Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Det 3D-printede hus rejser sig

I fremtiden bliver boliger og arbejdspladser bygget ved hjælp af 3D-printere. De kan gøre bygningerne billigere og give mulighed for mere organiske former. De første huse er opført – men det er stadig en spændende.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Engang var printere kun noget med blæk på papir. Det har ændret sig. Nu vækker det ikke engang opsigt at printe fysiske, tredimensionale genstande i plast. Faktisk kan alle og enhver med et par tusind kroner på lommen gå hen og købe sig en 3D-printer til hjemmebrug.

Men det stopper ikke her. 3D-print er på vej op i det helt store format, og nu er man begyndt at bygge huse ved hjælp af flere meter høje printere.

De første huse har allerede rejst sig, og Danmark er med i front. Du skal dog ikke forvente en 3D-udprintet bygning, når du køber sommerhus eller villa inden for de kommende fem år.

For teknologien er stadig ”våd bag ørerne”. Et blik ud over klodens byggeriprintere og printbyggerier lige nu får en til at tænke på perioden omkring automobilets opfindelse i 1800-tallet.

Noget spændende og Ole Opfinder-agtigt er i gang en masse steder, perspektiverne er enorme, men det er stadig en pionertid uden særlig mange strømlinede produkter.

Men hvad er en 3D-printer til byggeri – er det mon en overdimensioneret maskine i stil med de eksisterende plastprintere? På en måde ja.

Den primære forskel er, at der ikke printes med hverken blæk eller plast, men med flydende byggematerialer som beton og mørtel. En 3D-printer til byggerier laver ikke taget eller fundamentet eller den indre aptering (det kommer den måske til engang). Den rejser primært de bærende mure, ruminddelere og søjler – den bygger råhuset.

Printeren ”fodres” med byggematerialet, og herefter føres printhovedet styret af en computer rundt på byggeområdet, så muren får den ønskede form. Det mere eller mindre tyktflydende byggemateriale lægger sig i en bane under printhovedet.

Printhovedet føres hele vejen rundt over den mur, som skal bygges og lægger i én sammenhængende proces lag på lag af byggemateriale oven på hinanden, indtil muren har fået den ønskede højde.

Den mest almindelige 3D-printertype, gantry-printeren, består i grove træk af en ramme hele vejen rundt om det hus, der skal printes. Printerhovedet er ophængt inden for rammen og kan frit bevæge sig i tre retninger – bredden, længden og højden.

Det hele er meget enkelt, forklarer Michael Holm fra den danske pioner 3D Printhuset, da vi besøger virksomhedens første printer til byggerier, BOD, der i øjeblikket er placeret i en kæmpehal i Nordhavn i København.

Denne printer har bygget Europas første 3D-printede kontorhus, The BOD, der stod klar sidste år, og som er ved at blive færdiggjort under et stort, beskyttende telt ved siden af hallen.

Ifølge Michael Holm, der for 3D Printhuset har programmeret softwaren og konstrueret printeren, har det været en proces fyldt med forsøg og læring. Når alting skal opfindes fra grunden, kommer der hele tiden overraskelser.

At kæder kan give sig 5 mm, når de er fem meter lange, at en servomotor er bedre end en steppermotor, og at byggematerialets indhold af grus har stor betydning, er blot nogle af de erfaringer, opfinderen fra 3D Printhuset har gjort sig.

Sidste år blev denne prototype på et kontorhus med runde former, The BOD, printet i Nordhavn i København.

Den store vision

Men hvorfor har 3D Printhuset og Michael Holm overhovedet kastet sig over 3D-byggeri?
I en tid hvor der uddannes færre håndværkere, end markedet efterspørger, er det interessant med løsninger, der reducerer behovet for personale. En 3D-printer kan i princippet køres af et par mand, der holder øje med driften og griber ind ved fejl (når den ikke længere er en fejlbehæftet prototype).

Selve printeren er ikke billig – priserne starter ved cirka en million kroner – men den er relativ billig i drift og er ikke utilfreds med skæve arbejdstider. Det koster kun cirka en tredjedel at bygge selve råmuren med 3D-teknologien sammenlignet med konventionelle byggemetoder. Behovet for arbejdskraft er mindre, men også forbruget af byggematerialer er lavere.

Det er omdiskuteret, om printeren gør byggeriet hurtigere. Den bygger jo kun mure og vægge, og et byggeri består af mange andre processer. 3D Printhuset har netop på en bevilling fra Grøn Omstillingsfond medvirket til en rapport om 3D-printet byggeri.

3D-printhovedet kører rundt og lægger i én bevægelse lag på lag oven på muren. Her er det The BOD i København.

Heri fastslås det, at i forbindelse med et typisk enfamilieshus udgør opførelsen af væggene højst 36 procent af den samlede opgave. Hertil kommer rør, el, trapper, altaner osv. Så fantasier om, at man kan printe et hus, så det står indflytningsklart efter 24 timer, kan ikke opfyldes i virkeligheden, fastslår rapporten.

3D Printhusets printer kører lige nu med en hastighed på 10 cm i sekundet, men forventningen er at komme op over 1 meter i sekundet. Der er dog grænser for, hvor hurtigt det kan gå – især ved mindre byggerier.

For hvis byggemateriale – for eksempel beton – ikke hærder tilstrækkelig hurtigt, kan muren skride sammen, i takt med at den lag for lag bliver højere og højere. Praktiske udfordringer er der altså nok af.

Til gengæld giver 3D-printerne mulighed for at skabe et mere dristigt, organisk byggeri end med traditionelle metoder – også når det handler om prisbilligt byggeri. Som det er demonstreret på 3D Printhusets prøvebygning i Nordhavn er det relativ enkelt at få murene til at bugte sig eller at skabe runde hjørner. Yderligere er risikoen for menneskelige fejl mindre, når de usædvanlige former går direkte fra computerfil til færdigt byggeri.

3D-printer på to måder

Printere af den såkaldte gantry-type er konstrueret som en ramme, der helt omgiver den nye bygning.

Der findes to typer 3D-printere til byggeri. Gantry-typen, som danske 3D Printhuset benytter, bevæger printhovedet i tre dimensioner inden for en ramme, der er båret af fire hjørnesøjler. Printhovedet kan bevæges præcist derhen inden for rammen, hvor man ønsker byggematerialet skal printes ud.

Byggeriet skal holde sig inden for rammen, så bredden og længden bestemmes af rammens størrelse. Den anden type benytter en robotarm, der har et fast udgangspunkt. Herfra kan armen bevæges til hvilket som helst sted inden for armens rækkevidde. Printeren udlægger materiale rundt omkring sig selv, og den egner sig bedst til mindre konstruktioner.

Kineserne fører an

Der er altså gode grunde til høje forventninger for fremtiden. Lige nu er antallet af 3D-byggerier dog ret beskedent. Kineserne er længst fremme, og virksomheden Winsun har for længst bygget solgt og opført byggerier i alle mulige størrelser – lige fra små huse til store villaer og etageejendomme.

Ifølge den danske rapport kan Winsuns løsninger med hensyn til armering og isolering ikke leve op til de europæiske bygningsregler. Winsun bygger heller ikke på stedet, som 3D Printhuset og andre pionerer gør, men har etableret en betonelementfabrik, som 3D-printer bygningselementer, der på traditionel vis monteres på selve byggepladsen. Dermed forsvinder en række af fordelene ved 3D-byggeri – også eventuelle miljøfordele.

I Europa er der her i første halvdel af 2018 kun to bygninger, hvor væggene er færdigprintede. Foruden bygningen The BOD i Nordhavn er det en bygning i Frankrig udført af Nantes Universitet. I Asien er der en lille halv snes færdige bygninger og i USA en enkelt. Så der er virkelig tale om teknologi, der først nu skal finde sin form og vise sit værd.

Software skrevet fra bunden

Derfor findes der heller ikke nogen standardsoftware på området. Michael Holm fra 3D Printhuset har måttet skrive en stor del af koden til computerstyringen af den danske 3D-printer helt fra bunden.

Ligesom med traditionelt byggede huse tegnes 3D-printede huse i kendte CAD-programmer. Men for at printerens computer kan oversætte disse tegninger til bevægelser af printhovedet, skal der et ekstra lag kode ind imellem.

Michael Holm har benyttet kodeprincippet i en typisk 3D-plastprinter, der ”slicer” byggeriet op i printlag, og skrevet en ny kode i G-code, der er et programmeringssprog, som ofte benyttes til at styre automatiske maskinværktøj, og altså også 3D-printere.

Kampen om 3D-printmarkedet er i gang. Danske 3D Printhuset forsøger at markere sig med et bevægeligt printhoved, der har glatte flanger på siden.

Med den helt nye kode er det nu muligt at veksle arkitekternes kreative ideer til bevægelser i 3D-printere. Dog er der endnu et stykke vej at gå, før detaljer som armeringsjern i betonen eller digitale bygningselementer af BIM-typen (Building Information Model) er blevet en integreret del af 3D-udvikling til print.

Det er også lykkedes Michael Holm at ændre den oprindelige 3D-kode for plastprintere, så man kan styre printrækkefølgen i et byggeri uden at stoppe maskinen. Nu kan printeren starte med for eksempel at printe bærende søjler, der er hule til rør- og ledningsføring, og derefter gå over til at printe vægge og mure uden at skulle stoppe op undervejs.

Alt er nyt, og det gælder ligeledes hardwaren. Ifølge Michael Holm er 3D Printhusets printhoved det eneste i verden, der kan drejes, og det er udstyret med flanger, som skærer byggematerialet af i siderne, så overfladen bliver mere jævn, end det ellers er tilfældet, når mure bygges med 3D-printere. Konkurrencen mellem verdens første fungerende 3D-printere er altså allerede i gang.

Det 3D-printede hus slices og ændres i en specialudviklet software, der bygger på samme princip som softwaren i de kendte plastprintere, enhver kan købe i dag.

Også til højhuse

3D Printhusets nuværende printer måler 6,7 x 7,6 (grundplan) x 4,7 meter. Men udviklingen af en endnu større printer er allerede i gang, og den første printer i den nye størrelse er på vej til at blive solgt til udlandet, ligesom der ifølge Michael Holm er en række byggeprojekter i støbeskeen i Tyskland samt i Dubai, hvor der stilles krav om, at 25 procent af alle byggerier i fremtiden skal være 3D-printede.

Lige nu er 3D Printhuset på udkig efter investorer til den videre udvikling af printteknologien, som ifølge Michael Holm har ubegrænsede muligheder inden for byggeriet. Selv højhuse, forventer han, bliver 3D-printet på stedet om ikke så mange år.

Det kræver bredere og længere printere, men de behøver ikke være så meget højere. For man kan spænde dem fast til huset, i takt med at det vokser i højden, beretter Michael Holm.

3d-print fra hele verden

Der eksperimenteres med 3D-print i Europa og Kina. Villaen foroven bygget af kinesiske Winsun består af betonelementer, som er 3D-printede på en fabrik og siden monteret på byggepladsen. Winsun har ligeledes printet busskuret nederst til venstre. Men også andet end vægge kan 3D-printes. Det tekniske universitet i Eindhoven i Holland står bag et stakit monteret på en cykelbro.