Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Om vi er helt så langt fremme som amerikanerne, når det gælder mobilforbrug, er måske tvivlsomt, når det tager så lang tid som det desværre ofte gør at få nye tjenester til landet. Forbruget på den anden side af Atlanten kan dog give os et fornuftigt praj om hvilken retning det går.
Noget tyder således på, at de nye internettjenester til mobiltelefoner er ved at tage rigtig godt fat. Forbruget af data er nemlig allerede overskredet taleforbruget i de amerikanske mobiler.
Mens der således bliver snakket mindre i telefon end tidligere er anvendelsen af sms-beskeder, e-mails, apps, samt musik og video i drastisk vækst. Fremfor at tale i deres iPhones og BlackBerrys burger amerikanerne dem altså primært til alle de smarte internetfunktioner de tilbyder. Dette til trods for at antallet af smartphones stadig er i undertal i forhold til almindelige telefoner.