Den nye Galaxy S22 Ultra giver al Samsungs fineste mobilteknologi i én mobil.
Skærmen er fremragende med en maksimal lysstyrke på ret heftige 1750 nits. Selv i direkte sollys kan du uden problemer se billedet. Skærmhastigheden er op til 120 Hz og justeres automatisk, så man altid får den hastighed, der er behov for, helt ned til 1 Hz. Kontrast og farvegengivelse er i en klasse for sig. Det er ganske enkelt markedets bedste mobilskærm lige nu. Den støttes fint op af et sæt vellydende stereohøjttalere fintunet af AKG.
Processoren er den helt nye Exonys 2200, som på gpu-ydelse virkelig imponerede AODs testhold. Her buldrer den afsted, så ingen andre Android-mobiler kan følge med. Der er naturligvis 5G, men som noget nyt også den dugfriske Wi-Fi 6E-standard.
Der medfølger en pen, som er integreret i telefonen. S-Pennen klikkes ud med et lille tryk i enden. Pennen er trådløst forbundet til mobilen, så du kan bruge den til for eksempel at fjernstyre kamerapræsentationer og meget andet.
Der er et 108 MP hovedkamera, to telekameraer med henholdsvis 3x og 10x optisk zoom samt et 12 MP ultravidvinkel-kamera med 120 graders synsfelt suppleret af laserautofokus. Der er masser af muligheder for automatisering af foto- og videooptagelser. Med denne telefon får du stort set alt, hvad du kan drømme om.
Side 4: Lyd, Kameraer og videokonference
Side 6: Sikkerhed og overvågning
Side 9: NAS´er. ssd´er og harddiske
Side 12: Computerskærme, projektorer
Side 13: Smart home, tablets, transport, tv’er, powerbanks, andet
Side 14: Årets værste produkter