Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Det nye DRTV er i luften - nyt streaming-univers skal konkurrere mod Netflix

Du møder et helt nye univers, når du klikker ind på DRs tv-platform i dag. Det redesignede streamning-univers skal tage kampen op mod Netflix og store kommercielle streamingtjenester med mere målrettede anbefalinger, skræddersyet digitalt indhold og fuld synkronisering på tværs af dine enheder.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den blev præsenteret allerede i juni, og siden har der været åben for beta-test, men i dag går den officielt i luften. Uanset om du klikker ind på www.dr.dk/drtv, åbner DRTV-app'en på mobile enheder, Apple TV eller andre steder, vil du møde det nye univers.

Der er tale om et totalt redesign med moderne teknologi underneden, som skal få DRs streaming-tilbud på på niveau med store spillere som Netflix og lignende tjenester.

Tilpasset dig

Således vil anbefalingerne blive tilpasset den enkelte bruger, så det er nemmere at finde indhold, der passer til din smag.

Samtidig vil der komme mere indhold målrettet direkte de digitale formater. Mens kanaler som DR3 forsvinder fra flow tv vil de fortsætte som rent digitale kanaler på DRTV. Serier, dokumentarer og andet indhold vil desuden få lov at ligge længere end det hidtil har gjort.

"Brugerne bevæger sig i høj fart mod de digitale platforme, hvor der er rigtig mange, ikke mindst internationale udbydere at vælge imellem. Vores ambition er at tilbyde brugerne et tydeligt og attraktivt public service-tilbud, der er aktuelt og levende og tager udgangspunkt i en dansk virkelighed. Det nye DRTV er en væsentlig del af den ambition", siger Michael Arreboe, digital chef for DR, i en pressemeddelelse.

Sådan ser DRTV ud fra i dag. Sådan ser DRTV ud fra i dag.

Fuld synkronisering

Ligesom vi kender det fra Netflix, vil der være fuld synkronisering mellem enheder, så det du har set på den ene skærm, vil du kunne fortsætte med at se på den anden.

Der er mulighed for at oprette forskellige profiler til hver person i en husstand, så man har sine egne favoritlister og får personligt tilpasset indhold.

Sådan tilgår du det nye DRTV

• På computer, smartphone og tablet kan du tilgå DRTV på www.dr.dk/drtv med din foretrukne browser (Chrome, Safari, eller Edge).
• På smartphone og tablet kan du bruge apps fra henholdsvis Apple App Store til iPhones og iPads, samt Google Play til Android smartphones og tablets
• På dit TV kan du se DRTV via Chromecast, AirPlay, DRTV-app på de fleste tv eller benytte HbbTV-teknologien
• På Apple TV 4 kan du downloade DRTV-appen direkte fra Apple App Store.
• På din Sony Playstation 4 kan du hente DRTV-appen fra PlayStation Store.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere