Home » Software » Dét skal du vide om virtuelle maskiner
Dét skal du vide om virtuelle maskiner

Dét skal du vide om virtuelle maskiner

Share

En anden generisk softwareløsning hedder API-forwarding eller API-remoting. Ved hjælp af en speciel virtuel gpu-driver på gæsten bliver eventuelle 3D-kald til gpu-API’et videresendt til værtssystemet, hvor de bliver kørt på den rigtige gpu-hardware. Fordelen er, at flere gæster kan få adgang til gpu’en. Ulempen er effektiviteten – ydelsen er i bedste fald 80 procent, men den kan komme ned på 15 procent, afhængigt af de kald, der bliver afviklet. Der er også sikkerhedsproblemer, idet man kan dele hukommelsen mellem flere gæster af hensyn til effektiviteten. Der er dog den fordel, at man kan netværksoverføre kald og dermed opnå øget fleksibilitet.

En ideel fuldt virtualiseret løsning bør give fuld API-kompatibilitet, det vil sige support til OpenGL 4.x, DirectX 11/12, OpenCL og CUDA med høj ydelse og delt hardware mellem gæster og værter. Det var været den sidste anstødssten for den virtuelle verden til trods for de anselige pengesummer, der flyder rundt om for eksempel Nvidia, AMD og Intel.

Nvidia tilbyder en række virtualiseringsløsninger, herunder Virtual Compute Server (vCS), Quadro Virtual Data Center Workstation (vDWS), GRID Virtual PC (vPC) og Virtual vApps. AMD har sin AMD MxGPU-teknologi, der leverer op til 16 VM’er pr. gpu over et netværk. Den kom i 2017 med firmaets Radeon Instinct-serie, som sigtede på deep learning-netværksløsninger. Men alt dette henvender sig til virksomheder og professionelle.

Den eneste udbredte gpu-virtualiseringsteknologi til forbrugere kommer fra Intel som del af Intel Graphics Virtualization Technology (GVT). Tidlige versioner af den blev lanceret af Intel i 2014/2015. Den er blevet præsenteret i tre former og burde fungere sammen med 5. generations-processorer (Broadwell) og senere på Intels integrerede grafik.

Intel tilbyder GVT-d, GVT-s og GVT-g. Den første, -d, er direkte passthrough, og det er ikke netop ideelt. Den er værd at overveje til enkelte VM’er, men det er ikke muligt at bruge den indbyggede Intel-grafik til den primære skærm. Bogstavet “-s” står for “Shared” og gør det muligt for flere virtuelle gæster at få adgang til en enkelt fysisk gpu via API-forwarding. Der er mere fleksibelt i tilfælde af flere gæster, men der er ingen gpgpu-support og igen ingen værtsadgang.

Den løsning, som alle ville være interesseret i, er GVT-g og dens komplette gpu-virtualisering, fuld API-support, næsten fuld ydelse og delt adgang. Intels virtuelle driver understøtter op til syv virtuelle gæster oven på værten.

Den dårlige nyhed er, at der overhovedet ikke er nogen Windows-værtssupport til dette. Vi gætter på, at det skyldes, at man skal opdatere og konfigurere kernen for at håndtere de omdirigerede virtuelle kald, og Microsoft har ikke nogen interesse i at investere ressourcer for at bringe det inden for forbrugernes rækkevidde.

Der findes en Linux-værtsløsning (selvfølgelig gør det det), men den er temmelig kompliceret. Når man har fået den arrangeret, får man gpu-acceleration med næsten fuld hastighed på Ubuntu- og Windows 7/8/10-gæsteoperativsystemer. Den er derfor af reel værdi for udviklere, der ønsker adgang til flere styresystemer.

Et dybere kig på, hvordan Intels GTV-g-system arbejder sammen med Xen-arkitekturen.

Virtuel Orkestrering

Mens vi ledte efter en “nem” virtualiseringsløsning, der understøttede de forskellige gpu-passthrough-tilstande, faldt vi over projektet http://xcp-ng.org. Det er en nem server-virtualiseringsløsning, der bygger på Linux-projektet XenProject.org.

Hvis man har dedikeret hardware til rådighed, og man ønsker at køre og håndtere virtuelle maskiner, er den værd at overveje. Husk imidlertid, at der er tale om en serverinstallation, og den er beregnet til at overtage hele maskinen/installationsdrevet og blive fjernadministreret. Hvis du har et ekstra drev, kan du udskifte det eksisterende bootdrev på en maskine og give denne løsning en chance. Når den er installeret og i gang (det tager kun få minutter), er den beregnet til at køre i headless-tilstand (uden skærm), og man kan derfor styre den fra et web-interface, men til Windows-brugere vedligeholder miljøet et uofficielt Windows XCP-ng Center, https://github.com/xcp-ng/xenadmin på v20.04 (siden april 2020).

TAGS
virtualisering
Virtuel maskine

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S