Home » Internet » Derfor bliver 5G det nye supernet
Derfor bliver 5G det nye supernet

Derfor bliver 5G det nye supernet

Share

Siden 2009 har forskere arbejdet på at udvikle 5G-mobilnettet. Et hurtigere netværk er afgørende for fremtidens trådløse samfund, men hvordan fungerer 5G, og hvornår får vi det?

Tablets, mobiltelefoner og mobilt bredbånd kommunikerer i dag – når det går hurtigst – over det såkaldte 4G-mobilnet. Men nu er femte generation på vej, 5G, og det vil revolutionere vores trådløse samfund og åbne døren for IoT, Internet of Things. Det kan for eksempel være førerløse biler, der kommunikerer med omverden, eller affaldsspande, som selv gør opmærksom på, hvornår de skal tømmes.

Fremtidens 5G kræver dog, at teknikken er på plads. Siden 2009 har forskere fra blandt andre Samsung arbejdet på at forbedre kapaciteten og teknologien, så der kommer smæk på hastigheden. Her handler det ikke kun om kapacitet, altså upload/download, men om svartid på at sende og modtage en efterspørgsel fra en server. Forsinkelser kan i værste fald betyde, at førerløse biler kører ind i genstande og mennesker, fordi bilens sensorer reagerer for sent. Her vil 5G være altafgørende for udviklingen, da et ”ping” kan reduceres til 1 ms mod typisk 20 ms på 4G-netværket.

Se også:  5G: nu kommer der fart på din mobil
Live-streaming i 360 grader

Men hvor hurtigt bliver 5G for os almindelige mobilforbrugere? Ifølge test efterlader 5G-netværket 4G i støvet med potentielle mobile hastigheder på op til 5-10 Gbit/s. Nogle siger 65 gange hurtigere, end det 4G på omkring 100-300 Mb/s, du har på din smartphone. Andre lover op til 1000 gange hurtigere. Det britiske 5G Innovation Centre har opnået hastigheder på 1 TB/s. Så vil du kunne suge en HD-film ned på under et sekund.

Disse målinger er dog foretaget i testmiljøer. Ude i virkeligheden spiller det også ind, hvor mange der er på, og hvor tæt masterne står. Den japanske teleudbyder Docomo har for eksempel i reelle brugermiljøer opnået hastigheder på 2 GB/s, men før 5G bliver rullet ud, vil teknikken blive så god, at hastigheder på mellem 10 og 50 GB/s også bliver realistiske i den virkelige verden.

Se også:  Ny superantenne sikrer internet i landets yderområder

Med den hastighed bliver det muligt at modtage holografiske opkald og live-streame en basketballkamp i 360 grader med AR/VR-briller på. En opgave, som den amerikanske kabel- og internetudbyder Verizon lykkedes med i 2018.

Nye enheder og nye master

Selv om 5G lyder, som noget vi må have nu, skal du ikke forvente at se det udbredt i Danmark før tidligst 2020. Teknologien kræver optimering af dækningsgrad, signalkvalitet, enhedstandarder m.m. Desuden skal vi ud og købe nye, kompatible 5G-telefoner og -enheder. I december 2018 lancerede mobilteknologi-firmaet Qualcomm sin første 5G-chip, Snapdragon 855, til smartphones.

TAGS
5G
netværk
trådløs samfund

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S