Der var én, der var to, der var tre  – nu er der 4DX

Der var én, der var to, der var tre – nu er der 4DX

Share

Gennem årene har verdens biografer kæmpet bravt for at tiltrække et stadigt mere forvænt publikum. Seneste tiltag hedder 4DX, som er spået og også har opnået stor succes. Næste oplevelsesskridt kan næsten kun blive ren science fiction

Publikum gispede, da en stumfilmsløve pludselig begyndte at brøle, og personerne på lærredet lukkede munden op og talte. Publikum gispede også, da filmene fik farver, og lærredet fik storformat. Biograferne og publikum har i det hele taget set alverdens eksperimenter for at gøre biograffilm til en anden oplevelse end den hjemlige tv-skærm og surround-anlægget kan give.

Sensorama og Sensurround blandt tidlige forsøg

Allerede tilbage i 1962 patenterede sceneteknikeren Morton Leonard Heilig en indretning, han kaldte Sensorama, hvor du sad omgivet af en slags konsol med en skærm foran øjnene og med hænderne på to håndtag. Hvis filmen eksempelvis var en 3D-farvefilm af en motorcykeltur, vibrerede håndtagene, og sædet rystede, mens der lød motorlarm fra indbyggede stereohøjttalere.

Bag skærmen sad også vifter, der blæste fartvind i hovedet på dig, og der blev også udsendt lugte og dufte. Der blev dog kun lavet fem korte Sensorama-film, for de var utroligt dyre og omstændelige, og derfor blev denne første mekaniske VR-maskine ikke nogen succes, selv om den for så vidt virkede upåklageligt.

I følgende årti bragede katastrofefilm en overgang over lærredet fulgt af basdrøn, der rystede sæderne. Effekten blev kaldt Sensurround og blev lanceret af højttalerproducenten Cerwin-Vega i samarbejde med filmselskabet Universal Studios og helt specielt til brug for katastrofefilmen Earthquake fra 1974. De mange bashøjttaleres dybe rumlen fik dog pudset til at falde ned og panelerne til at revne i mange biografsale, der jo slet ikke var beregnet til så voldsom lyd.

Mange andre tekniske fif har været forsøgt for at føje nye dimensioner til biograffilm, der kæmper i hård konkurrence med de stadigt mere avancerede hjemmeanlæg for video-underholdning med både storskærme og flerkanals lydanlæg.

De fleste har imidlertid lidt døden i biografsalens mørke, og årsagen har hver gang været en blanding af alt for kompleks teknik og mangel på film, der bakkede disse effekter tilstrækkeligt op til, at det overhovedet gav mening at producere film til teknologierne. Det vildeste hidtil er de særlige visningsformater og film, der spilles i IMAX-biografer og planetarium-sale.

Nu er der imidlertid blevet udviklet et biografformat eller system, der forener stort set alt, hvad der hidtil har været forsøgt af oplevelseseffekter i fuld moderne digital kvalitet med sansepåvirkninger i højteknologi.

Konceptet hedder 4DX og er udviklet af den sydkoreanske virksomhed CJ 4DPLEX Co. Ltd. i Seoul, der siden starten i 2009 har arbejdet tæt sammen med spillefilmindustrien og biograferne for at kunne tilbyde så mange af de populære blockbusters i 4DX som muligt. Konceptet har siden fundet udbredelse over det meste af Europa samt i USA og er nu også kommet til Danmark.

Som at være der selv – næsten

4DX-formatet føjer, som betegnelsen antyder, en dimension mere til eksisterende 3D- og 4D-formater, og er nok i dag det nærmeste, du som biografgænger kan komme på ”at være til stede selv”. De specialbyggede biografstole puffer dig fra og til alle sider, mens du mærker blæst, regn og sne og oplever lysglimt og tordendrøn foruden stank af brændt gummi, råddent kød eller krudtrøg. Alt sammen mens du samtidig stadig sidder trygt og sikkert i biografens skumle mørke.

Men det måske mest overraskende ved 4DX-teknologien (ud over det rent effekttekniske) er faktisk, at der er tale om et selvstændigt og uafhængigt system, der ikke grundlæggende forudsætter, at film skal være specielt skabt til formatet. Der behøver for så vidt end ikke at være tale om en 3D-film, for principielt kan alle film pålægges disse særlige oplevelseseffekter.

Det gør selvsagt 4DX meget mere bredt anvendeligt og spændende, eftersom filmproducenterne kan designe hver 4DX-oplevelse individuelt til hver filmtitel. Du kan derfor være sikker på en ny og speciel oplevelse hver gang, du går ind og betaler ca. 50 kroner ekstra for at se en film i 4DX.

7 globale og 11 lokale effekter – 18 i alt

4DX-systemet omfatter i alt 18 forskellige oplevelseseffekter, der hver især påvirker forskellige sanser og fornemmelser.

4DX-konceptet tilbyder i alt 18 effekter, der dels frembringes globalt i salen, dels centrerer sig lokalt ved de enkelte stole. Biografsalseffekterne omfatter bl.a. vejr og nedbør i form af regn eller sne, blæst, lyn og tåge samt bobler. Sus og vind stammer fra fem store vifteblæsere, og regnstorm, der produceres fra loftet, er i virkeligheden nærmest en slags vanddamp (så publikum ikke bliver gennemblødt), mens snefnug i virkeligheden er småbitte sammenhængende sæbebobler, der sendes ud fra en særlig boblemaskine og også kan illudere støv i luften fra for eksempel eksplosioner.

Boblemaskineriet kan naturligvis også producere mere almindelige størrelser sæbebobler til brug for bl.a. animations- eller børnefilm. Tåge og røg fra brand, eksplosioner og skuddueller dannes af tågemaskiner nede foran lærredet. Lysglimt fra lyn og eksplosioner frembringes af store stroboskop-projektører på sidevæggene. De 11 effekter, der direkte skal mærkes på biografgængernes egen krop udgår fra selve stolene, der er bygget sammen i sæt på fire siddepladser, der samtidig kan bevæge sig som en full-size simulator i samtlige tre retninger ved hjælp af elektriske servomotorer indbygget i soklen.

Det vil sige op/ned, til side og fremover/tilbage. ”Sæderne kan dermed også for eksempel vugge og ”dreje” om hjørner,” tilføjer Jan Rasmussen, ”hvilket er effektfuldt, hvis man som tilskuer skal fornemme at sidde i en bil eller et fly.” Overraskende virkningsfuldt oplevede Jan Rasmussen det selv under filmen Tomb Raider, hvor filmens personer går frem og kigger ned i en dyb grotte, mens sæderne samtidig vipper fremover. Stolene har dog også solide fodstøtter og giver noget mere benplads end traditionelle biografsæder.

Se også:  4DX: En forrygende rystetur i biografsædet

”Faktisk kan sæderne bevæge sig så meget, at det næsten kræver sikkerhedssele, og selv om der er kopholdere i armlænene, fraråder vi derfor på det kraftigste publikum at tage varme drikke med ind,” understreger Jan Rasmussen. I sædet er også monteret nogle haptiske enheder, som kan prikke dig på skulderen eller i enden for at illudere, at der kommer nogen eller noget bagfra eller nedefra. Fin effekt til gyserfilm eller slagsmålsscener.

Desuden går der et liniesignal fra salens eksisterende lydanlæg til en række separate forstærkere og videre til bashøjttalere i stolene, som på den måde kan frembringe en dyb rumleeffekt. Og for at det ikke skal være løgn, er der mellem tilskuerens ben monteret en plastikslange, der med trykluft fra en kompressor kan piske frem og tilbage, så det kilder og vibrerer op og ned ad anklerne. To dyser i ryglænet i ansigtshøjde kan sende luftpust ud, så det føles som om pistolkugler hvisler dig om hovedet, eller en dinosaur spurter forbi.

Regn, pjask og lugteeffekter

For at kunne illudere regnvejr er der trukket vandrør ud i alle sæder, så de kan skyde vand op i luften fra dyser monteret øverst på sæderyggen. Illusionen er ganske realistisk, når vandet atter falder ned. Hvis du dog ikke er frisk på at få våde briller eller ødelagt din fønbølgning kan denne effekt dog som den eneste feature slås fra manuelt på en tydelig touchknap i armlænet.

Det vil du muligvis også ønske, at du kunne gøre med det vand, der udsendes direkte mod dig fra en dyse i ryglænet foran dig, når der plasker bølger eller dønninger fra lærredet, eller et uhyre brækker sig ud i hovedet på dig i biografmørket. Noget af væsken, der sprayes ud af dyserne, indeholder også lugte, der spænder fra krudtrøg, brændt gummi, nyslået græs, kaffe og meget andet. I alt har biografen 9 lugte at vælge i mellem, men det er muligt at bestille specielt fremstillede dufte efter ønske hos den koreanske producent, og Jan Rasmussen forklarer, at duftene kun er designet til at hænge i luften i få sekunder.

Men virkningen er formidabel. ”Da jeg i sin tid så filmen ‘Deepwater Horizon’, filmen om tragedien i 2010 på en boreplatform, lugtede salen af kemikalier og brændt olie,” fortæller Jan Rasmussen. ”Men det er afgørende, at effekter som dufte, vindpust og sprøjt bliver programmeret meget nøje med den helt korrekte tidsforskydning, så tilskuerne mærker fornemmelsen i det helt rigtige øjeblik, fastslår den tekniske chef fra Nordisk Film.

I det tilhørende maskinrum, der er placeret ved siden af biografsalen, er der installeret luftkompressorer, vandrensningsapparatur og afkalkningsanlæg. ”Det er vigtigt, at det effektvand, vi bruger og sender ud over publikum, altid er rent, afkalket og bakteriefrit. Både af hensyn til hygiejnen samt selvfølgelig også af hensyn til vedligeholdelse og funktion. Herude findes også de maskiner, der leverer tåge, røg og sæbebobler.

Del denne