Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Denon Home 250: Stor lyd og diskret design

Denons hi-fi-udgangspunkt udfolder sig i den fine lydgengivelse. Samtidig er Home 250 en pæn og diskret del af stuens indretning.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Japanske Denon har været en markant hi-fi-leverandør i årtier, og de er også gået ind på streamingmarkedet. Denons bud på en mellemstor streaminghøjttaler minder på mange måder i design og form om testvinderen, som du finder på næste opslag – størrelsen er lidt mindre ligesom prisen, men der er nogenlunde samme muligheder for tilslutninger: Wi-Fi, Bluetooth, multirum, kablet netværk, AirPlay. Meget fint.

Designet er fint underspillet med afdæmpet, gråt stof på for- og bagside og i det hele taget en fornuftig finish. Home 250 glider let ind i stuens reol uden at vække voldsom opmærksomhed.

Et andet stort plus ved Denon Home 250 er understøttelse af streamingtjenesterne Roon og Tidal, der begge tilbyder tabsfri streaming, der overgår cd-formatet i kvalitet.

Det vigtigste i appen

Det hele sættes op med Denons Heos-app, og det er forholdsvis nemt at få til at fungere, selvom vi kunne ønske os et bedre grafisk overblik. Det samme kunne man også sige om andre højttalere, også testens Sonos, selvom den amerikanske producent har haft langt flere år til at udvikle brugerfladen. Men når det er sagt, så fungerer Denons Heos-app udmærket, og du lærer trods alt hurtigt de vigtigste funktioner at kende.

Vi noterer også med glæde, at du kan styre højttaleren med touchknapper på toppen af højttaleren, så du ikke altid er nødt til at finde din smartphone frem for at starte eller stoppe musikken. Knapperne giver også mulighed for hurtig tilslutning via Blue-tooth, hvis du vil skifte fra Wi-Fi.

”Mange højttalere i dag tilbyder både Wi-Fi og Bluetooth. Og det kan jeg godt lide. Wi-Fi er den gode løsning ved fast installation, fordi du principielt får den bedst mulige lydkvalitet. Men kommer en ven på besøg – med et nummer, du lige skal høre – er det rart at kunne høre tonerne med det samme uden at skulle gennem en Wi-Fi-opsætning.”
- Peter Hyldahl

Kvalitetslyd til prisen

På touchpanelet har du også adgang til tre forudindstillinger, hvor du kan vælge den sound, du ønsker: rockmusik, afdæmpet musik eller måske en lydprofil egnet til lydbøger. Det er ret smart tænkt.

Uden at manipulere lyden i nogen retning er lydbilledet meget varmt med en rigelig bas. Har du en stor stue, vil du nyde godt af den ekstra bas, der bidrager til et lidt større lydbillede.

Der er gode detaljer i mellemtonen, og stemmer står rent og klart, mens diskanten kan vige lidt. Men samlet set flot lydgengivelse.Denon Home 250 giver efter vores mening rigtig meget valuta for pengene – både teknologisk,
designmæssigt, og når det hand-ler om det vigtigste, lydkvaliteten, og derfor er det testens bedste køb.