Home » Software » Den bedste software til system-optimering
Den bedste software til system-optimering

Den bedste software til system-optimering

Share

Kan man gøre sin pc lynhurtig ved at rydde op i registreringsdatabasen? Alt om DATA har kigget på mulighederne

Tiden går, og skidtet hober sig op i krogene. Det gælder også for din pc. Masser af digitalt skidt hæmmer maskinen og gør den langsommere.

Hver gang du installerer et nyt spil eller sletter en fil, bliver din pc fyldt op med irrelevante filer. Og så er der registreringsdatabasen, hvorfra Windows henter driverlinks og andet ragelse. Men mange af linjerne i registreringsdatabasen bliver ikke brugt af Windows, og indlæsningen af dem hæmmer din pc.

Programmer, der rydder op i registreringsdatabasen, siges at fjerne irrelevante linjer, og det skulle sætte fart i bootprocessen. Men det er ikke alle, der synes, at disse programmer er en god ide. De kan nemlig gøre mere skade end gavn.

Hvad nytter det at skære et par sekunder af boottiden og frigøre et par kilobyte ram, hvis ens pc går ned hvert 12. sekund?

Programmerne rummer også gerne en skrækkelig masse ekstra funktioner, der skal sætte liv i systemet – herunder værktøjer til at fjerne spyware, antivirusprogrammer og programmer, der skal optimere internethastighederne.

De lover at gøre din pc så god som ny, og det må appellere til dumme mennesker. Det er som at male en Ford Escort fra 1986 i en ny farve i den tro, at det gør den hurtigere.

Det er naturligvis ikke den rene ynk: Hvis du afinstallerer et program ukorrekt, kan det efterlade linjer i registreringsdatabasen, der kan forvirre din pc og få den til at gå ned.

Hvis man hyppigt installerer og afinstallerer programmer, kan man overveje at bruge et renseprogram, men vi anbefaler, at man først opretter et genopretningspunkt.

Virker de? Ikke imponerende, men i vores test har vi set, at de kan gøre en forskel, når det gælder boottider. Men bizart nok gør nogle af dem tingene værre.

Programmer til systemoptimering og rengøring i registreringsdatabasen er ikke så vigtige, som nogle hævder, og de rangerer langt under antivirus- og firewallsoftware.

Vi har testet seks renseprogrammer. Efter at have kørt hvert af dem tog vi tid på bootprocessen, indtil Steam startede. Derefter kørte vi Mass Effect 2 for at se, hvordan det gik med hukommelsen og den generelle hastighed.

Applikationerne går fra helt gratis programmer til betalingssoftware, der lover at forvandle ens pc til en monstermaskine. Nøgleordet her er løfter. Mange magtede ikke at leve op til de fine ord.

Ccleaner er allestedsnærværende som et gratis alternativ til de kommercielle programmer til systemoptimering. Det er ikke svært at se grunden: Det er et lille, gratis program, der lover at fjerne alt skidtet fra ens computer.

Se også:  Guide: Få et bedre Windows 10 med de nye PowerToys

Det gør ikke blot rent i registreringsdatabasen, det gennemgår også pc’en og fjerner midlertidige internetfiler, cookies og ubrugte dokumenter. Ideelt, hvis man vil slette sine lurvede onlinespor.

[pt id=’2008106′ size=’large’ link=’file’]

 

Når det gælder resultater, præsterede Ccleaner ingen større forbedring. Det skar 20 sekunder af boottiden, men andre produkter i testen leverede en bedre ydelse.

Det er en skam, for Ccleaner skjuler ikke, hvad der foregår. Det viste os nøjagtig, hvad der foregik, og hvad der var i vejen. Fint, hvis du er paranoid i forhold til din brug af internettet (skam dig), mindre fint, hvis man vil rydde op i registreringsdatabasen.

Det renser også systemet for ubrugelige filer og tømmer din papirkurv. Det er glimrende til at frigøre den dyrebare plads på harddisken. Og det er gratis.

Ifølge pakken omfatter All In One System Suite over 60 stærke værktøjer, der holder pc’en sikker og sund. Desværre er disse værktøjer ikke pakket på nogen logisk eller forståelig måde.

[pt id=’2008104′ size=’large’ link=’file’]

 

En »One-Click Optimise« krævede faktisk to klik, den insisterede på at opdatere sig selv, hver gang vi startede den, og den ser forfærdelig ud.

Resultaterne var imidlertid fremragende. Det skar næsten et minut at starttiden. Men så insisterede den på at starte en mængde tjenester og spurgte os, om vi havde ændret vores harddiske for nylig. Det havde vi ikke.

[pt id=’2008105′ size=’large’ link=’file’]

 

Da den var færdig med at stille spørgsmål, var vores boottid oppe på fire minutter, og det er absurd nu om dage. Vi kan kun formode, at formålet er at finde de værste applikationer og putte dem i en enkelt kasse. Rædsom software, som man står sig ved at undgå.

JV16 Powertools har et af de mest aggressive salgswebsites, vi har set: »Du skal slå til nu og sikre dig et eksemplar af JV16 Powertools. Der er intet fornuftigt alternativ.«

[pt id=’2008109′ size=’large’ link=’file’]

 

Det er imidlertid et af de bedre optimeringsprogrammer, og det skyldes dets utrolige dybde. Det giver mulighed for at indstille registreringsdatabasen, som man vil, og det viser, hvad hver linje står for.

Det omfatter også et komprimeringsprogram, der prøver at reducere indlæsningen af registreringsdatabasen ved at komprimere den til en størrelse, som computeren kan håndtere, og lade den køre i baggrunden.

[pt id=’2008110′ size=’large’ link=’file’]

 

Men dybden er et tveægget sværd, og det er ikke verdens lettest tilgængelige software. Det har heller ikke noget enkelt optimeringssystem, og det gør ikke nogen større forskel på boottiderne.

Vi anbefaler det til folk, der gerne vil have fingrene dybt ned i pc’en, men det duer ikke til bedstefædre eller enfoldige sjæle.

Vi er ret imponerede over alt det, der er puttet i System Mechanics beskedne æske. Ikke blot rydder det op i registreringsdatabasen, det fjerner også startprogrammer, sætter fart på internettet og defragmenterer harddisk og hukommelse. For godt til at være sandt? Muligvis.

[pt id=’2008112′ size=’large’ link=’file’]

 

På trods af Iolos påstand om, at det kan gøre Windows op til otte gange hurtigere, øgede det faktisk vores starttid, og forskellen i Mass Effect 2’s boottid var minimal.

Se også:  10 ting du bør gøre med din PC

Det var også problematisk, når vi prøvede at gendanne systemet. Af en eller anden grund havde det fjernet vores backup. Det er et voldsomt og temmelig farligt indgreb.

[pt id=’2008111′ size=’large’ link=’file’]

 

Vi tør ikke tænke på, hvad System Mechanic 9 ellers lavede inden i vores maskine. Det har sikkert sendt vores personlige oplysninger til KGB. Man bør i stedet investere i en specialiseret registreringsdatabasen-editor – som JV16 Powertools – frem for denne altmuligmand.

PC Tune-Up er utvivlsomt det mest slebne stykke software i vores test, og det er nemt at bruge. Det har en dejlig grænseflade, der gør, at man kan se, hvad der foregår, på grund af de enorme ikoner.

[pt id=’2008113′ size=’large’ link=’file’]

 

Det gennemgik alle dele af pc’en, ændrede indstillinger og justeringer, og så… gik det i stå. Pc’en gik ned, og vi var nødt til at genstarte.

PC Tune-Up havde dog tydeligvis gjort noget rigtigt. Det gav den bedste boottid blandt alle de produkter, vi har set på, og det bombarderede os ikke med oplysninger og popup-meddelelser under boot.

[pt id=’2008114′ size=’large’ link=’file’]

 

Det er godt og enkelt, og det leverer varen, men vi kan ikke ubekymret anbefale et program, der på mystisk vis bryder ned, hver gang man bruger det. Det er dog nok noget af det bedste, hvis man ikke har noget imod at betale.

Det andet gratis program i vores test er langt det enkleste – det omfatter stort set kun oprydning i registreringsdatabasen – men det er glimrende af netop den grund, og det er helt gratis.

[pt id=’2008107′ size=’large’ link=’file’]

 

Det er ikke helt så slebent som visse andre, men hvad kan man vente af noget, som man ikke skal betale for? Det har endda nogle gode funktioner. Man kan for eksempel se, hvilke programmer der starter, når man booter sin pc, og man kan slå dem til og fra.

Vi blev forbløffet over dets ydelse. Det slår alle betalingsprogrammerne på nær et. Det har ikke ret mange funktioner (det kan ikke slette filer), men det er vores opfattelse, at hvis man bruger det sammen med det gratis Ccleaner, får man en gennemført optimeret pc.

[pt id=’2008108′ size=’large’ link=’file’]

 

Det er en fiks lille pakke, og det smadrer ikke computeren, går ned eller indlæser masser af irriterende ekstraprogrammer, når man starter. Det er ironisk, at de eneste stykker software i denne test, som vi ville betale for, er gratis.


Ccleaner
3.5
Sending
User Review
2 (1 vote)
TAGS
all in one system suite
ccleaner
Free Registry Cleaner
Iolo System Mechanics
JV16 Powertools
PC Tune-Up 2.0
Registreringsdatabase
Systemoptimering

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S