre en responstid under 10 ms over en radius på omkring 150 kilometer, men det svarer også i praksis til, at datasignalerne skal transmitteres med nær lysets hastighed.

Indbygget sikkerhed

Men også sikkerheden i 5G-netværket er afgørende. Da mange forbundne enheder går meget tæt på folks privatliv, og ikke mindst muligheden for at kunne udføre fysiske handlinger på afstand vil mere end nogensinde kræve, at modtageren altid med sikkerhed ved, hvem der er i den anden ende, hvad enten det er en person eller en robot.

Intel forventer, at der i 2020 vil være 50 milliarder enheder opkoblet på internettet. Dette enorme antal og de nye funktioner stiller vidtrækkende krav til fremtidens mobile og taktile internet Intel forventer, at der i 2020 vil være 50 milliarder enheder opkoblet på internettet. Dette enorme antal og de nye funktioner stiller vidtrækkende krav til fremtidens mobile og taktile internet

Mange enheder som eksempelvis store fjernstyrede entreprenør- eller skovbrugsmaskiner, industrirobotter og plejerobotter (for blot at nævne nogle) kan selvsagt gøre stor skade i hænderne på forkerte, eller hvis de bliver hacket.

[irp]

De individuelle identifikation kunne bestå af et touchfelt, som man berører på en helt bestemt, personlig måde, hvorpå feltet svarer tilsvarende taktilt igen. Da berøring er så subtil og personlig, vil sådanne ID-enheder være næsten umulige at snyde eller klone (derfor betegnes de ofte PUF, dvs. “Physical Unclonable Function”). Denne form for berøringsidentifikation vil være noget af en revolution for erhvervslivet og ved økonomiske transaktioner.

Nokia går efter at have et kommercielt 5G-netværk klar i Europa til EM-slutrunden i juni 2020, hvilket vil være få uger før de olympiske sommerlege i Japan, hvor japanerne givetvis gerne vil kunne tilbyde 5G. Men måske bliver Europa og Japan overhalet indenom af Sydkorea, der muligvis pønser på at vise noget frem allerede til vinterlegene i 2018. Men det vil under alle omstændigheder kræve enorme omlægninger af verdens mobile netværker, og det vil blive en bekostelig affære.