Home » Mobiltelefon » Designlækker Samsung-mobil
Designlækker Samsung-mobil

Designlækker Samsung-mobil

Share

Med Galaxy Alpha har Samsung endelig droppet det velkendte plastikdesign til fordel for et stilrent aluminiumslook, som er værdigt for en flagskibsmobil. Men har Alpha mere at byde på end bare stil?

Samsung er kendt for at skabe nogle af de hurtigste og mest veludrustede smartphones på markedet. Et konstant kritikpunkt har dog været det billige plastikdesign, der hidtil har præget selv de dyreste af producentens mobiler. Det forsøger man at komme til livs med Galaxy Alpha, som er første bud på en lækker designmobil fra Samsung.

Kantet kvalitetsdesign

Det er ikke svært at se, hvor Samsung har hentet en del af sin inspiration til Alphaen. De kantede aluminiumssider minder ikke så lidt om iPhone af forrige genera-tion. Alpha er dog alligevel sin egen. Bagsiden er beklædt med nubret gummi, som gør mobilen behagelig at holde på.

I klassisk Samsung-stil er det muligt at tage bagsiden af, så du bag beklædningen kan indsætte simkort og skifte batteri. SD-kort er der ikke plads til, men Alpha kommer med 32 GB intern hukommelse og 50 GB gratis online-lager hos Dropbox, så du er godt forsynet fra start.

[pt id=’2033147′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Den designlækre Galaxy Alpha har sider beklædt med aluminium mens bagsiden har fået en behagelig gummibelægning på.”‘]

Den designlækre Galaxy Alpha har sider beklædt med aluminium, mens bagsiden har fået en behagelig gummibelægning på.

Mindre skønhedsfejl

Med en tykkelse på 6,7 mm er mobilen blandt de tyndeste på markedet. Faktisk er den så tynd, at hovedtelefonindgang, kamera og microUSB-stik ikke helt kan være der uden at bule lidt ud af mobilen.

Se også:  Overraskende tæt duel [TEST]: iPad versus Android-tablet

Det forstyrrer det ellers simple og stilrene udtryk. Vi havde foretrukket, at mobilen var lidt tykkere, så de rene linjer til gengæld var bevaret.
Til en pris på 4995 kroner forventer man absolut high end-specifikationer. Her bliver man i første omgang en smule skuffet. For på papiret udgør Alpha et trin ned i forhold til Samsungs aktuelle flagskibsmodel Galaxy S5.

Den 4,7” store super amoled-skærm har opløsning i almindelig HD (1280 x 720 pixel), hvilket er en hel del lavere, end vi efterhånden er vant til, selv på mobiler, der er væsentligt billigere.

Opløsning er dog ikke alt, og generelt står skærmen helt udmærket, men når man har vænnet sig til skærme i full HD og det, der er højere, er de manglende pixel nu alligevel til at mærke.

Et lille lyn

Processoren er en kraftfuld ottekernet sag bestående af to quad core-chip på henholdsvis 1,8 GHz og 1,3 GHz. På papiret findes der stærkere processorer, men i vores benchmark slog Alpha samtlige Android-konkurrenter af banen, hvilket vores duel mod en HTC One M8 også kunne bekræfte.

Se også:  Denne mobil holder til alt og har lang batterilevetid

Batterilevetiden bragte bange anelser. Med en kapacitet på 1,860 mAh er batteriet blot halvt så kraftigt som mange af konkurrenternes. Det er da heller ikke ligefrem en maratonløber, vi har med at gøre, men Alpha klarer dog snildt en dags almindelig brug eller fem timers video på en opladning.
Kameradelen minder en del om den, man finder på Galaxy S5, men med opløsning på 12 MP er kvaliteten ved stilbilleder en anelse lavere.

Billederne står dog flot, og de mange kamerafunktioner fungerer oftest ganske udmærket. Video kan skydes i op til 4K-kvalitet.

Designet har sin pris

Med Galaxy Alpha beviser Samsung, at de godt kan skabe smartphones, som ikke kun er af højeste karat, når det kommer til hastighed og funktioner, men også når det gælder design. Trods et par småknaster er designet vellykket og lækkert.

Dog er det ærgerligt, at Samsung til fordel for de stilrene kurver har skåret på væsentlige parametre som skærmkvalitet, batteri og kamera. Frem for at få det hele i én pakke, må kunderne nu vælge, om de vil prioritere design eller teknik. For 4995 kroner bør man forvente at få begge dele.


Samsung Galaxy Alpha
  • Batterilevetid
  • Skærm
  • Ydelse
  • Features
  • Pris
3.5

Alt om DATA siger

Designet er en enorm forbedring i forhold til Samsungs tidligere mobiler. Dog er det ærgerligt, at de stilrene kurver kommer på bekostning af skærmopløsning, batterilevetid og kamerakvalitet. Især, når prisen er så høj.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Samsung
smartphone

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S