Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Det lille ISO-værksted

Arbejd med ISO filer og andre image-filer.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

ISO filer har været er og er stadig vidt udbredte til at gemme en identisk kopi af indholdet af en cd, en dvd eller en Blu-ray skive. Man kan eksempelvis hente Linux distributioner, der ligger i form af en ISO fil. Denne ISO fil skal brændes som et image, for at man får adgang til at benytte sig af indholdet i ISO filen.

ISO Workshop 4.4 er et lille simpelt gratis program til Windows XP, Windows Vista, Windows 7 og Windows 8 der gør det muligt at arbejde med ISO filer. Programmet er ikke så avanceret, men det det er enkelt opbygget, og man får adgang til det, man har brug for.

Man kan også skabe en ISO-fil ud fra filer, der ligger lokalt, og brænde den til en cd/dvd/Blu-ray-medie. Det er også muligt at trække filer ud af et ISO image, samt at konvertere andre image-filer til ISO samt BIN image-formaterne. Programmet understøtter i den forbindelse en lang række image-filformater.

Man skal lige lægge mærke til, at ISO Workshop prøver at installere en AVG toolbar, men det kan man heldigvis vælge at slå fra ved at fjerne et flueben.