Home » Hovedtelefoner og højttalere » Denon streamer hi-fi-lyd i hele hjemmet
Denon streamer hi-fi-lyd i hele hjemmet

Denon streamer hi-fi-lyd i hele hjemmet

Share

HEOS er et nyt musiksystem, der afspiller musik i fuld hi-fi-kvalitet, trådløst og fra næsten enhver lydkilde

Denon springer nu også på streaming-vognen med et multirums musiksystem, som giver mulighed for at indrette alle boligens rum med trådløs lyd og samtidig styre musikken i alle rum individuelt via en mobil-app. Systemet kobler sig til boligens eksisterende wi-fi, hvorefter alle HEOS-højtalere kan styres direkte fra din smartphone eller tablet med Denon Controller-app’en. Med app’en kan du ud over at styre musikken også skabe individuelle playlister og sætter musiknumre i kø.

Uanset om du vil lytte til den samme sang i alle rum eller spille forskellige sange i hvert af værelserne samtidigt, leverer HEOS by Denon musikken i fuld hi-fi-kvalitet, trådløst og fra næsten enhver lydkilder. Lyd til musik fra tjenester som Spotify, Napster, TuneIn og Deezer eller på mobilen, din tablet, internetradioen eller computeren.

HEOS by Denon består af en serie højtalere, som kan bruges individuelt eller sammen. Derudover består HEOS også af enhederne Amp og Link, som kan forvandle dit eksisterende anlæg eller hjemmebiosystem til en del af det trådløse multirumssystem.

Se også:  Kun en god seng er vigtigere end hurtig Wi-Fi

Højtalere i alle størrelser

HEOS by Denon-serien består af tre trådløse alt i én-højtalere: HEOS 3, HEOS 5 og HEOS 7. Højtalerne fungerer alle hver især som komplette musikanlæg, der ikke kræver andre kabler end én enkelt ledning til strøm, og som alle kan modtage musikken trådløst. Derudover består HEOS-serien også af enhederne Amp og Link, som forvandler dit eksisterende anlæg og hjemmebiosystem til trådløse HEOS-enheder.

HEOS 3 er en kompakt stereohøjtaler, som egner sig til mindre rum, som et soveværelse eller køkken. HEOS 3 vejer 1,9 kg og kan bruges både vandret og lodret. Horisontalt måler HEOS 3 (H x B x D) 128 x 275 x 156 mm. Den vejledende pris er 1999 kr.

HEOS 5 har væsentlig større styrke end HEOS 3 og er egnet til mellemstore og større rum. På trods af sin kraftfulde lyd er HEOS 5 alligevel lille nok til, at man nemt kan flytte den fra rum til rum. HEOS 5 vejer 3,0 kg og måler (H x B x D) 209 x 294 x 166 mm. Den vejledende pris er 2999 kr.

HEOS 7 er designet til store rum og pakket med den bedste og mest avancerede teknologi fra Denons lydfolk. HEOS 7 vejer 4,5 kg og har målene (H x B x D) 203 x 479 x 164 mm. Den vejledende pris er 4499 kr.
Amp og Link – forbind dit eksisterende anlæg til HEOS

Se også:  Bærbare bluetooth-højttalere [TEST]: Trådløse højttalere du kan tage med dig

HEOS Link føjer HEOS’ multirumsfunktioner til dit eksisterende anlæg, hjemmebiosystem eller til dine aktive højtalere. Du forbinder blot HEOS Link til dit eksisterende udstyr, som derefter fungerer som en komplet trådløs HEOS-enhed. HEOS Link gør det også muligt at styre eksisterende Denon-receivere, forstærkere eller minianlæg med HEOS-app’en. Den vejledende pris for HEOS Link er 2599 kr. HEOS Amp er designet til at forvandle ethvert sæt stereohøjtalere til en trådløs HEOS-enhed. HEOS Amp er egnet til udendørs brug eller til højtalere, der er integreret i loftet. Den vejledende udsalgspris for HEOS Amp er 3799 kr.
Fuld styrke på dit wi-fi

Har dit wi-fi en begrænset rækkevidde, har HEOS by Denon også en løsning på det: HEOS Extend, som nemt kobles til wi-fi, hvorefter rækkevidden af hele dit trådløse netværk bliver styrket. Den vejledende udsalgspris for HEOS Extend er 699 kr.

HEOS by Denon forhandles kun i Hi-Fi Klubben.


TAGS
Denon
multirum
streaming
TechLife
Trådløs lyd

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S