Home » Robot » Det danske robotmirakel
Det danske robotmirakel

Det danske robotmirakel

Share

Det vrimler med robotfirmaer i Danmark – især på Fyn. Hvordan kan det egentlig være, og hvad er det, de går og laver? Få overblikket over robotklyngen her

Mens Steve Jobs under stor opmærksomhed og begejstring lancerede den første iPhone i 2007, var en helt anden teknologisk revolution i al stilhed i gang et andet sted i verden. I Odense. Her lykkedes det efter en masse udfordringer tre unge mænd at få verdens første fleksible, lette robotarm til at fungere på et fynsk gartneri.

De ambitiøse robotudviklere havde kort tid forinden etableret selskabet Universal Robots. Hvad de ikke kunne vide – men måske håbede på – var, at netop dette selskab mindre end 10 år senere skulle gå hen og blive Danmarks mest succesrige robotvirksomhed og selve symbolet på det, som man i dag kan kalde det danske robotmirakel.

Måske er det lidt upræcist at kalde robotmiraklet dansk. Den ære skal hele landet næsten ikke have. Miraklet er nemlig især fynsk, selvom det næppe var sket, hvis ikke det var for erhvervsikonet Mærsk Mc-Kinney Møller, som havde sin direktørstol stående på Esplanaden i København.

Se også:  Hej Danmark, hvor smarte er dine byer?
Ildsjæle skabte klyngen

Historien starter nemlig på det gamle Lindøværft ved Odense. Her byggede Mærsk-rederiet mange af sine skibe, men for at gøre det effektivt nok begyndte man at benytte svejserobotter, som man selv udviklede. Da værftet ikke længere kunne klare sig i den globale konkurrence og skrumpede ind, var der allerede opstået et livligt robotmiljø i virksomheden.

Dette miljø blev det spæde fundament under den robotklynge, som nu består af en håndfuld kreative virksomheder, der skaber nye robotter, som der er stor efterspørgsel på i hele verden, plus 50-100 virksomheder, der enten forsøger det samme som succes-kometerne, eller som arbejder med at integrere robotløsninger i produktionsvirksomheder.

Den sjove Kubo-robot kan programmeres af børn i folkeskolen.

Roboteksplosionen i Odense skyldes en masse ivrige pionerer – ambitiøse og dygtige, unge ingeniører samt rutinerede forskere. Den skyldes også Mærsk Mc-Kinney Møller, der oprettede et helt institut for robotteknologi på byens universitet, Teknologisk Institut, der satsede på en robotafdeling i Odense, offentlige midler, villige, private penge plus ikke mindstt en hel masse ildsjæle.

Se også:  En computer om armen er bedre end en i hånden

Alt gik nærmest op i en højere enhed – trods krise først i 00’erne – gennem to-tre årtier og nåede sit foreløbige højdepunkt, da Universal Robots blev købt af amerikanske Teradyne i 2016 for 1,9 milliarder kroner.

Men hvad går de egentlig og laver, alle disse robotfirmaer? Nogle få mindre producenter udvikler humanoide robotter, dvs. robotter, der ligner mennesker og i nogen grad kan tale og ”tænke”. Disse robotter er ofte rettet mod undervisning i for eksempel folkeskolen. Det er sådan nogle som Kubo, der har bygget en nuttet, lille skole-robot, og Shape Robotics’ nye Fable med smartphone-hoved, der allerede findes på skoler i mere end 20 lande.

I det hele taget er temaet for de danske robotproducenter, at tingene skal være simple, lette og små – og at de skal udfylde et hul i markedet. Det er ting, som man ikke har set før, men som alle opdager, de har brug for, når de først er der (sådan var det også med iPhone).

Mobile Industrial Robots: to mobile robotter finder selv rundt på fabriks-gulvet.

TAGS
Dansk IT
innovation
robotter

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S