Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Designmaskine med detaljerne i orden

Igen stiller HP med en pc, der har det ekstra, som skaber en vinder.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Entertainment PC kalder HP selv denne Pavilion, og når man åbner for den noget specielt hviddesignede sag, kan man se hvorfor. Der er quad core-grafikkort, hvilket sikrer, at pc’en kan køre de tunge spil uden hakken.

Og de kan nydes på en stor, bred og meget glansfyldt skærm. Højttalerlyden er tilmed vinklet op mod din hovedposition, plus at der er to bagudvendte højttalere. Lydkvaliteten fra Beats Audio-enhederne skuffer ikke – der er masser af punch og stor lyd, når man tænker på, vi her taler om en bærbar computer.

HP er fyldt med små detaljer. For eksempel har styrepladen lys i bunden og kan et par tricks, hvis du trykker på den. Du kan ved at dobbelttappe i øverste venstre hjørne gøre den inaktiv, hvilket kan være en fordel i nogle opgaver, eller hvis du foretrækker at bruge mus.

Det indre i HP er også værd at omtale. 6 GB ram sikrer, at store opgaver og filer håndteres hurtigt. Processoren og grafikkortet fra AMD er ikke det, man ser i de fleste maskiner, men i praksis er kombinationen på højde med en i5-processor fra Intel. Det understøttes af tekniske benchmark-målinger.

HP-maskinen er kvik og god til alle typer opgaver. Der er få minusser. For eksempel støjer blæseren en smule hele tiden, og det specielle design er en smagssag, hvortil kommer, at Pavilion dv6-6c01EO er den tungeste deltager i testen. Men når alt er målt og vejet, får du en kanon maskine til en rigtig god pris. Derfor er den også testens vinder.

DATATID MENER:

Gennemført og kvik maskine til god pris – her er testens vinder.

Specifikationer

Processor AMD Quad core A6
Ram 6 GB
Harddisk 500 GB
Skærm 15,6"
Opløsning 1.366x768
HDMI Ja
Webcam Ja
Optisk drev DVD multidrive
Styresystem Windows 7 Home Premium
Dimensioner 37,8x24,68x3,52 cm
Vægt med batteri 2,91 kg