Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Dengang da fri software og hackere var et levn eller en livline

For 30 år siden skrev Alt om DATA om GNU-guruen, aktivisten og hackeren Richard Stallman ...

Af Mette Eklund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En hacker bliver nu om dage mest brugt som en betegnelse for en lyssky person, der hacker sig ind på folks computer med ondsindede bagtanker, laver malware, virus og andet snavs.

Tilbage i 1989 var ordet allerede ved at glide væk fra den oprindelige betydning om en dygtig programmør med hang og ofte flair for at pusle med programmernes kildekode, men ikke desto mindre var det den betegnelse, som vores tidligere redaktion brugte i deres artikel om faderen af fri software: Richard Stallman.

GNU og fri software

Da vi skrev om Stallman i Alt om DATA for 30 år siden, var hans store projekt omkring et nyt software-system, der skulle distribueres gratis til brugerne, nemlig GNU allerede startet. På det tidspunkt havde han udviklet editoren EMACS (som mange Linux-brugere har stiftet bekendtskab med), en debugger og en compiler til GNU.

Richard Stallmans motivation for projektet grundede i irritation over, at den voksende softwareindustri i sen 80’erne hemmeligholdt kildekoden til deres software, så andre programmører ikke kunne ændre og tilpasse denne, og det mente Richard i sidste ende gik ud over forbrugerne.

[irp posts="3123696"]

Artiklen beskriver også, hvordan software i computerens barndom var vokset ud af samarbejdende projekter ofte på universiteterne, hvor folk byttede tips og tricks og skabte bedre programmer for brugernes skyld og ikke egen vinding. Denne tilbagevenden af den originale hacker er også tanken bag Richard Stallmans organistation Free Software Foundatation, som han stiftede i 1985.

Artiklen funderer også over, om Stallmans projekt er ren utopi eller kan blive til virkelighed, og om han og andre hackere er et levn eller kan blive en vigtig kilde i softwareproduktionen.
En udfordring, som artiklen også tager op er, at efterhånden som computeren bliver mere udbredt, gætter man på, at der vil komme mere specifikt software, og at programmerne vil blive længere og mere komplicerede

. Det, forudsiger artiklen, vil også kræve, at udviklerne eller programmørerne må arbejde sammen i store hold for at udvikle dem og endda vedligeholde dem - en antagelse der viste sig at være korrekt. En af Richard Stallmans kolleger, Richard Greenblatt, har til denne udfordring foreslået, at hvis programmers kildekode frigives samtidig med, at et program bliver solgt, så vil programmører kunne blive betalt alt efter, hvor mange kodelinjer de leverer, og hvor længe de overlever i softwaren.

Gå på opdagelse i gamle magasiner

Du kan genopleve gammel teknologi og spændende historier på Alt om DATAs hjemmeside og gratis læse hedengangne udgaver fra forlaget Audio Media herunder blandt andet Ny Elektronik, COMputer og Privat Computer. Alt, du skal gøre, er at rette din browser mod www.aod.dk/retro og klikke på det gamle computermagasin, du gerne vil læse.

Status på fri software 30 år senere

Der er sket meget på de 30 år, der er gået, siden vores første artikel om Richard Stallman blev publiceret, og på side 12 i dette magasin kan du læse om vores møde med skaberen af GNU, som stadig er i fuld vigør. Alt om DATA fik nemlig mulighed for at høre og møde Stallman i København i foråret.

Det vil nok være synd at sige, at GNU og tanken om fri software er blevet verdens-dominerende, men ikke desto mindre er der sket meget, og det eksisterer stadig. I 1991 udviklede Linux Torvalds nemlig Linux-kernen og udgav den året efter som fri software.

Dette blev en vigtig brik i GNU-puslespillet, da denne kunne bruges i GNU, og er grunden til, at Richard kalder systemet GNU/Linux (læs mere om dette aspekt på side 12 og fremefter). GNU og fri software-tanken eksisterer stadig, men ifølge Richard er der stadig lang vej endnu, og nye frihedsudfordringer som låste streamingsapps som Netflix, Spotify mm. er en ny kæphest for frihedskæmperen, da disse både kan spionere brugeren, og indholdet er DRM-beskyttet og f.eks. ikke kan tilgås via en fri app.