Home » Software » Dét skal du vide om virtuelle maskiner
Dét skal du vide om virtuelle maskiner

Dét skal du vide om virtuelle maskiner

Share

Den gode nyhed for os er, at hvis man har den rette hardware, kan XCP-ng understøtte gpu-passthrough på virtuelle gæster. Til Intel-grafik er det GVT-p og GVT-g; hvis man har “dumme” forbruger-gpu’er, giver den direkte passthrough, men hvis man har adgang til tungere kort som Nvidia Quadro eller AMD MxGPU-kapable Radeon Pro/FirePro-kort, kan man opnå komplet gpu-virtualisering.

Hvis du vil prøve en fuld hypervisor-løsning, får du her anvisninger på, hvordan du får den installeret og op at køre med gpu-passthrough. Men du må selv finde ud af de små skridt undervejs – det er en professionel løsning, og du skal derfor være forberedt på at læse en anselig manual.

Gå til https://xcp-ng.org/#easy-to-install, og hent installations-ISO’et. Skriv det til et USB-drev, og boot dit ekstra “server”-system med det. Sørg for, at du kender det korrekte tomme drev, du kan installere det på – du kan også bruge det til at gemme de virtuelle maskiner. Når du bliver bedt om det, bruger du de lokale filer og ignorerer add-ons. Du bliver bedt om at oprette et kodeord. Husk det, for du skal bruge det til fjern-login. Hvis alt går glat, genstarter maskinen til en klassisk DOS-agtig XCP-ng-hovedmenu, der meddeler dig ip-adresserne på pc’en, men det kan du ignorere.

På en anden netværksforbundet pc downloader du den seneste udgave af XCP-ng Center og installerer den. Sørg for, at din XCP-ng-server kører på det samme netværk, og vælg “Add Server.” Skriv dens ip-adresse og det kodeord, du har oprettet. Vi anbefaler afgjort, at du bruger en netværksdelt mappe til at gemme dine ISO-images til installation af virtuelle gæster. Sjovt nok havde vi allerede en kørende. Vælg serveren, klik New Storage > ISO Library > Windows File Sharing. Du skal bruge netværksstien til din server //<server name>/<iso folder>, hvis du har valgt offentlig adgang, og du skal bruge brugernavn-gæsten, ellers går du på med adgangsoplysningerne.

Brug “New VM” til at oprette en virtualiseret gæst. Vi satser på Windows 10 – på dette stade minder det meget om VirtualBox at oprette en VM, men i “Installation Media” får du en rullemenu med dine gemte ISO-filer. Vi ville tilføje gpu’en senere – hvis der opstår nogen problemer, ender man med en blank skærm. Før du starter VM’en, skal du boote dit dvd-image. Vælg VM > General > Properties > Boot options, og flyt dvd’en op i tippen. Klik “OK”. Start VM’en, og gå til fanen “Console” for at interagere med VM’en og installere dit operativsystem.

Det var det – en hurtig gennemgang af den aktuelle virtuelle verden fra enkeltstående virtuelle gæster i VirtualBox til superorkestrerede gæster, der bruger Xen og XCP-ng sammen med gpu-virtualisering. 

En XCP-ng-server, der kører i al sin DOS GUI-pragt.

Hardware-acceleration i cpu’en

Enhver processor, der er lavet i de seneste 15 år (siden lanceringen af Intels Core-serie), har sandsynligvis en form for hardware-virtualisering. AMD fulgte Intel et år efter i 2006 og føjede de første hardware-udvidelser til sine Athlon 64 “Orleans”-modeller og Phenom II-processorer. 

Tidligere blev disse funktioner sommetider slået fra i BIOS, og selv i dag kan der være BIOS-virtualiserings-løsninger, som er gemt af vejen.

TAGS
virtualisering
Virtuel maskine

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S