Home » Andet » Der er en e-læser på vej til din reol
Der er en e-læser på vej til din reol

Der er en e-læser på vej til din reol

Share

Elektroniske bøger har indtil nu ikke været det store hit, men 2010 tyder på at være det store gennembrud, hvor der kommer så mange forskellige.

I begyndelsen var der Kindle, Amazons bud på hvordan vi skulle læse elektroniske bøger. Kindle blev opdateret tidligere i år, men har nogle problemer, hvis du for eksempel bor i Europa.

Men Amazon bliver også beskyldt for at have meget stor kontrol over både indholdet på Kindle og over de bøger, som de sælger. For eksempel kommer du aldrig til at eje bøger, men har dem altid kun som en slags lån, og de kan kun læses på Kindle.

Sony har længe haft deres egen e-læser, men nu kommer der også læsere fra blandt andet Plastic Logic. Det er deres Que, der vises på billedet. Que er speciel ved at være helt åben for alle filformater. Den er også lavet af plastik, så den skulle kunne holde til at blive tabt og trådt på.

Se også:  Guide: Få bedre sikkerhed i skyen

Den har A4-størrelse og en tykkelse på kun otte millimeter. Den har hukommelse til hundredvis af bøger og er speciel ved også at være beregnet til professionelt brug.

Så kan du tage alle dine PDF-filer med til møder eller have alle dine reparationsmanualer liggende på den, hvis du for eksempel reparerer bilmotorer eller andet kompliceret.

Nook fra boghandlen Barnes & Noble er også en konkurrent til Amazon. Den er speciel ved at være i farver, hvad de fleste e-læsere ikke er.

Barnes & Noble har over en million bøger og tidsskrifter, som man kan købe til Nook. Det hele kan også læses på en almindelig computer, og en speciel egenskab er, at man kan låne sine bøger ud i 14 dage til venner og bekendte.

En meget god imitation af hvad man kan gøre med rigtige bøger – og noget som ingen af de andre e-læsere gør.

Se også:  Mobilen og det evige liv

Derudover er der adskillige e-læsere på vej fra alle mulige firmaer. De fleste har forskellige versioner af abonnementer, forskellige muligheder for at downloade bøger fra boghandlere og meget forskellige betingelser for at bruge bøgerne.

Foreløbig ser priserne ud til at være mellem 1.000 og 2.000 kroner for en læser, hvad der selvfølgelig er alt for meget, når man kan få en netbook til næsten samme pris.

De forskellige betingelser er også meget forvirrende – du kan reelt ikke være sikker på, at du kan købe de bøger, du ønsker, hvis du vælger den forkerte læser.

Først når det er på plads – og læserne er blevet passende billige – vil vi alle komme til at bruge dem. Så måske sker det ikke i år på trods af den voldsomme opblomstring af e-læsere.


TAGS
Amazon
e-bog

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S