Årets bedste: Computerskærme
Hvis du sværger til buede skærme, når du skal game, så er denne MPG Artymis et af markedets bedste bud. Når det handler om billedkvalitet og gamingoplevelse er den helt i særklasse, og MSI-skærmen har da også vundet en stortest foran stærke konkurrenter her i AOD.
Skærmfladen er 34” stor, og panelet har en opløsning på 3440 x 1440 pixel. Både opdateringsfrekvens og responshastighed er i den ægte gamingklasse, henholdsvis 165 Hz og 1 ms. Panelet har en kraftig, såkaldt 1000R-kruming.
Du sidder med andre ord i begivenhedernes centrum. MPG Artymis er på den måde også perfekt, hvis du arbejder med kodning eller af andre grunde har mange samtidige vinduer åbne.
Huawei MateView 28”: 5/6 anbefaler
Denne kontorskærm har høj klasse. Den er ikke bred som de fleste konkurrenter, men med formatet 3:2 er Mateview som skabt til kontorprogrammer eller til at browse, styre websider – endda til basal billedbehandling og grafisk design. Billedet står knivskarpt i 4K med høj farvenøjagtighed.
Så også for fotografer, grafikere og andre med særlige krav til billedkvalitet er skærmen en pålidelig partner. Designet er stilsikkert, og der er mulighed for at hæve og vippe skærmen for at opnå den ideelle arbejdsposition.
Betjeningen sker på en touchbar placeret under skærmen. Det fungerer godt. Det er prisværdigt, at Huawei her går nye veje, for netop betjeningen halter på mange skærme.
Side 4: Lyd, Kameraer og videokonference
Side 6: Sikkerhed og overvågning
Side 9: NAS´er. ssd´er og harddiske
Side 12: Computerskærme, projektorer
Side 13: Smart home, tablets, transport, tv’er, powerbanks, andet
Side 14: Årets værste produkter