Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Det bedste fra CES 2022: En overflod af tech-nyheder

Årets tech-messe i Vegas er forbi, og som altid står vi tilbage med et væld af spændende nyheder. Vi forsøger her at sortere lidt i overfloden, for at fremhæve de største højdepunkter ...

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mod alle odds lykkedes det at afholde en rigtig messe i fysisk form i Las Vegas i år. De tomme stande, efterladt af store producenter, som havde aflyst i sidste øjeblik, satte deres præg, men alt i alt var det som at være på messe i velkendt stil  - dog med coronapas og mundbind selvfølgelig.

Her skulle LGs stand havde været. Årets produktnyheder var afløst af et improviseret tema om bæredygtighed.

Mange valgte at afholde deres pressemøder og produktpræsentationer online. De producenter der holdt ud og valgte at gennemføre messen med fuld fysisk tilstedeværelse fik dog så til gengæld mulighed for stråle så meget mere i hallerne. Samsung var rykket ind med det helt store setup og tog vel nok prisen for messen mest omfangsrige stand.

Der var masker og mundbind, men ellers var Samsungs messestand helt ligeså storslået som tidligere år.

Uanset om producenterne var fysisk tilstede på messen, havde de fleste valgt at præsentere årets første store produktnyheder under CES-messens paraply. Mængden af nye lanceringer var derfor overvældende som altid.

Det er umuligt at give et dækkende overblik, men her har vi udvalgt de fem nyheder og tendenser, som redaktionen fandt mest interessante på messen:

1. Projektor uden bøvl

Projektorer er ofte forbundet med bøvl, men med The Freestyle ser det ud til at Samsung har formået at skabe en miniprojektor, som selv løser de udfordringer man typisk står med, når man sætter en projektor op. Skyd billedet op hvor som helst og The Freestyle vil rette det til så det står snorlige. Den kan endda også kalibrere billedet, så gengivelsen er troværdig, selvom du projektorer på en farvet væg. Der er wi-fi og smart tv indbygget med direkte adgang til streaming og The Freestyle kan trække strøm fra en powerbank, så du ikke skal bekymre dig om at have en stikkontakt i nærheden.

https://www.altomdata.dk/ces-samsung-klar-med-transportabel-projektor/

2. Mini-LED-tv'er

Mini-LED er den nye trend indenfor tv'er. Det understregede CES-messen med stor tydelighed. Flere af de store producenter kunne vise nye modeller, ikke mindst Sony, som kom til messen med topmodellen Z9K, der fås i hele 85" og skal være i stand til at levere et forrygende farvestærkt og kontrastrigt billede takket være Mini-LED-teknologien, der i teorien giver det bedste fra både LED-tv'erne og OLED-tv'er, takket være mikroskopiske pixels, der kan styres individuelt.

https://www.altomdata.dk/sony-lancerer-gigantisk-mini-led-tv-i-8k/

3. Fantasifulde bærbare

Det skortede ikke på bærbare i kreativt design ved CES-messen. Buede skærme eller dobbeltskærme prægede flere af de nye lanceringer fra producenter som Lenovo og Asus. Lenovos nye ThinkBook Plus Gen 3 har en ekstra skærm implementere i tastaturet, mens Asus viste bærbare med buede skærme:

https://www.altomdata.dk/ces-lenovo-lancerer-baerbar-med-8-tommer-touchskaerm-i-tastaturet/

 

https://www.altomdata.dk/ces-asus-demonstrerer-flere-nye-design-ideer-for-den-baerbare-pc/

4. Friske smartphones

OnePlus meldte afbud til deres eget lanceringsevent et par dage før messen, men benyttede alligevel lejligheden til at dryppe informationer om deres kommende topmobil, OnePlus 10 Pro, ud i løbet af messens dage. Samsung mødte til gengæld op med en fuldt færdig mobil, der allerede nu kan købes i butikkerne. Samsung Galaxy S21 er en prisstærk smartphone, der giver dig det basale fra Samsungs populære topmobiler. Vi er allerede godt i gang med at teste den.

https://www.altomdata.dk/ces-her-er-specifikationerne-paa-oneplus-10-pro/

https://www.altomdata.dk/samsung-klar-med-galaxy-s21-fe-det-bedste-fra-topmobilerne-til-en-skarpere-pris/

5. Fremtidens biler:

Biler fylder en del på CES, og især i disse år hvor elbilerne har deres fremmarch giver koblingen mellem tech og biler rigtig god mening. Det er et par år siden at Sony viste deres første bud på en elbil, spækket med moderne teknologi til kørsel og underholdning. I år kunne producenten fremvise endnu en model, en lidt større SUV, og samtidig kunne de melde ud at de i løbet af foråret vil starte et dedikeret selskab for elbiler, med målet om at få sendt deres biler på gaden engang i en ikke alt for fjern fremtid. Volvo var også på messen med deres bud på fremtidens bil. Concept Recharge er en moderne og rummelig elbil med interiør som en dagligstue og masser af ny teknologi udviklet i samarbejde med Google og Qualcomm, som de ved messen kunne annoncere et nyt samarbejde med.

https://www.altomdata.dk/ces-sonys-elbil-taettere-paa-lancering-klar-i-ny-suv-version/

https://www.instagram.com/p/CYdzB55ImWp/

https://www.altomdata.dk/volvo-og-qualcomm-gaar-sammen-om-ny-infotainment-platform-til-elbiler/