Der var én, der var to, der var tre  – nu er der 4DX

Der var én, der var to, der var tre – nu er der 4DX

Share
Biografsalen skal ombygges

”Det er nemlig ikke helt ligetil at indrette en biografsal til 4DX, der i realiteten kræver en total ombygning med nye sæder, vindmaskiner, vanddyser og stroboskoplys og en ormegård af kabler, ledninger og rør under gulvet”, forklarer Jan Rasmussen, der er ”Head of Screen Technology” på Nordisk Film. ”Desuden kræves der et særligt maskinrum med forskellige anlæg, der sørger for fremstilling af nogle af effekterne”.

Al denne teknik fungerer imidlertid helt uafhængigt af biografens øvrige fremvisningsudstyr og lydanlæg, der i en moderne biograf for øvrigt som oftest vil være Dolby Atmos, der er et tredimensionelt lydformat, hvor lyden kan komme både forfra, fra siden og bagfra, og tillige oppefra gennem dedikerede højdekanaler. Dolby Atmos kan benytte op til 64 højttalere rundt om i salen, hvilket giver lydteknikerne mulighed for at placere lydeffekter langt mere præcist end før.

Se også:  Nu skal tv-skærmen forbedres på en ny måde

Styreprogrammet er specielt designet til hver enkelt film og efterkontrolleres i snit over 100 gange, før det lægges ind i en særlig Windows computerkonsol, hvorfra det er muligt både at indstille, programmere og overvåge afviklingen af styreprogrammet helt ned til den enkelte plads i salen. Funktionen bliver yderligere overvåget døgnet rundt i realtime fra koreansk hold.

”Det hele bliver synkroniseret via den tidskode, der kan genereres af fremviseren til brug for bl.a. netop synkronisering med andre enheder. Tidskoden bliver sendt via ethernet fra fremviseren til 4DX-computeren, der derved bliver i stand til at styre hele effektmaskineriet i perfekt synkronisering med filmen ned til 1/100-del sekund,” pointerer Jan Rasmussen.

Se også:  Historisk kirke trylles om til biograf 

Den særlige 4DX-kontrolcomputer står i fremviserrummet med kort afstand til fremviseren, der via sin tidskode sørger for at synkronisere 4DX-computerens afvikling af effekter med filmen. Fra denne computer kan hele forløbet følges både lokalet i rummet og af moderfirmaet i Korea.

Udformningen af styreprogrammet eller ”effektsporet”, som det også bliver kaldt, foregår i nøje samarbejde med filmproducenten, instruktøren og CJ 4DPLEX selv, der også i sidste ende bærer det endelige ansvar for resultatet. ”Arbejdet tager almindeligvis bare et par uger,” fortæller Jan Rasmussen, ”men det forudsætter, at filmen er helt og totalt visningsklar (selv den mindste ændring vil jo have indflydelse på tidskodningen). Og eftersom 4DX-konceptet er baseret på et selvstændigt effektspor, der styres synkront med filmen, men derudover er helt uafhængigt af selve filmen som sådan, er det for så vidt uden betydning, om filmen er indspillet i 2D- eller 3D-format.”

Først Aarhus så København

Den særlige 4DX-kontrolcomputer står i fremviserrummet med kort afstand til fremviseren, der via sin tidskode sørger for at synkronisere 4DX-computerens afvikling af effekter med filmen. Fra denne computer kan hele forløbet følges både lokalet i rummet og af moderfirmaet i Korea.

Udover at være Danmarks største biografkæde ejer Nordisk Film også 21 biografer i Norge, hvor biografkæden allerede i foråret 2017 kunne tilbyde 4DX-formatet som det første sted i Norden. Den første biograf herhjemme, som biografkæden Nordisk Film kunne tilbyde 4DX-formatet, var Nordisk Film-biografen i Aarhus C, som allerede åbnede dørene for denne nye oplevelse i marts. Dernæst blev formatet lanceret i Lyngby i den eksisterende biograf Kinopalæet i maj, og yderligere sale vil blive åbnet rundt om i landet i 2019 og 2020 i de 20 andre biografer, som Nordisk film ejer i Danmark.

Ikke egnet til alle genrer

Endnu bliver der kun produceret få film specifikt til 4DX-formatet, og der foreligger endnu i skrivende stund ingen danske 4DX-titler. Det må dog nok også erkendes, at 4DX ikke egner sig til alle filmgenrer. Bedst gør systemet sig til samme slags film, som nyder godt af den nuværende 3D-teknologi dvs. actionfilm, gysere, eventyrfilm og animationsfilm eller kort sagt film, hvor der sker noget spændende på lærredet.

Det er sværere at forestille sig 4DX anvendt i forbindelse med en ren kærlighedsfilm eller et lystspil. Til gengæld føjer systemet ikke så lidt til oplevelsen af børnefilm med fart og bevægelse som eksempelvis Coco og Biler, hvor producenterne dog har skruet en smule ned for de helt vilde effekter, så de yngste biografgæster ikke bliver forskrækkede, for det er jo ikke meningen. 

Nordisk Film Biografers nærmeste konkurrent i Danmark CinemaxX har valgt ikke at satse på formatet. ”Vi synes ikke, at de såkaldte 4DX-tilbud, der findes på markedet, giver en bedre filmoplevelse, udtaler filmchef i CinemaxX Rikart Købke. ”Effekterne fjerner opmærksomheden fra selve filmen. Vi tror på, at stor lyd og store lærreder som eksempelvis vores IMAX-sale gør langt mere for en god filmoplevelse”.

Del denne