Home » Gaming & Konsoller » Det afgørende tilbehør
Det afgørende tilbehør

Det afgørende tilbehør

Share

Du får større udbytte af din bærbare med det rette tilbehør. Noget af det er uundværligt – en taske for eksempel – andet er rart at have. Her får du inspiration til begge dele

Et backupbatteri kan også være solcellebaseret. Dette minikraftværk er på 5000 mAh, hvilket er tilstrækkeligt til de fleste formål. Sandberg Solar Power Bank XL har indbyggede solcellepaneler, men kan også oplades traditionelt. Tilslutning sker med USB-kabel, og der medfølger bæretaske.

Læs også: Test: Den perfekte studie-pc til pengene

[pt id=’2036142′ size=’large’ link=’file’]

 

Pris: 599 kroner.

Moderne små computere er oftest udstyret med chipbaseret hukommelse af ssd-typen. Det er en hurtig harddiskløsning, men kapaciteten er sjældent prangende. Du kan få mere lagerplads med en onlinetjeneste som Dropbox og OneDrive, men til de største filer er det rart med en ægte harddisk. Overførslen sker hurtigere end via nettet, og du kan for eksempel tage backup uanset, om der er trådløst netværk eller ej. Denne WD My Passport Ultra har 1 TB kapacitet og fylder ikke meget i tasken.

Se også:  QLED versus OLED [TEST]: Duel på tv-teknologi

Læs også: 7 stærke råd før du køber en studie-computer

[pt id=’2036143′ size=’large’ link=’file’]

 

Pris: 555 kroner.

Du kan dårligt undvære en taske, som rummer den bærbare computer, men også mindre bøger og papirer. Targus er en af eksperterne på området, og Classic Laptop Case fås i flere størrelser og varianter, så du kan finde en taske, der passer. Vælg mellem modeller til bærbare med skærmstørrelse mellem 12” og 13,4”.

[pt id=’2036144′ size=’large’ link=’file’]

 

Pris: 259 kroner.

Bærbare computere og tablets har fået ganske lang batteritid, men hvis du er på ferie eller rejse, er det trygt at have et ekstra, opladet batteri med i tasken. Det sikreste er at købe et batteri, som passer til din computer.

[pt id=’2036145′ size=’large’ link=’file’]

 

Ekstrabatterier fås fra cirka 400 kroner.

Se også:  Her er det ekstra grej, der gør din hjemmebio perfekt

Hvis du kobler en stor, stationær skærm til din bærbare, når du arbejder hjemme, får du nogle bonusfordele. Du kan bedre nyde film og YouTube-videoer, og hvis din computer er stærk nok til gaming, får du langt større udbytte af dine spil. Skærmen tilsluttes med HDMI- eller USB-kabel. Den viste skærm er en Phlips 221S6QUMB, der har indbygget dockingstation, så du let kan slutte flere kabler til computeren. Mus og tastatur kan forbindes direkte til skærmen. Den 21,5” store skærm har Philips’ Flicker-Free-teknologi, som løbende justerer lysintensiteten og forhindrer flimmer.

[pt id=’2036146′ size=’large’ link=’file’]

 

Pris: 1500 kroner.


TAGS
Philips
Sandberg
targus
tilbehør
western digital

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S