Home » Andet » Det ekstra der skal til
Det ekstra der skal til

Det ekstra der skal til

Share

En multimediabærbar er klar til det meste, men ikke alt. Med ekstra udstyr som højttalere, joystick eller specialmus bliver oplevelsen bare større. Vi har samlet et udpluk af ting, du bare må have til spil, film, musik og anden underholdning

Med 23” og Full HD-opløsning bliver oplevelsen, uanset om du ser film eller er vild med gaming, bare bedre end fra selv den bedste 17”-skærm på en bærbar. Denne Samsung er med en responstid på blot 2 millisekunder hurtig nok til de hurtigste spil. Og har du ikke 3D i din bærbare, kan du få det her – i Full HD-opløsning.

LED-monitoren er blot 1,89 cm tynd og ser derfor godt ud på bordet. Læg dertil en stor betragtningsvinkel, som betyder, at flere kan se med fra ”siden”, og du har en oplagt skærm til underholdning. Der er både Displayport og HDMI-tilslutning.

Samsung SyncMaster S23A750D
Pris: 2.700 kroner
www.samsung.dk

[pt id=’2019371′ size=’large’ link=’file’]

 

Når du spiller i timevis, skal komforten være i orden, og denne ergonomiske mus klarer ærterne. Den kan bruges af både højre- og venstrehåndede spillere, og den har naturligvis knapper, der kan programmeres – hele ni af slagsen – musen kan sættes op til at huske tre profiler (til tre spil eller tre forskellige spillere).

Opløsningen er meget høj, 2.500 dpi, hvilket er mindst det dobbelte af andre gode mus. Det giver en meget stor nøjagtighed i bevægelserne. Musen er med kabel. Det kræver den seriøse gamer, da denne musetype reagerer hurtigere end trådløse mus.

Logitech Gaming Mouse G300
Pris: 349 kroner
www.logitech.dk

[pt id=’2019373′ size=’large’ link=’file’]

 

Razer laver nogle af de heftigste gamingtastaturer på markedet, og Lycosa Mirror Keyboard er et af de foretrukne blandt professionelle spillere. Her kan du udføre komplekse manøvrer, for eksempel tryk på flere knapper på samme tid, og tastaturet vil reagere med det samme, så du ikke bliver skudt, fordi ”værktøjet” svigter.

Se også:  7 stærke råd før du køber hovedtelefon

Ligesom de seriøse gamingmus har tastaturet USB-tilslutning, da trådløse tastaturer reagerer for langsomt. Der er lækkert blåt lys i tasterne og naturligvis specialknapper til lyd og multimedieindstillingerne.

Razer Lucosa Mirror Keyboard
Pris: 549 kroner
www.auroragroup.dk

[pt id=’2019374′ size=’large’ link=’file’]

 

Et bilrat med force feedback er et must i bilspil, og når man nu er i gang med et sæt med rat og pedaler, kan man jo lige så godt køre med stil. Thrustmaster-sættet her hedder F458 (navnet på Ferraris nyeste racer).

Rattet er lavet som en kopi af dette, så du har gearskifte på rattet, indstillinger til antispin og alt det, du ellers finder på et ægte racerrat.
Du kan bruge rattet med en lang række spil og vil nyde følelsen af læderet i toppen af rattet. En billig genvej til en stor oplevelse med et bilspil som Grand Turismo 5 eller lignende.

Thrustmaster F458 Italia
Pris: 2.800 kroner
www.thrustmaster.com

[pt id=’2019375′ size=’large’ link=’file’]

 

Indrømmet, du skal være mere end almindeligt flyinteresseret for at ofre prisen på dette joystick. Til gengæld er du sikret noget af et af de sejeste på markedet. Du får både pedaler, joystick og gashåndtag med programmerbare knapper. Der er force feedback i joysticket, så du kan mærke turbulens og g-kraft.

Joysticket fungerer med mange forskellige flysimulatorspil, både de underholdende og de mere seriøse. Er prisen for høj, kan du prøve med et Logitech Extreme 3D Pro til 349 kroner. Men har du først testet G940, er der ingen vej tilbage. Så er du advaret!

Logitech Flight System G940
Pris: 2.299 kroner
www.logitech.dk

[pt id=’2019376′ size=’large’ link=’file’]

 

Harman/Kardon er anerkendt i hi-fi-kredse for sin gode lyd og et stort knowhow. De har gennem mange år lavet de spektakulære SoundSticks-højttalere til pc’er, og de er nu ude i tredje variant. Der er stadig tale om en stor subwoofer og et par satellithøjttalere, som kendes på kabinetter af gennemsigtig plast.

Se også:  Sony WH-H910N [TEST]: Spraglet hovedtelefon med punch i gengivelsen

6”-basenheden giver masser af power, og de i alt otte 1”- enheder er stærkt medvirkende til at give en flot, flot lydoplevelse. Designet er unikt og har allerede fået en plads på Museum of Modern Art i New York.

Harman/Kardon SoundSticks III
Pris: 1.499 kroner
www.harmankardon.dk

[pt id=’2019377′ size=’large’ link=’file’]

 

Sound Blaster er mest kendt for sine grafikkort, men leverandøren laver også fine hovedtelefoner til spil, og Tactic3D Omega Wireless er perfekte både til spil og musik. De er trådløse og har en lille fjernbetjening, hvor du kan justere lyden og lydeffekter. Du kan også tale taktik med dem, du spiller sammen med, via en indbygget mikrofon.

Sættet er HTX-godkendt, hvilket garanterer god lydkvalitet – også når du skal se film. Der er tale om lukkede hovedtelefoner, som holder udefrakommende lyd væk og sørger for, at lyden ikke generer omgivelserne.

Hovedtelefonerne har blødt skum, der slutter tæt om ørerne, så de er behagelige at have på efter flere timers brug. En variant med kabel fås til 799 kroner.

Sound Blaster Tactic3D Mega Wireless
Pris: 1.499 kroner
www.soundblaster.com

[pt id=’2019379′ size=’large’ link=’file’]

 

Mange foretrækker en musemåtte, når der skal spilles, for så er der fuld kontrol. Razers Goliathus er i desktopstørrelse, så der både er plads til tastatur og mus – med ”store” bevægelser.

Overfladen er lavet af et tætvævet materiale, som giver en glat og meget præcis overflade, som er perfekt til mus med høj opløsning. Måtten måler hele 920x294x4,3 mm, så der er plads til at boltre sig.

Razer Goliathus Extended XL – Control
Pris: 269 kroner
www.auroragroup.dk

[pt id=’2019380′ size=’large’ link=’file’]

 


TAGS
Ferrari
Harman Kardon
hovedtelefoner
joystick
mus
musemåtte
skærm
Tastatur

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S