Af Aksel Brinck, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Den kunstige intelligens er ikke længere så kunstig – snart vil den helt naturligt indgå i næsten alle de funktioner og tjenester, vi møder i vores hverdag.
Allerede i dag vælger musiktjenester som Spotify den musik, du skal lytte til ved hjælp af algoritmer, og snart er også musikken skrevet af AI – forkortelsen står for Artificial Intelligence, dvs. kunstig intelligens. Alt, hvad du kommer i kontakt med af private og offentlige tjenester vil snart behandle dig som det individ, du er, tilpasse sig, fordi algoritmerne allerede kender dine ønsker og vaner.
Det er egentlig lidt skræmmende, men generelt er vi danskere ganske positive over for den forandring af vores hverdag og samfund, der nu er sat i gang.
De unge er mest med
En ny undersøgelse foretaget af Huawei i Danmark viser, at hver tredje af os grundlæggende mener, at AI kan gøre hverdagen lettere. Blandt de unge i aldersgruppen 18-35 år er hele 44 procent positive over for udviklingen.
“Kunstig intelligens er i hastig udvikling i disse år, og vi er glade for at se, at så mange danskere er positivt indstillede over for de nye muligheder, som kunstig intelligens bringer med sig. Og for de unge gælder denne tendens i udpræget grad. Det kan skyldes, at de unge generelt har mere viden om og erfaring med brugen af kunstig intelligens og derfor også ser flere muligheder,” siger Marie Dam Feldborg, der er marketing- og kommunika-tionsansvarlig for Huawei Danmark.
Det er dog især indenfor to områder, at de mange adspurgte danskere mener, at kunstig intelligens kan hjælpe: transport og lægehjælp. 25 procent af danskerne i undersøgelsen mener, at de i høj eller meget høj grad vil føle sig godt tilpas med at anvende transportmidler, der bliver drevet af kunstig intelligens såsom selvkørende biler og busser. Derudover mener henholdsvis 22 procent og 21 procent af deltagerne, at de vil overlade diagnosticering af sygdomme til kunstig intelligens.
Det er dog ikke alle aspekter af vores dagligdag, vi vil overlade til AI, og det er skoleundervisning og børnepasning, der ligger nederst på listen over de ting, vi føler os trygge ved, at AI kan varetage.
“Resultaterne tyder på, at flest danskere har tillid til kunstig intelligens, når det drejer sig om simple, rutineprægede opgaver, som eksempelvis at køre i bus eller bil til og fra arbejde, eller meget komplekse opgaver som at stille diagnoser eller foretage operationer.
Her kan kunstig intelligens i nogle tilfælde have bedre forudsætninger for at løse opgaven sammenlignet med mennesker. Til gengæld er vi mere skeptiske, når det kommer til børne-pasning og undervisning, hvor der ikke kun kræves en faglig viden, men også sociale kompetencer som empati og pædagogik,” fortæller Marie Dam Feldborg.
Dansk indflydelse
Kunstig intelligens er ikke noget, der udvikles i Silicon Valley og så bruges af resten af verden. Det fremgår med al tydelighed af de eksempler, du finder i denne artikel. Men også Danmark er godt med på den kreative side – eller vi gør en indsats for at hænge på.
Danmark kan komme til at spille en afgørende rolle, når fremtidens internationale standarder for kunstig intelligens skal fastlægges. Dansk Standard er nemlig udvalgt til at stå i spidsen for en europæisk fokusgruppe. Danske virksomheder kan få en fordel.
Ifølge Dansk Standard er det regeringens stærke fokus på standarder inden for kunstig intelligens, der har gjort det muligt at hjemtage den europæiske fokusgruppe.
”Fokusgruppens arbejde er vigtigt, fordi den skal samle og kvalificere det europæiske input til det internationale standardiserings-arbejde om kunstig intelligens. En del af arbejdet er også at vurdere, om der er et særligt behov for at udvikle europæiske standarder som supplement til de internationale,” forklarer Kim Skov Hilding, der er standardiseringskonsulent i Dansk Standard.
Standarder inden for kunstig intelligens er vigtige, lyder det fra Dansk Standard. Fælles internationale standarder vil nemlig åbne markedet og gøre det nemmere at udvikle og afsætte ny teknologi og nye produkter. Samtidigt vil standarder for kunstig intelligens øge trygheden for danske forbrugere.
6 nye steder hvor AI tager over
Sport, kunst og spil er nogle af de nye områder, som kunstig intelligens erobrer. Disse eksempler stammer fra Rbot.dk.1 skaber billeder af personer, der ikke findes
De store modefirmaer kan spare store penge til modelhonorarer, for modellerne på alle de flotte billeder kan nu skabes af kunstig intelligens. En gruppe japanske forskere fra virksomheden Data-grid har udviklet et AI-program, der kan generere billeder af fiktive mennesker og gengive både skikkelser og ansigter, der slet ikke findes.
Japanerne er dog ikke de første, der har formået at skabe fiktive personer ved hjælp af kunstig intelligens. Tidligere på året præsenterede forskere på Cornell University i USA et program, som kan generere portrætter af personer, der aldrig har sat deres ben i denne verden. Resultatet har bl.a. kunnet iagttages på hjemmesiden thispersondoesnotexist.com, og billederne ser nærmest skræmmende realistiske ud.
Et tøjfirma som svenske H&M har allerede i nogle år brugt en billedteknologi, der blander computergenerede kroppe med ægte modellers ansigter. Men nu kan computeren altså klare både krop og hoved i samme tur.
2 Fodboldklub løfter niveauet med supercomputer
Hvem har hørt om den britiske fodboldklub Leatherhead FC? Nej, vel? Men den findes faktisk. Klubben fra den syvendebedste række har indledt et samarbejde med IBM for at teste, om teknologigigantens supercomputer Watson kan bruges til at forbedre de enkelte spillere og holdets præstationer på banen. AI-værktøjet har blandt andet udtaget spillere til kommende kampe.
Watson bruger Big Data fra fodboldkampe på to måder. Watson Discovery analyserer kamprapporter og sociale medier for at samle information om modstanderne før kamp. Og Watson Assistant gør det muligt med almindeligt sprog at stille simple spørgsmål og få detaljerede svar – for eksempel bede om alle videoklip fra en bestemt angriber inklusive data om spillerens præstationer.
Fodbold-Watson er blevet stærkere gennem sæsonen. Det forbedres ved hjælp af maskinlæring, især feedback fra de mennesker, som bruger systemet. Watson bruges også inden for golf, basketball og tennis.
3 Googles AI står bag unikke digt-portrætter
Send en selfie og nogle ord om dig selv, så skaber Googles kunstige intelligens et unikt digt. Google kalder den nye, kunstneriske form for Poemtraits (digtportrætter).
Digtet bliver ifølge Google ikke skabt ud fra eksisterende fraser eller ved at kopiere andre digte.
Selskabets kunstige intelligens er blevet fodret med træningsmateriale, der indeholder mere end 25 millioner ord, som ofte er brugt af digtere i det 19. århundrede. Herved har den kunstige intelligens bygget en kompleks statistisk model, så den kan skabe dit unikke, romantiske digt.
Du kan prøve eksperimentet af dig selv her (husk dog, at webappen kræver adgang til dit webkamera eller mobilkamera): https://artsexperiments.withgoogle.com/poemportraits_ga=2.33161846.992826029.1556786810799000725.1554196893
4 Tegn to cirkler og en bule – så har du en ugle
Grafikkort-giganten Nvidias nyeste AI-teknologi kan skabe kunst, fotorealistiske motiver og scenerier ud af dine mest ubehjælpsomme streger og klatter. Det kan afprøves med appen GauGan – inspireret af maleren Paul Gauguin og det intelligente netværk GAN (Generative Adversarial Network), som danner grundlaget for appens kunstneriske åre.
GAN-modellen fungerer ved at skabe en slags konkurrence mellem to neurale netværk, som trænes på forskellige opgaver og bliver belønnet, hvis de klarer sig godt. Det ene netværk kan eksempelvis blive trænet i at skabe uglekarikaturer, som det andet netværk derpå får til opgave at skelne fra gengivelser af virkelige ugler. Det første netværk får med andre ord et point for hver gang, det frembringer en ugle, som det andet netværk genkender som en ægte fugl. Det andet netværk får derimod point, hvis det vælger en falsk ugle frem for en ægte.
Og hvad kan sådan en algoritme så bruges til? Denne software vil kunne udnyttes inden for spilproduktion, ligesom Nvidia forestiller sig, at teknologien også kan bane vej for bedre situationsgenkendelse for selvkørende biler.
5 Ny spil-streamingtjeneste bruger AI til at ændre stilart
Den nye Google-spiltjeneste Stadia kan mere end bare streame spil. Det har også en funktion, Style Transfer, der med maskinlæring kan tilføje stilarter fra kunst til spil.
Det vakte stor opmærksomhed, da Google i denne uge afslørede deres nye spil-streamingtjeneste ved navn Stadia. Det er dog ikke kun muligheden for nemt at streame og købe spil fra næsten alle enheder, der er interessant ved den nye tjeneste. Den har nemlig også kunstig intelligens gemt i en funktion ved navn Style Transfer. Med den kan der tilføjes stilarter til den gamingverden, du befinder dig i, og det endda i realtid.
På demonstrationsbilledet kan du se, hvordan et maleri af Kandinsky bliver lagt ovenpå en spilscene, mens spillet er i gang, og bagefter bliver scenen ændret til at matche van Goghs berømte billede ”Stjernenatten”.
Det er Googles hensigt, at Style Transfer skal være et nemt værktøj for spiludviklere, der kan integrere funktionen i deres spil og automatisk generere elementer miljøer, objekter, overflader m.m., så udviklerne kan koncentrere sig om andre opgaver.
6 Nye basketball-stjerner findes med tv-analyse
Det bliver nemmere at finde fremtidens basketball-stjerner. En af de store amerikanske klubber har netop indført en AI-teknologi, som finder talenterne ved at analysere tv-transmissioner fra college-ligaerne. Klubben benytter virksomheden Stats såkaldte AutoStats-platform.
Med denne platform kan man indsamle data om de unge spillere i USA’s lavere-rangerende college-ligaer. Det sker ved hjælp af computer vision-teknologi og efterfølgende AI-baseret databehandling.
Men det særlig smarte er, at man kan trække på dataene fra tv-transmissioner fra college-kampene, der sendes direkte til et stort, interesseret publikum. Der er normalt ikke nogen sporingssystemer på college-banerne, så det har ikke tidligere været muligt at basere talentudvælgelsen på baggrund af nogen form for data – ud over hvor mange mål og assists de enkelte spillere leverer. AutoStats kan ikke kun bruges til udvælgelse af spillere, men også til at forbedre den enkelte spillers præstationer.
Kan give Danmark en fordel
”Fordi man kun lige er begyndt at arbejde med standarder på området, er der lige nu et vindue åbent for, at det kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder, at vi er med fra begyndelsen og tager teten, blandt andet hvad angår dataetik og ansvarlige algoritmer, dvs. hvordan den kunstige intelligens træffer beslutninger på baggrund af data,” siger Kim Skov Hilding.
Særlig på et punkt er Danmark foregangsland, og det er inden for robotter. Den såkaldte robotklynge i og omkring Odense er et af verdens hotspot. Nu er robotter i sig selv ikke kunstigt intelligente. De kan programmeres til at udføre enkle opgaver, uden selv at tage stilling til, hvordan de løses. Men den kunstige intelligens er på vej ind i de danske robotter. Det gælder for eksempel virksomheden Mobile Industrial Robots mobile robotter, som har fået gode manerer takket være AI, som du kan læse om i denne artikel.
AI-hjernens hemmeligheder
Det er netop kernen i kunstig intelligens: Software, tjenester og robotter lærer selv at tage valg og beherske forskelligartede situationer. Det sker ved hjælp af maskinlæring, hvor algoritmerne bag beslutningen prøver sig frem til den rette løsning, indtil den er fundet. Ved at oplære AI-enheder gennem tusindvis af konkrete situationer og belønne dem for beslutninger, der giver de ønskede resultater, bliver de ”intelligente”.
Ægte kunstig intelligens er, når mennesker slet ikke behøver hjælpe til i forbindelse med, at for eksempel en robot skal løse en opgave. Det finder den selv ud af ved at prøve sig frem og lære af sine fejl, og vi mennesker ved ikke engang, hvordan robotten når frem til sine konklusioner.
Når streamingtjenesten Spotifys algoritmer vælger en spilleliste til dig på et givet tidspunkt i dit liv og din dag, så aner selv Spotifys ingeniører ikke i detaljer, hvordan det konkrete valg blev foretaget. Ingen kan aflæse et menneskes tanker. Og heller ingen kan aflæse en ægte AI-hjerne.